Kære læser, tillad mig at indføre dig i for-researchen til det emne, vi måske skal skrive hovedopgave om, ved at referere en smule af bagsideteksten på bogen, jeg er ved at pløje mig igennem:
Nationalfølelsen og nationalstaten, ja endog det jævne folks danskhed bliver i disse år af mange betegnet som et nu forældret resultat af nogle ideer fra 1700-tallet. Det er klart, at den udartning til krigerisk nationalisme og racisme, som vi oplevede i det 20. århundrede, må undgås og bekæmpes. Den folke-lighed, der med Grundtvig voksede frem i Danmark, har intet med nationalitets-ideen fra 1700-tallet at gøre, men har rod i vort folks ældgamle tro på livet, dets vækst og frugtbarhed og de myter og fortællinger, som sproget indeholdt.
Han bliver ved længe endnu, men jeg stopper her. Hvis du vil læse videre, må du selv få nallerne i et eksemplar af "Nationalisme eller folke-lighed" af Engberg, Poul.
tirsdag den 21. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Jeg læste lige under to linjer inden jeg hoppede ned til det med småt. Ups og godnat!
Arj, Stine... Hvorfor skriver I ikke om noget sjovt? Husk, du skal spørge dig selv, hvem vil læse det her?
Jep, jeg gav dig lige det råd, som vi fik i går i vores højt profilerede journalistfag,"Covering China." Vi troede, vi skulle lære, hvordan man arbejder som journalist i Kina, og vi har faget sammen med færdigt uddannede journalister, som oven i købet betaler for det!
I går kom vi så til klimaks fra en gæsteprofessor, som vores luddovne oprindelige professor har hevet ind.
"Fra en gammel rotte i faget,man skal altid spørge sig selv, hvad vil jeg fortælle, og hvem vedrører det her?"
"Så ved man, om man har en historie..."
Well, thank you... Det er da virkelig et råd, der vil noget, og rent faktisk det eneste konkrete, vi har "lært" i det fag. Sidste undervisning og så kommer det!
Måsker er vi bare blevet klogere af at gå på DJH, end vi havde regnet med? Håber du har det skønt, min dejlige dame...
Værre eller bedre, jeg har eksamen om en måned:
The iranian Islamic Revolution was, from its inception, explicitly based on the conjunction of two legitimacies, religious and political, through the concept of Velayat-e Faqih, "the Mandate of the Jurist", meaning that the highest authority of the Islamic Revolution, the Guide or Leader (Rahbar), should be both one of the highest religious authorities (marja' or "source of imitation", plural 'maraji'), and the political leader, who "understands his time" ("agah be zaman") and therefore could lead a mass movement.
AAAAAAAAAAAAAARGH!
Vi har brug for en forening imod unødvendigt akademiske tekster! Ind på Facebook...
Young: Jeg læste 70 sider i går aftes! Og jeg kan huske, at der var nogen, som fik en mindesten i Skibelund, så det er da tid, der er givet godt ud :)
Anne: Sikke et godt trick! Virkelig fedt med insiderviden der :D Nu tror jeg bare, jeg vil skrive om lakridser i stedet...
Anders: ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ
Hey, jeg har en idé! Hvis det er for kedeligt, kunne vi da tage på en blaffertur og tage billeder af os selv imens - hvis det lykkedes én gang... I'm sure Louise won't mind!
Heeeey en original idé :D Jeg er da også liiige i stødet til en tur til!
OMG OMG OMG det lyder kedeligt!
Send en kommentar