I en periode var jeg som barn utroligt bange for, at Hitler ville slå mig ihjel. Jeg havde hørt i radioen, at man aldrig fandt hans lig - altså måtte han være i live. Hitler var en ond mand, og hvad gør onde mænd? De gør små uskyldige piger fortræd, så meget vidste jeg da. Der kunne med andre ord ikke være nogen tvivl om, at Der Führer var efter mig.
fredag den 16. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Uh, jeg var også bange for ham! Mest fordi jeg ikke havde fattet, at vi var "jyder" og ikke "jøder". Seje rottehaler, i øvrigt!
Hummus-Hanne
Måske er Hitlerangst almindeligt?
Jeg tror hitlerangst er mere udbredt end vi gør os klart. Jeg selv er f. eks utrolig bange for at vågne en morgen for at opdage et lille overskæg på overlæben og skrårem i stedet for pyjamas.
Men hvordan ved du egentlig, at han ikke længere er efter dig???
Jeg tænker, at hvis han er, er han nok så gammel, at jeg kan tage ham!
Send en kommentar