søndag den 16. august 2009
Trættende i længden
Når det ikke er facere, nyhederne eller pseudo-humanistiske afstemninger på facebook, så er det de naturprogrammer, der engang var hyggelige og oplysende, der fortæller mig, at jeg er skyldig og skal have det dårligt, for jeg er menneske, og vi ødelægger det hele for alle de andre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Til gengæld så gør du en helt masse mennesker glade, så vi render ud i verden og spreder lykke og god karma, som redder verden :-)
Ta daaa (gode argumenter, ikke??)
Ha ha ha...så tag lige tre år i USA, så kan du kombinere den dobbelt portion skyld med lige dele angst for alt der findes omkring dig.
Kan for øvrigt kun være enig med Anne.
Der er en reklame for midttrafik, der mener, at man redder verden ved at tage bussen, selvom man tager lange bade. I biografen er der en reklame, hvor en mor med sit barn på armen siger, at hun vil have økologiske bleer til sit barn. Hun er i fuld krigsmaling og det kan vel næppe være økologisk plantefarve, der giver hende en lancôme-rød mund.
Skinhellighed sælger. Og du oplyser hele himlen og spreder glæde.
Tillykke i øvrigt med den nye blog! :)
Søndagens DR naturprogram havde da en ny fed pointe: Glem alt det der om at vi skal redde Jorden. Det klarer den helt selv over en million år eller sårn. I det lange løb gør det ikke noget at der ryger nogle arter - der kommer andre, der overtager den niche.
Til gengæld skal man nok ikke sætte sine penge på at menneskerne overlever ...
Anne: Aaaaw tak :) Jeg sætter lige sådan en lille heltekappe på min tegneblyant...
AB: Phu, det lyder som om, at det godt kunne blive udmattende... Måske er det meget rimeligt, at de er så glade for frelse?
Lene: Arh ja, denne dobbeltmoral, så skønt så skønt. Og tak for pæne ord og i lige måde med den nye blog. Når den har kørt en uge eller to, får den sit eget indlæg her, til andre, der ikke kan vente, kan man lige fortælle, at de bør smutte forbi her: http://detgoderaad.urbanblog.dk/
Bo: Jeg er helt enig. Men jeg begyndte at lave tegningen, da jeg så indledningen af programmet og sætningen "den største trusset nogensinde - MENNESKET" blev ytret. Der har været en del meget smukke naturfilm her i sommer, der nærmest føles som dækbilleder for budskabet om, at vi ødelægger det for isbjørnene, fuglene, regnskovene, de andre mennesker, kloden og indlandsisen. Og så bliver jeg bare sådan lidt "suuuuuuuk".
Utroligt at folk stadig spilder deres tid med Facebook :)
Jam... hvordan skal man ellers huske, hvem det er, man kender, og hvornår de har fødselsdag?
Send en kommentar