Jeg er ikke blind for ironien i, at jeg som pige og næsten færdiguddannet journalist ikke kan lide at ringe til folk.
onsdag den 11. februar 2009
Det er ikke noget personligt
Jeg er ikke blind for ironien i, at jeg som pige og næsten færdiguddannet journalist ikke kan lide at ringe til folk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Du er heller ikke alene.
Læste et sted at ret mange danskere ikke bryder sig om at ringe op.
Hm, stenet. Jeg troede alle elskede at ringe til veninder og sludre en masse. Men altså, jeg kan jo også godt lide det at sludre i telefon, jeg kan bare ikke lide at ringe op.
Ok, det er sgu lidt mærkeligt.
Jeg er også en af de åbenbart mange og troede også jeg var alene om det problem.
Tak for en underholdende blog :-)
ja, det er nok derfor danskere bruger sms'er så meget i forhold til over atlanten....mærkelige småting der karakteriserer danskhed!
(Og man spørger sig om sin forbeholdenhed ved smalltalk med fx frisører, matas-ekspedienter og cykelhandlere også "bare" er et dansk træk?)
Hmm, du må gøre noget, så du tror, at du bliver ringet op af dine interviewofre.
Hvad med at sørge for kun at ringe op, når de har optaget, så du kan trykke 5, og få din tlf til at ringe, når de er ledige?
Eller skaf en sekretær, der kan ringe op for dig?
Schjerning: Selv tak - og der findes sikkert en forening for os et sted :D
Loupou: Jeg kan godt lide at smalltalke med dem, der har noget at sige. Dem der bare fistelstemmer "nå, journaliststuderende, det er da spændende hva?", mens de er døde i blikket, giver mig myrekryb.
Sebastian: Måske kan jeg få det anerkendt som et handikap og få en sekretær med statstilskud? Men det er heller ikke fordi, jeg ikke KAN ringe op og interviewe folk, jeg kan bare ikke lide det, indtil man sådan lige har fået hilst på. Derfra er det super :)
ja, man vil hellere have de ringer til en selv! :D
Det skal du ikke være ked af, Stinchen. Anders Lund Madsen ringede hjem til sig selv, da han kunne undgå at ringe til kilder og med god samvittighed kunne sige, at der ikke var nogen hjemme. Og se hvor han er i dag...
Hvor er han egentlig i dag?
Hmm, måske du kan få det godkendt som en arbejdsskade - nja, og dog, men handicap, tjah, hvor søger man som om hjælp henne?
Men ellers kan du da bare sige til på bloggen, hvis du mangler interviewofre. Så kan du sige, hvad man skal ringe til dig om ,)
Jeg mener, sygehusene finder da patienter til forsøg på den måde (ja ok -ved opslag i aviser, men alligevel)
Har det på nøjagtig samme måde. Og er i øvrigt også næsten færdiguddannet journalist
Send en kommentar