søndag den 23. august 2009
Legendelørdag er til for at blive... kedet ihjel af mig?
Kæft hvor er det typisk, at lige den lørdag, som man dedikerer til at styrke parforholdets fredsbevarende indsats i hjemmet, skal blive den lørdag, der i følge facebook, blogs, twitter og indbakkens ferskenfarvede og tømmermændsboblende beretninger ikke bare vil gå over i historien som usandsynlig vidunderlig, men samtidig være afgørende for alle fremtidige lykkebringende konstellationer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Øv altså.....så skulle man have været ude og svinge benene alligevel....men nej....håber "parforhold" stadig er intakt...
Parforholdet er bestemt intakt, tror bare, at jeg ind i mellem bliver lidt forbløffet over, at man kan bo sammen og så nærmest ikke se hinanden i en uge - hvorefter der sjovt nok kan komme gnidninger... Who knew?
En træt dag blev lige meget sjovere da jeg opdagede denne blog. Er ved at være igennem samtlige indlæg - skulle alligevel ikke bruge denne dag til noget fornuftig.... Det blir svært fremover når jeg må nøjes med en tegning om dagen!
Du virker som sådan en man godt gad drikke kaffe med. Eller rødvin.
Helt klart en uforglemmelig lørdag - udoverfantastisk 7 retters goumetmiddag og super vine _og_ dans hele natten, så lykkedes det mig at lege perfekt kirsten giftekniv overfor to usandsynlige kandidater .. længe leve lørdag den 22. august - en dag der går over i historien.
Men parlørdag er da også meget hyggelig....
Janne: Jeg sværger, jeg ER hyggelig - også selvom jeg ind i mellem sidder hjemme lørdag aften og bagefter giver resten af verden skylden for, at jeg ikke var ude og ja... læs Visitsens kommentar :D (du virker i øvrigt også som en utroligt hyggelig læser :)
Visitsen: Det er sådan nogen som dig, der gør, at jeg er lørdagsbitter, selvom der var både god mad, kæreste og Barnaby!
Sushi, nye venskaber, dans, masser af drama (inkl. besvimelse/flækket øjenbryn/knækkede tænder), mere dans, dybe samtaler, mere dans, MERE drama (at blive jagtet af hylende sindssyg mand) og ja MERE dans gjorde lørdagen lige præcis så legendarisk som du antyder.
Jeg var heldig.
Jeg var klædt ud som tårnhøj Malibu Barbie som indimellem spillede guitar (uden strege) og dansede synkrondans med højt skattede veninder, og afsluttede aftenen med at køre i cykeltaxa TO gange og fnisende købte musliboller og tebirkes da alle andre lå trygt og godt i deres senge...Ahhr happy times. Nu har jeg pakket Barbie ned i en pose og puttet hende ind i skabet. Håber jeg kan finde en undskyldning for at tage hende frem igen, for hun var sjov.
...Det er Barnaby nu også.
- AS
Send en kommentar