Og jeg må garanteret heller ikke tænde bål, hrmpf

Der er lagt i ovnen til en periode med højrøstede diskussioner i det lille hjem - jeg er helt utroligt kuldskær, mens kæreste ikke har haft varme på de sidste to ÅR.

Ode til Michael Stregen

Nu skal I bare høre det vildeste - mit tegnede jeg har en slægtning!!! Jo jo, den er god nok, selvom der skulle stå havde. Jeg har fået en yderst venlig mail fra min afdøde slægtnings advokat, mr. Barrister Harmen Zeven, som oven i købet fortæller mig, at the late Michael Stregen (det hed han, StineStregens slægtning) var stinkende rig - 15,5 millioner dollars har han efterladt, men de sidder fast i en afrikansk bank. Det behøver nu ikke være et problem, skriver den rare mr. Zeven - han kan nemlig godt få dem ud, så vi kan dele dem. Jeg skal bare sende ham en masse informationer om mig selv, så er det "so long suckers" og det søde liv til Stine i et eller andet penthouse-agtigt med fast sushi-kok. Jeg glæder mig.

You know that we are liiiiving in a material world

En af de største glæder i verden her er dog at finde støvlen kær. Og købe den. Og tage den på.

Vi fandt aldrig vinklen

I virkeligheden er det nok bare Lise Solbær og mig, der er for pragmatiske. Jeg er sikke på, at mange andre kan få rigtigt meget ud af utydelige portrætter af mennesker, der selv synes, de ligner Dronning Magrethe.

Gæstetegning fra René

Aaaaw, René har rigtigt valgt at smigre og fremstille mig som et dejligt menneske her. I virkeligheden ved vi jo godt, at han har slået flik flak i vildskab siden, han blev kontakt af søde journaliststudine, der gerne ville kigge forbi og se ham tegne.

De dage, kan godt være lange dage

Det har været (endnu) en af de dage, hvor kæreste har været helt flad af grin over alt, hvad han selv har sagt fra morgen til aften.

Taleboblerne reddede meget

Undervisning gik godt! Det var fantastisk sjovt at lege lærer, og tunge fungerede hele vejen. Dog må noget af æren for vellykketheden tilskrives Lois' fabelagtige slides, der virkelig fik vist et forbavsende stort antal afsindigt dårlige billeder af os begge.

Tungelås

Helt generelt har jeg ikke noget problem med at tale i større forsamlinger, men ind i mellem er det som om, min tunge glemmer det og bliver umulig. Jeg magter slet ikke, hvis den gør det, når jeg skal stå og spille klog over for mere end 100 mennesker i et auditorium. I morgen skal jeg nemlig sammen med hovedopgavemakker Lois Lane ud på Journalisthøjskolen og undervise første semester.

Forbyd nu bare fritgående facere

I apparantly rock!

Blogverdenen har sådan nogle små awards, som bloggere giver til andre bloggere, og så får vi det allesammen bedre med os selv. Jeg bilder mig fx ind, at jeg er særligt awesome, for jeg har fået den her af både Sifka og den fitnessqueen, jeg ellers forsømmer så meget for tiden.

Når vi bloggere får sådan en pris, lader vi som om, at betingelsen er at skrive ti ting om os selv - hvilket jo er såååå ærgerligt, for vi bloggere er jo ikke meget for at skrive om os selv.

Men så skidt da:

1. Når jeg bliver meget usikker i social sammenhæng, prøver jeg altid at gætte, hvad et almindeligt menneske ville gøre i stedet for bare at go with the flow.

2. Hver gang jeg har forsøgt at gøre det, som jeg tror, et almindeligt menneske ville gøre i stedet for at tænke mig om, går det op for mig, at almindelige mennesker bare ville gøre det, deres intuition siger dem og ikke forsøge at lege almindelige mennesker.

3. Hver gang jeg har indset, at almindelige mennesker bare ville følge deres fornemmelse, fortryder jeg, at jeg ikke bare fulgte min.

4. Når jeg så har fortrudt det i lidt tid, trækker jeg vejret dybt og skærer ambitionerne ned til bare at virke lidt mindre idiotisk.

5. Jeg har en tendens til at overtænke ting.

6. Mine fødder er både ret lange og ret brede og ret høje.

7. Ind i mellem overvejer jeg at gøre noget virkelig virkelig bitch-agtigt, og så bruger jeg bagefter lang tid på at skamme mig over, at jeg var tæt på at være næsten ond.

8. Når jeg ikke har nogen penge, går jeg altid og planlægger, hvad jeg vil købe, når jeg får penge, og når jeg så har penge, fatter jeg ikke, hvordan nogen nogensinde kan finde noget, de rent faktisk gider købe.

9. Jeg har stort set aldrig penge.

10. Ind i mellem kan jeg høre mig selv være bedrevidende og tromle folk, men jeg er ude af stand til at stoppe det, mens det står på. Bagefter opfører jeg mig så vildt underligt, fordi jeg har det dårligt med at tromle, men stadig mener at jeg har ret. Fik jeg nævnt, at jeg har det med at overtænke?

Man skal give prisen videre, men jeg tror i stedet, at jeg griber muligheden for at fedte for mine kvindelige læsere - den er til jer, ladies! Husk, at bruge den som undskyldning for at skrive om jer selv ;)

Jeg troede, jeg ville være anderledes

Det er mindre end tre måneder siden, jeg selv var journaliststuderende, der måtte kæmpe en brav kamp for at finde kilder og anden hjælp til opgaverne. Nu er det ikke mindre end tre timer siden, jeg sad i den anden ende og måtte sige "kære journaliststuderende, det har jeg simpelthen ikke tid til at hjælpe med". Æv.

Den kylling kommer aldrig langt

Når jeg kigger på indholdet i min pung, synes jeg egentlig, at verden har skræmmende stor tillid til, at jeg opfører mig pænt og voksent. Men når jeg så tænker på, hvor galt det kan gå, går det op for mig, at verden nok godt ved, hvad den gør.
Jeg mener, hvad kunne der ske? Jeg kan finde en bil med nøglen i og køre den meget forsigtigt ud i Ikea, hvor jeg kunne finde særligt nedsatte varer og få en gratis kop kaffe. På vej hjem kunne jeg kræve at komme indenfor en politiafspærring, hvilket jeg alligevel ikke ville turde, men så kunne jeg måske interviewe en skurk i stedet for - eller foreslå skurken en god bog eller en actionfilm måske, bare vi er tæt nok på en hæveautomat, så giver jeg. Men hvis skurken hellere vil til spinning eller spare penge på at købe stort ind, kunne vi også finde ud af det.

The right ones

Så er jeg hjemme fra lejrskole, og det har været fantastisk at læse jeres gætterier, men allermest at høre om hvor hotte i var i 90'erne. Jeg er ked af, at jeg skuffer mange med min kiksethed, men jeg var virkelig virkelig dårlig til at være teenager, og 90'erne passerede, mens jeg gik fra 10 til 20 år. Ironisk nok er jeg alligevel stærkt nostalgisk omkring perioden - burde der ikke holdes flere grunge-fester?
Anyways, her er de rigtige svar:

Jeg ville SÅ gerne have haft de to andre frisurer i quiz nummer et, men jeg turde ikke. Og så var der en frisør, der fik den der pindsvin-med-langt-foran til at lyde SÅ smart...
Den grimmeste frisure, jeg havde, var nok dengang, jeg gerne ville klippes som Kurt Cobain, og den lille sovebys eneste frisør gav mig "hjelmen". Æv.
Cowboyskoene var rædsomme, når jeg tænker tilbage på dem, men de virkede virkeligt som en god idé for en lille konfirmand, der elskede (og stadig ellllllsker) cowboys. Jeg kan ikke huske, hvorfor det blev sko i stedet for støvler, men jeg mistænker min stærkt økonomisk bevidste mor for at have en finger med i spillet...
Underkjolen kan jeg vist kun forsvare med den klassiske "alle de andre gjorde det", og det gjorde de virkeligt i en periode. Jeg tror faktisk endda, at jeg tænkte, at jeg var lidt en frækkert med det udstyr på.
Navlepiercingen, kan vi godt blive enige om, var en dum idé. Jeg var vel 13 eller 14 år og tænkte, at jeg aldrig ville få lov til at få en piercing - men jeg kunne jo lave en selv, og det ville forældrene aldrig opdage. Den rustne sikkerhedsnål viste sig dog at være et mindre smart valg, huden nærmeste revnede efter en uges tid, og den faldt ud, uden at det gjorde ondt. Senere blev jeg 18 og piercet af en professionel samme sted. Til forældrenes forsvar skal det siges, at jeg godt måtte få ring i næsen, da jeg blev 15, hvilket jeg havde plaget som en pestilens om i et par år.

90'er-quiz med Stine 4

Kæmpe slutspurt, quiz quiz QUIZ! Som teenager går ens krop jo helt amok, og hvorfor ikke angribe den med smertefuld udsmykning? Hvilken smertepynt valgte jeg mon?

A. Livet er smerte som teenager, hvilket en rusten sikkerhedsnål gennem navlen er et glimrende eksempel på.

B. En kort overgang blev branding, altså brandmærkning af mennesker, moderne, og det var da en dejlig nem måde at pynte sig på, når man kunne se i TV, hvordan det blev gjort.
C. Man KAN bare ikke sige 90'erne uden også at sige tribal tattoo eller andre stammesymboler. Det kan min mave heller ikke.

Gæt med, gæt med, men vigtigst af alt - fortæl hvordan du vansirede din egen krop.

90'er-quiz med Stine 3

Quiz, biz, mis, kis... Hvilken fjollet tøjtrend fandt jeg uimodståelig i 90'erne? Tre muligheder tager dig tilbage i tiden på den lidt ærgelige måde.

A. VAR der nogen i 90'erne, der kunne få reflekstøj nok? Ikke mig!
B. Du har en underkjole og du har et par kraftige bootcut jeans - med andre ord, det perfekte miks!
C. Nogen kaldte den hamburgerryg, jeg kaldte den bare fræk fræk fræk.

Hvordan var dit største modekiks i 90'erne?

90'er-quiz med Stine 2

OMG OMG OMG! Quizzen fortsætter. Det er jo vanvid. Eller, måske ville nogen tænke sådan, hvis det ikke var blevet varslet. I dag kan man gætte på, hvor kikset jeg var for enden af mine ben i en kort periode. Tadaaaa, tre valgmuligheder:

A. Af en eller anden grund blev det meget smart at gå rund i jogginbukser med trykknapper hele vejen ned, H2O eller Puma-strømper og en fræk H2O-badesandal. Og hvem skulle jeg være, til at modstå moden?

B. Jeg var allerede omkring 1.75 høj i 6. klasse, men hvorfor lade det stoppe der? Med et par buffalos kunne jeg virkelig tiltrække opmærksomhed OG tjekke folk ud oppefra.
C. Nogen modedille var det nok ikke, men hvad gør man ikke, når man elsker cowboys, og cowboystøvlen udkommer i en sko-version - altså uden skaft.

Igen er der ingen præmier, men rigeligt med mulighed for at dele minder. Husk, hvis du kender svaret, fordi du kender mig, så SSSSCCCCHYS!

90'er-quiz med Stine 1

Sååååårrrrr' det quiztid! Spørgsmålet er, hvilken frisure, jeg var så heldig at redde mig på et tidspunkt i 90'erne. Her er tre smukke valgmuligheder:

A. Jeg fik naturligvis håret nulret sammen til lange pølser, så jeg kunne skilte med autentisk etnisk look a la efterskole-elev.

B. Jeg faldt for den topmoderne poptøse-frisure og prøvede at gøre den punk med nogle rester af kinky hårfarve.
C. Britpoppen vandt over mit hår.

Eneste præmie er et walk down memory lane med mig - men det vigtigste er også at dele sjove minder om DIT modehår i halvfemserne i kommentarfeltet. Rrrrr, baby! Iøvrigt synes jeg, at det er usportsligt at svare, hvis du kendte mig dengang eller bare har hørt beretninger om håret.

Fnugrulle og køkkenelastikker i måske-bunken

Ulempen ved at have været på åndssvagt mange rusture er, at man godt ved, at der er omkring 800 genstande, man kommer til at ønske, at man havde taget med. Og hvorfor så ikke bare tage dem med og samtidig gøre sig selv lidt bemærket på "oh my godt, se hvem der ikke kunne beherske sig-måden"?
Iøvrigt betyder kursus i morgen + introtur med kursus i weekenden, at I kan glæde jer/bande og svovle over 90'er-quiz med Stine de næste fire dage. Wagga wagga wagga!

Folk VILLE altså også smide tissede ting ud

I Århus er der en herlig pengesparende tradition med at sætte storskrald ud på gaden, så alle kan få glæde af det. Alle andre end mig altså, for jeg har en underlig ting med, at jeg altid mistænker alt på gaden for at være dækket af tis.

StineStregen - også som fiktion

Jeg fik den ære at lave en lille serie gæstetegninger til The Daily Denada, da dens farmand René skulle på ferie (i en MÅNED, skarnsunge!). The Daily Denada er en blanding af fiktion og selvbiografi, så jeg besluttede mig for at prøve kræfter med at lave en mere klassisk serie striber i farverig fiktion med min egen kendte figur og så Renés. En udfordring, men det var skisme skægt. Gid, jeg havde tid til at fylde et helt tegneseriehæfte med sjove historier. Teksten på tegningerne virker nok lidt lille her, Renés side er i et andet format, men du kan trykke på den enkelte stribe for at se den større.

Hej fritid, vi ses om tusind år

Forstå mig ret, det er ikke fordi, jeg ikke sætter stor pris på at gå på et kursus med engagerede undervisere - men behøver de være SÅ engagerede, at det giver os endnu mere hjemmearbejde?

Idræt, matematik og andre dødelige pinsler

Man glemmer det hurtigt, når man først har fået huen på. Men kæreste går på HF voldsomt mange timer om dagen, og når han kommer hjem skal han lave lektier i ALLE fag. Jeg kender ikke mange, der magtede at gøre sådan noget efter at have været væk fra skolen i over 10 år, så kæmpe bifald til kæreste herfra.

Ting, der aldrig vil ske i mit liv III

Ting, der aldrig vil ske i mit liv II

Ting, der aldrig vil ske i mit liv I

Ode til Hummus-Hanne m.f.

Nu må folk altså holde op med at flygte fra Århus for at bo i København. Jer, der smuttede for nogle måneder siden, bør STRAKS kommer tilbage. Nu. Det ender med at blive ensomt.

GæsteStine

Hvis du godt kan lide tegneserier, skulle du måske tage et smut forbi The Daily Denada, hvor jeg har tegnet og fortalt gæstestriber de næste seks dage. Fun fun fun! Men på engelsk.

...men de har sikkert et hjerte af guld og sår'n

Jeg tænker ind i mellem på, om Carl Barks fandt inspiration i Danmark, eller om der er endnu flere udenlandske mænd, der ligner medlemmer af bjørnebanden?
Servicemeddelelse: Dette er ikke et forsøg på at skære alle mænd over en kam, blot en simpel konstatering af, at der for tiden er mange mænd i Århusområdet med umiskendelig bjørnebandittede træk. Klagebreve, brok og anklager bedes være et minimum af velfunderede.

Nu mangler jeg bare makeup og talent

Da jeg i et anfald af vovemod sagde ja til at spille rollen som "kneppegal dulle" i en lille reklamefilm, som arbejdsplads skal producere, tænkte jeg, at jeg nok ville havne i LIDT af en tøjkrise, da jeg skulle møde op i eget tøj. Men guess what, det KAN betale sig at have rendt rundt på en gammel nedlagt skole badet i sprit klædt ud som Joan Ørting. Jeg havde BÅDE nedringet i leopard og pink.
Og nej, jeg var ikke på fetich-lejr med andre Joan Ørting wannabes, jeg var såmænd bare rusvært på journalisthøjskolen, og jeg lignede i øvrigt mere en gal transvestit end en berømt sexolog.
Og nej, det er ikke en reklame til tv, som du får at se.

Ensom? Hvorfor spørger du om det?

Som barn var jeg altid besat af noget sært, som jeg læste om, drømte om, talte om, tegnede, beskrev og tænkte på hele tiden. Jeg er sikker på, at min familie husker både dinosaurusperioden, ufoæraen, Egyptentemaet og flere år med nordisk mytologi med meget blandede følelser.

Men jeg går ud fra, at det også er en ære

I morgen skal lille Smilla døbes, og jeg er meget beæret over, at jeg skal være fadder. Jeg skal også tænde lille Smillas dåbslys - hvilket jeg ikke aner, hvad er.

Og så er det, at man bander

Man tænker "det har været en hård uge, måske ville det være ok, hvis jeg snaskede ud med en burger." Og som tænkt, så gjort. Man pakker den ud, lidt skamfuld, mest glad. Åbner munden på vid gab og tager en bid. Tygger. Tænker "det var dog en spøjs smag, nærmest lidt sur i det." Man dissekerer burgeren. Dressingen smager fint. Tomaten også. Løgene er fine. Kødet godt. Osten kedelig men ok. Salaten ser pæn og grøn ud. Sært. Man tager en bid til. Den er ok. Lettet tager mad tredje bid, som er endnu værre end den første. Man Løfter bøffen og opdager, at nok er salatens yderste kanter nydelige, men inde i midten er det brunt. Helt blødt, nogle steder ligefrem flydende.

Resten af tiden skal jeg bare sove

Man kan godt blive lidt småbalret af lang arbejdsdag efterfulgt af tre timers skole. Jeg håber, at jeg snart kommer op i gear, for det er min virkelighed 2 - 3 gange om ugen de næste 10 måneder.

Man kunne nok godt kalde os stædige

Kæreste elsker sin absurd kæmpestore dobbeltdyne, mens jeg synes, at den er en genvej til at helvede af kuldebroer, sammenklistret nattehud og deleprutter. Så han sover med den alene, mens jeg sover med min egen almindelige og - lad mig lige tilføje - pragtfulde enkeltdyne. Fik jeg nævnt, at vores seng er lillebitte?

Ooooog VÅGN!

Så sad man der på sin første arbejdsdag og opdagede, at hjerne IKKE gik i omdrejninger af sig selv. Jeg tror dog, at jeg fornemmede skyggen af aktivitet senere på dagen.