Som barn var jeg altid besat af noget sært, som jeg læste om, drømte om, talte om, tegnede, beskrev og tænkte på hele tiden. Jeg er sikker på, at min familie husker både dinosaurusperioden, ufoæraen, Egyptentemaet og flere år med nordisk mytologi med meget blandede følelser.
søndag den 6. september 2009
Ensom? Hvorfor spørger du om det?
Som barn var jeg altid besat af noget sært, som jeg læste om, drømte om, talte om, tegnede, beskrev og tænkte på hele tiden. Jeg er sikker på, at min familie husker både dinosaurusperioden, ufoæraen, Egyptentemaet og flere år med nordisk mytologi med meget blandede følelser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
hahaha, jeg elsker det. jeg havde også egypten og dinoer. og ww2. og sumpskildpadder. jeg tror ikke, padderne syntes, det var specielt sjovt.
Problemet med at være et underligt barn er også at man rammer forkert aldersmæssigt i forhold til sine kammerater. Da jeg var 8 år og gik op i UFO'er syntes de andre i klassen at jeg var vildt mærkeligt. Da pigerne i klassen begyndte at fable om ufo'er og 'ånden i glasset' i teenårene var jeg kun interesseret i empirisme, rationalitet og computer-programmering, og syntes bare at de var VILDT barnlige.
He he he, krig, programmering og empirisme var vist aldrig rigtig mig. Men jeg tror også, jeg var de fleste dyr igennem (med deraf følgende kraftig påståelighed over for bekendte med kæledyr).
hvor føler jeg mig ramt...
men hey ... ensom eller ej ... jeg synes nu det har været meget sjovt "so fare"...
Så var der hende som var besat af papegøjer indtil hun fik sig én og fandt ud af hvor meget den larmede, for senere hen at blive betaget af sigøjnere - hvilket man så fandt ud af nok heller ikke ville være så fedt med alt det fattigdom og indavl og skurvogn... Så kunne man jo altid bare have været en hestepige..
/L
Jeg havde også et helt år, hvor jeg sad og læste bøger om dinoer på skolebiblioteket, kunne fandeme skelne de forskellige slags fra hinanden dengang. Og så var der vulkaner, det var også edderspændende. Hvorfor forsvinder den slags? Det er da en skam, sku vi ikke lave en dinoklub, hvor vi diskuterede dinoer og tog på fieldtrips? Eller sku jeg bare se at få lavet den hovedopgave?
arh.. ja.. mine bestod nok mest i renæssancen og pesten... Husker stadig da jeg kom stormende hen til to veninder og begejstret fortalte at DR1 genudsendte programrækken "Pest over Europa". Den ene vendte ryggen til og gik, den anden afslørede sig selv som mindst lige så underlig som jeg... Hun er stadig min bedste ven, og så læser vi i øvrigt begge to historie. (No wonder!)
Jeg har godt nok også været igennem mange dyr. Der er især to grupper. Katte, da vi kunne se, at vores hund nok ikke havde så langt igen, insisterede jeg på, at vi skulle have en kat. Og den lille pige fik sin vilje. Da vi havde haft ham et par år, gik jeg over til hvaler, og det var ikke bare de almindelige med øresvin og blåhvaler, niks, det var alle sammen. :b
Spunky: Ja, man kan faktisk godt savne det lidt.
Lotte: Jeg brød mig ikke om papegøjer, men sværmede også en del for sigøjnerne :D Og heste. Jeg kan ikke løbe fra, at jeg var hestepige i temmeligt mange år.
Anne: Tror du, at det ville være det samme igen? Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne mønstre samme besættende interesse for emner, der egentlig ikke vedrører mig... Og kom så igang med den hovedopgave, det er det BEDSTE, når den er færdig!
Sille: Nu du skriver det, tror jeg egentlig også, at pest fascinerede mig voldsomt en kort overgang :D
Ravn: Efter at have læst Hvalernes Sang og STORtudet over den som barn, havde jeg også et hval-fling. Det gode var at besøge den lille by Gram, der, så vidt jeg husker, havde et dinosaurusmuseum OG et eller andet hvalskelet-halløj et andet sted i byen. Mega optur.
Jeg har nogle optagelser med pukkelhvalsang jeg kan maile dig hvis du vil genopfriske en gammel lidenskab.
Jeg har vist også nogle optagelser med dinosaurus-brøl liggende... nej vent lidt, tog fejl, det har jeg vist ikke alligevel. undskyld.
Jeg har en søn der for et par år siden proklamerede at han hverken elskede drenge eller piger KUN nøgler. Nu går han rundt i lang kittel og siger at han vil være vanvittigt opfinder når han bliver stor. Børn er underlige...
Messy: Jeg lånte engang sådan en hvalsang-cd-nos-stress-halløj, og jeg var ved at blive helt vanvittig! Så nej tak :)
Sara: Men hvem kan også benægte, at nøgler ER seje? Og der findes også kedeligere ting end at være gal opfinder :D
Nu har jeg været inde forbi for at se den ægyptiske thorshammer-dino 6 gange, og jeg griner lige højt og begejstret hver gang!
Weeeeeee, man kan se, at det er en thorshammer :D
Send en kommentar