tirsdag den 25. november 2008
Farvel farmor
Min farmor holdt af at sludre, få sig en lille snaps og at drikke kaffe. Hun kunne godt lide at genfortælle Joan Ørting-programmer, og hun mente, at Nikolaj Kirk lige var en mand for mig. Min farmor syntes, det var sødt, når håndboldpigerne giftede sig, og ingen kunne fortælle en røverhistorie som hende. I går lod min farmor være med at vågne. Jeg er verdens heldigste menneske, for hun var min farmor i 27 år og 357 dage. Mere kan man ikke bede om. Men jeg er alligevel ked af, at hun ikke eksisterer mere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Nåå.. det er lige så jeg får tårer i øjnene.. sødt.
Årh hvor er den søøøøød!!! Du rammer hende helt perfekt :)
Hun var den dejligste farmor nogen kunne tænke sig!!
Sikke et sødt og smukt eftermæle for din farmor. Gid du i løbet af de næste 50-60 år vil have udviklet de samme skønne sider som hendes - og at jeg stadig vil kende dig til den tid. Så bliver det ikke kedeligt at være pensionist!
Tak I tre.
Jeg bliver aldrig helt så sej til at genfortælle Joan Ørting-programmer som hende, men jeg er efterhånden en habil snapsedrikker :)
Flot måde at ære din farmor...det virker til at hun var meget livlig lige til det sidste.
Er ikke sikker på at jeg ønsker min farmor genfortæller Joan Ørting :)
Tak.
Og det kræver en ganske særlig farmor til den slags, sådan er det bare :) Det er nok kun godt, hvis andre farmødre holder sig fra det...
Farmor er den sværeste at undvære, min drak nu kun citronvand.. og sherry når bølgerne gik højt.
Det er jeg virkelig ked af at høre, min skat. Jeg ved hvor meget du elskede din farmor! Hvor er det smukt og godt, det du har skrevet om hende.
Knus og kys fra Anne.
[jeg er alligevel ked af, at hun ikke eksisterer mere.]
Ka' jeg godt forstå. Hun lyder sød.
Savner også stadig min dejlige farmor, som døde for 15 år siden.
Tak fordi du mindede mig om min.
Kære Stine. Det var meget smukt skrevet.
Knus
Hvor er du og din farmor søde, på hver jeres måde. Jeg savner din farmor nu.
Hvor har jeg mange søde læsere :)
Hold kæft, hvor er det smukt skrevet
Kære Stine
Den ramte første gang, jeg så den. Og i dag ramte den igen. Min farmor nåede at være min farmor i 25 år og 17 dage. Hun nåede at overleve 2 verdenskrige og 2 mænd. Hun drak aldrig øl, men snaps og portvin og røg store cigarer. Og hun var den, der skulle høre alle hemmeligheder altid - og aldrig fortalte dem videre. Så tak for en særligt fin tegning.
Kh Stine
Selv tak Stine, din farmor lød også til at være noget helt specielt. Jeg håber lidt, hun får en snaps med min farmor et sted i efterlivet.
Send en kommentar