lørdag den 28. februar 2009

Trist, når man tænker på, hvor få metal/twee dj-duoer, der eksisterer

Cliffs konstante insisteren på, at jeg er hans sidekick, har fået mig til at overveje at opløse den ellers magiske (og pt imaginære) dj-duo Cliff og Klokkeblomst.

fredag den 27. februar 2009

Roastbeef ses jo ofte i selskab med en god spandfuld ost

Spørgsmålet er, om man skal tro Martin, da han efter at have brokket sig længe over den meget stærke revne ost proklamerede, at han altså godt vidste, at det var peberrod.

torsdag den 26. februar 2009

Hvis det er en gave, skal du vide, at vi er rigtig glade for den

I går fandt Mette en splinterny dåseåbner i vores køkken. Vi tænker begge, at sådan en kunne vi godt finde på at købe, men ingen af os kan huske, om vi har gjort det eller ej.

onsdag den 25. februar 2009

Så fik jeg omsider øvet kongeligt vink

Er det en refleks, at når der kører en hestevogn forbi, så skal man stoppe og vinke? (Eller er det kun, når der sidder to overivrige journaliststuderende med benovede miner i hestevognen?)

tirsdag den 24. februar 2009

Møgfotografen.dk

Verdens sødeste mennesker, smukke heste, karetture i solskinsbadet København, god tid og fint udstyr - og så kommer jeg kun hjem med grumsede og rystede billeder.

mandag den 23. februar 2009

Hest!Hest!Hest!

Det er virkeligt svært at være voksen og fotograf-agtig i de kongelige stalde, når man i virkeligheden bare er en rusten hestepige, der stadig jubler ved synet af en stump seletøj.

søndag den 22. februar 2009

Forhåndsadvarsel hjælper

Jeg bliver så forvirret, når folk taler i søvne. Man kan jo ikke være helt sikker på, at de sover, så jeg ender med at ligge og snakke med mig selv, mens søvnsnakker går over til gryntelyde og let savlen.

lørdag den 21. februar 2009

Join the dark æhm.. øh... noget med kirke?

Det var så synd for ham, der lignede den onde kejser fra Star Wars, der blev ved med at glemme sine replikker i det historiske teaterstykke.

fredag den 20. februar 2009

Jeg vinder altid den diskussion

Mig selv: Åh nej hvor her roder - og jeg skal have besøg i morgen!
Mig: Rolig nu, det er jo først i morgen eftermiddag, jeg rydder bare op i morgen formiddag.
Mig selv: Jamen, jeg skal jo til Sørens fødselsdagsfest i aften, så har jeg måske tømmermænd i morgen formiddag.
Mig: Neeej nej nej, lur mig, om det ikke bliver dén ene gang, hvor jeg slipper for dem. Det falder nok sammen med den eneste dag i vinteren, hvor jeg vågner tidligt og er morgenfrisk.
Mig selv: Gud hvor har jeg ret.
Mig: Nemlig.

torsdag den 19. februar 2009

Advarsel: Teenagerlignende brok

Jeg er klar over, at det i øjnene på mennesker med "rigtigt" arbejde nok virker pylret, men jeg er ved at blive gak gak af bare at se og analysere og diskutere billeder i en uendelighed.

onsdag den 18. februar 2009

WRRRMMMM - blah...

Efter tre stop midt i samme kryds, en del hjulspin og flere gange forvekslen bremse med speeder, gik det op for mig, at min kørelærer måske bare prøvede at være sød, da hun til forrige køretime sagde, at jeg har flair for at køre bil.
Jeg skal liiige tilføje, at jeg drønede rundt inde midt i Århus i myldretiden, det er derfor, jeg ser så nervøs ud.

tirsdag den 17. februar 2009

Krokodilleven?

Jeg tænker nogle gange på, om de fyre, der altid ender som venner med piger, de egentlig gerne ville være kærester med, i virkeligheden ser sig selv som rovdyr, der bare ligger og venter med al den tid, der er i verden?

mandag den 16. februar 2009

Jeg bliver nok ikke så gammel

Jeg har lavet verdens største portion salat til Mette, som jeg bor sammen med, og mig. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort. Hverken spist salat til aftensmad eller lavet mad til min roomie.

søndag den 15. februar 2009

Undskyld, vi åd din buket

Efter en lang snak om Astro-Lejla, var der nogen, der nævnte, at man godt kunne spise tulipaner. Det var der, vi fik øje på Julies værtindebuket.
OBS: Ifølge Havenyt.dk er tulipaner giftige, så lad være med at se dette som en opfordring til blomsterfrådning.

lørdag den 14. februar 2009

Valentines horror

Var det ikke meningen, at det var i går, der skulle være den uhyggelige dag?

fredag den 13. februar 2009

Fredag den 13. - da da da daammmmm

En dag med store ulykker eller mange gyserfilm. Jeg er klart for bange til begge dele.

torsdag den 12. februar 2009

Nej, du har ikke haft en "kanon" weekend

Mine damer og herrer. Dette er en kanon. Det er et våben - ikke et udtryk for spontan begejstring. Vær sød at huske det.

onsdag den 11. februar 2009

Det er ikke noget personligt

Jeg er ikke blind for ironien i, at jeg som pige og næsten færdiguddannet journalist ikke kan lide at ringe til folk.

tirsdag den 10. februar 2009

Begge havde sokker og sandaler på

I morges kørte jeg i bus med Jesus. Han var helt væk i sin sandfarvede kæreste.

mandag den 9. februar 2009

Mandag aften i pensio-bulen

Der er ophedet stemning over øllebrødden i det lille hjem i aften. Hvorfor skal tv-quizzer absolut også være samtale- og datingprogrammer?

søndag den 8. februar 2009

Mit hemmelige alter-ego, Ninjahævneren, vil se blod. NU!

For fanden hvor jeg dog hader den pikansjos, der stjal min mobiltelefon i går.

lørdag den 7. februar 2009

Siger det noget om mig eller dem?

En høj grad af overraskelse åbenbarede sig, da jeg fortalte, at jeg fik ros fra min kørelærer.

fredag den 6. februar 2009

Men selvom der er forskel på os to, er vi gode venner, kan du tro

I går fotograferede Hanne Mette mig, der stod og brølede som en besat i en cykelkælder iført catsuit-lignende lædertøj. I dag fotograferede jeg Hanne Mette med sommerfugle i håret.

torsdag den 5. februar 2009

Trafikvarsel

I morgen fra 10:15 til 11:45 vil jeg for første gang bekøre de århusianske landveje.

onsdag den 4. februar 2009

Helt uden at dumpe et semester

I aften er jeg simpelthen så træt, at jeg har svært ved at tænke på andet, end hvor misundelig jeg er på bjørne, der må gå i hi i flere måneder.

tirsdag den 3. februar 2009

Bliv endelig Askep... Jakob

Jeg har været så godhjertet at tilbyde min gode ven Jakob, at han kan bo hjemme ved mig lige så længe han vil og har brug for at være i Århus.

mandag den 2. februar 2009

Udryd mascara-pandaen!

Det er altså dårlig stil IKKE at sige til, når folk har udtværet mascara ned ad kinderne.

søndag den 1. februar 2009

Så vidt vides, var det ikke skjult kamera

I går var jeg på det, der plejer at være en heavy-bar (altså musikgenren). Men i stedet for det sædvanlige udbud af musik baseret på vrede unge mænd, blev der spillet PS12, George Michael og 4 Non Blondes, mens et midaldrende par valsede rundt.