Hej med jer. Det er mig, der er Stine. Jeg tænkte, nu bloggen er halvvejs, at jeg lige ville vise, hvordan jeg laver StineStregen.
Hver dag tegner jeg en ny tegning, men jeg tegner tit mange skitser på en dag. Jeg har to små skitsebøger, som jeg har med mig over alt, hvis en god ide skulle poppe op eller, eller jeg befinder mig i et fortælleværdigt scenarie, der lige skal tegnes.
Alle blogtegninger bliver tegnet på A4-papir. Først med blyant, siden med tusch. Overraskende n'est-ce pas?
Færdig tegning. Jeg ejer ikke en scanner. Det er praktisk nok, fordi jeg så ikke er afhængig af den, men kan lave min blog alle steder med tusch, papir og min mac. Dog giver det en del bøvl med efterbehandling.
Sådan ser det ud, når tegningen er blevet fotograferet med det lille indbyggede crap kamera. Noget ulden.
Tegning får lys og kontrast i fotoprogram, bemærk, at den også vender rigtigt nu.
Så bliver tegning tracet i tegneprogram, og tada, den er færdig! Klar til at smække på bloggen.
Sådan! Jeg har lavet dagens tegning OG hængt min roomie Mette ud. Sweet.
lørdag den 31. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
40 kommentarer:
Det var en forbier... Jeg kan godt li børn, og jeg synes, de er HELT rigtige mennesker! Undskyld!
hehe smukt!
Hej! Åh hvor var det fedt, at se hvordan du arbejder! Top nice, og tusind tak.
Personligt ville jeg nok springe en opstregning over. ;) Dine skitser ser pænt rene ud, hvorfor ikke bare fotografere dem, og derefter tegne op på computeren? Jeg ved godt forskellige tegnere har forskellige metoder, men du kunne nok spare en del tid på den måde. ;)
Stine, du er for sej.
Mette: Æj, jeg troede lige, du havde joinet the dark side...
Warmig: Tak
Emma Lovise: Jamen selv tak da
Rikke: Så skal jeg nå at gøre det i dagslys hver dag, hvis lortekameraet skal kunne få det hele med, og det sker... egentlig aldrig, at jeg når det :) Jeg har heller ikke nogen mus, så det er svært at tegne noget til særlig godt. Men ellers tak for tip (kom endelig med flere, hvis du har).
Ankerstjernen: You said it girlfræææænd!
Du burde næsten have noget underlægningsmusik til det her indlæg :-) Helst noget, hvor du nynner. Sådan lidt Jørgen Clevin-agtigt, you know..
He he, jeg overvejede det, jeg overvejede også at lave det til en video. Men jeg synes, det var rigeligt at sidde og tage billeder af mig selv :D
Fedt. Sjovt at se processen.
Cool. Hvileket program bruger du?
Photoshop og Illustrator.
Det er interessant at se, hvordan du gør. Men det virker lidt omstændeligt. Har du prøvet at tegne med en digital tablet i Photoshop? Det er supernemt og giver rigtigt gode resultater, og så er det jo nemt at gemme filen som jpg.fil.
Niks, det har jeg ikke. Faktisk har jeg aldrig før så meget som hørt om en digital tabel i photoshop :) Teknisk set er jeg 100% Bambi...
Papir har nu også sine fordele, fx bruger man mindre af sin tid på at sidde og glo på en skærm. Synes umiddelbart din arbejdsgang virker fin som den er.
Hmmm... halvvejs med bloggen? Når noget er halvvejs, må der vel være et slut i den samme afstand længere fremme? Stopper du så, når du er nået hele vejen? Eller hvordan skal halvvejs forstås? Jeg bliver helt bange... Jeg kan da ikke undvære mit daglige vitaminskud StineStreg!
Den læreruddannelse har ikke været spildt på dig Annepigen ;) Bloggen stopper ganske rigtigt om et halvt år. Det har hele tiden været planen, at den skulle køre et år og kun et år. Måske jeg kan maile dig nogle tændstikmænd i ny og næ, hvis du får abstinenser :D
Det er fuldstændig gået min næse forbi (læreruddannelse eller ej...) Det kan du da ikke mene!! Har du ikke lyst til at blive ved? Hvis ikke, bliver du nok nødt til at trappe mig langsomt ud... :)
Da jeg besluttede mig for at lave bloggen, var jeg bange for, at jeg ville droppe det hele første gang, jeg fik travlt eller bare tømmermænd. Så jeg tænkte, at en tidshorisont nok var på sin plads.
Jeg ville også helst kunne stoppe, mens legen er god og undgå, at jeg bliver sådan en, der gentager sig selv og bare bliver kedelig. Et år virkede rimeligt. Der sker meget, men man kan se enden på det.
Det er svært at sige allerede nu, om jeg så også har lyst til at stoppe, når der er gået et år. Det vil vise sig... Lige nu er jeg jo pjattet med at lave den :) (selvom jeg forbander, at det er hver dag, når jeg har travlt eller tømmermænd)
En digital tablet er en elektronisk tegneplade med en pen til, du plogger den bare i en usb-port, og åbner et program som fx Photoshop, og så bruger du penen, som var det en alm. pen, og papiret er jo så selve pladen, resultatet ser du på skærmen i Photoshop. Det er supernemt og man har stadig tegnefornemmelsen i hånden. Jeg kan ikke tegne, men kan alligevel få gode resultater (prøv at se her fx http://digtafon.wordpress.com/category/kunst/ ) - så hvad vil du ikke kunne få ud af sådan én?
Stine>> Et tip ville nok være at holde øje med Nettos tilbudsavis og investere i en Trust tablet næste gang de har en til salg for omkring 300 kr. Du vil kunne springe adskillige skridt over med lidt øvelse, og få tegneserien meget hurtigere fra hånden. Faktisk vil du kunne lave alting fra bunden med nævnte tablet (igen, med lidt øvelse. Alting kræver tilvænning).
Tabletten kan kobles på computeren når der tegnes, og reelt set også kunne bruges som mus, hvis du skal lave andet der kræver præcisionsarbejde. ;)
Det er selvfølgelig en udgift, men målt i timeløn vil den nok ret hurtigt tjene sig selv ind igen. :)
Jeg må indrømme, at jeg altså er temmeligt glad for at tegne på papir... Men jeg kunne godt finde på at købe en i Netto til at lege med :)
Hej Stine
Meget begejstret for din streg. Kan godt forstå din tidshorisont; men kunne man ikke lokke dig til at tegne lidt til bloggen af og til bagefter mon? ,-)
Mht Macen og digital pen, så vær lige opmærksom, for det er ikke alle, der duer lige godt, desværre.
Men hvorfor i al videste verden får du det spejlvendt undervejs?
/Sebastian
Tak for behagelige ord :) Og jeg holder jo ikke op med at tegne bagefter, der kommer jo nok en eller anden form for nyt projekt.
Det bliver spejlvendt, fordi jeg fotograferer det med kameraet i min mac. Photobooth viser det på skærmen, som man tager billeder af, lige som et spejl. Spejl-vendt. Jow jow.
Den digitale pen ville også kun være legetøj, jeg kan godt lide fornemmelsen af papir og forskellige tegneredskaber.
Dejligt
God fornøjelse med tegneplade-projektet.
hrmpf ... jeg mindes bestemt at have fortalt dig om wacom tegnepladens lykkelisageligheder Stine !!!
Nå det er sagt holder jeg meget af din process ... den er herligt lowtec og rodet på den fine måde.
Og jeg er sikker på, at jeg imens har vredet min ene fod lidt i jorden og mumlet "men jeg kan nu godt lide papir"...
He he - sådan husker jeg det også :)
Pen og papir. Altid. Det er ægte og det er dejligt, ligemeget hvor teknologien fører os hen!
Bless.
du er ovenikøbet også flot.
Aaaaw... (bifald)
hej stine
hvilket tegneprogram tracer du tegningen i?
Adope Illustrator CS3
Jeg har ingen motorik, så jeg er rigtigt glad for min wacom-plade fra netto (så jeg kan ^z'e rigtigt meget).. jeg kan dog ikke lade være med at være en anelse jealous på dem der kan kan sidde og tegne i toget og hvor de ellers lige har lyst til det (og ikke skal bruge uanede mængder viskelæder hele tiden).
Hvor jeg vil hen med denne historie? Jaeh - der er jo andre der anbefaler dig en tegneplade.. jeg ville nok hellere, selvom det er en rar sag, nok hellere anbefale dig en scanner...
Jeg tror også, det er sådan, det ender, når jeg engang holder op med at være vildt fattig. Jeg kan virkelig godt lide at tegne i hånden. Men derfor kunne det selvfølgelig også være sjovt at prøve det der wacm-gøgl...
Stine, så _kunne_ det jo også være at du tog skridtet helt ud og købte sådan en Cintiq-fætter.. som jeg forstår det, så skal de bare have strøm, men fungerer som din sketchpad, bare elektronisk.
Jeg har ikke set nogen der kører på batteri alene dog, og priserne starter på 13-15 stykker, efterfulgt af 3 0'er....
Hm så er det nok i hvert fald ikke, mens jeg er på SU eller i kommende karensperiode, det kommer til at ske... Åh så mange goodies og så lidt penge. Suk.
Du må finde din sugar daddy igen så ;)
Uffff nej!
Meget inspirerende. Jeg må have mig en blog. Men hvorfor 2 skitsebøger?
Godt spørgsmål... Lige for tiden er jeg gået over til løsblad-i-bunden-af-taske-systemet. De to skitsebøger var bedre :)
Send en kommentar