Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er aldrig vokset fra refleksen med spontant at give mig til at tude, hvis jeg falder og slår mig.
torsdag den 6. november 2008
Ellers er jeg utroligt fattet
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er aldrig vokset fra refleksen med spontant at give mig til at tude, hvis jeg falder og slår mig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Så kom der vel osse nogen og pustede på det? Det ville jeg ha gjort!
Når det sker, tror folk jo altid, jeg er kommet meget alvorligt til skade, og så spørger de utroligt bekymret, og jeg vræler ekstra, fordi det er flovt, men på en måde også lidt rørende. Det ville nok være bedre, hvis de bare satte sig ned og begyndte at puste på mig.
Jeg kan ikke lade være med at synes det er en lille smule kært
Send en kommentar