onsdag den 23. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
Illustreret navlebeskuelse
Om mig
- StineStregen
- StineStregen er en slags tegnet dagbog, den er fuld af mig. Du kan se flere af mine tegninger under links.
Blog-arkiv
-
▼
2009
(378)
-
▼
september
(35)
- Og jeg må garanteret heller ikke tænde bål, hrmpf
- Ode til Michael Stregen
- You know that we are liiiiving in a material world
- Vi fandt aldrig vinklen
- Gæstetegning fra René
- De dage, kan godt være lange dage
- Taleboblerne reddede meget
- Tungelås
- Forbyd nu bare fritgående facere
- I apparantly rock!
- Jeg troede, jeg ville være anderledes
- Den kylling kommer aldrig langt
- The right ones
- 90'er-quiz med Stine 4
- 90'er-quiz med Stine 3
- 90'er-quiz med Stine 2
- 90'er-quiz med Stine 1
- Fnugrulle og køkkenelastikker i måske-bunken
- Folk VILLE altså også smide tissede ting ud
- StineStregen - også som fiktion
- Hej fritid, vi ses om tusind år
- Idræt, matematik og andre dødelige pinsler
- Ting, der aldrig vil ske i mit liv III
- Ting, der aldrig vil ske i mit liv II
- Ting, der aldrig vil ske i mit liv I
- Ode til Hummus-Hanne m.f.
- GæsteStine
- ...men de har sikkert et hjerte af guld og sår'n
- Nu mangler jeg bare makeup og talent
- Ensom? Hvorfor spørger du om det?
- Men jeg går ud fra, at det også er en ære
- Og så er det, at man bander
- Resten af tiden skal jeg bare sove
- Man kunne nok godt kalde os stædige
- Ooooog VÅGN!
-
▼
september
(35)
Månedens tophits
-
Så… her sidder jeg og er lidt grå. Det er mig, der er grå. Jeg har en depression, ser du. Den har været der... -
Nå-nåååååårh. Der er nok nogen, der får afløb for deres trang til yngelpleje. Sådan er der nogen, der siger om min pludseligt opståede amok...
-
Jeg har aldrig haft en læge, der var rigtig for mig. Det er gået fra Damen, der smed mig grædende ud fordi alt det hyleri spildte h...
49 kommentarer:
uhm. 'facere'?
Enig, enig, ENIG! Nøj, hvor jeg bare hader at blive antastet hele vejen ned gennem gågaden af diverse facere, der gerne vil have mig til at redde snudebiller og andet godt.
Kan man ringe efter Dolph? Død ved kølle!
Og først efter at have sendt min tidligere kommentar tog jeg mig de 30 sekunder en søgning på google tog på 'facere'.. og efter at jeg have gjort det har jeg kun følgende at berette:
Kære Stine,
Jeg ved godt vi ikke har kendt hinanden i så lang tid, og endda kun overfladisk - på trods af at vi nu et par gange har udvekslet gæstestriber og chattet og mailet et par gange gennem gmail/google chat og jeg har introduceret dig for en af mine venner.
Ja - jeg har fulgt din blog siden et tilfældigt fremhævet link på FaceBook sendte mig herind, og langt det meste, på trods af at det er en 'kvindeblog' har jeg fundet ganske underholdende læsning.
Lige indtil jeg så din 'udtalelse' her om disse mennesker, der jo blot prøver at gøre noget godt...
Stine, Stine, Stine.. jeg kan kun sige een ting;
YES! Du har RET! det er intet mere møgirriterende end at skulle tackles 3-5 gange af disse clipboard-bærende skarnsunger, der ville gøre sig bedre ved at servere kaffe eller flippe burgere end at genere fredelige medborgere ;)
Enig! Selvom det i mange tilfælde virker at have hovedtelefoner på og ellers stirre tomt ud i luften, så er der mange af dem, der slet ikke fatter et hint - eller et nej for den sags skyld! I sidste uge var der en, der råbte efter mig, fordi jeg sagde nej til hans pladder. *sigh*
Anne: Og det er efterhånden ikke bare at redde verden, nej, man skal også skifte kosttilskud, købe aviser, gå over til vindeneergi eller fyre med bio-et-eller-andet. STOP SÅ!
Rene: Såååå sandt, jeg ville med glæde købe kaffe af dem :D
åååh ja.. jeg er en lyver dem op deres åbne fjæs og siger at jeg allerede er medlem.. så hopper de gladt hen og generer alle mulige andre end mig.. eller også siger jeg bare nej.
Bryder mig ikke om det der lyvning, men jeg bryder mig slet ikke om deres pågående adfærd. Hvis jeg vil støtte nogen skal jeg nok selv henvende mig!
De passer bare deres job, det ved jeg, men kan de ikke bare pjække hver dag?
Det kan hjælpe at give dem en fornuftig grund. F.eks. blev jeg spurgt, om jeg ville støtte WWF, men jeg svarede "nej, jeg kan ikke lide dyr", og dét lukkede munden på den unge mand. Jeg er sikker på det også hjælper mod dem der vil have mig til at redde børnene, miljøet, Politiken, de fattige o.s.v.
Ulempen er så, at de synes jeg er et dårligt menneske, men jeg synes til gengæld, de er nogen stereotype hippie-møgunger, så det går nok lige op.
Jamen Verden needs redning :)
Casper, Esben, Relevans: Problemet er jo ikke, at de vil redde verden (og samtidig få råd til mere latterlig hårfarve) eller at de er umulige at lyve for. Det er bare skidepisseirriterende at skulle være nødt til at finde på en løgn og tage stilling til, at vi mennesker er onde onde ONDE og skal betale for vores synder, når man bare gerne vil hjem. Jeg synes, at man skal være fredet i det offentlige rum, så væk med dem - og telefonsælgerne i samme omgang!
Kan vi ikke tilføje de frelste kristne, som altid ringer på ens dør på mærkelige tidspunkter for at fortælle en om Gud og Himlen? Én ting er at blive forstyrret på åben gade, men i ens eget hjem! Det er fandme grænseoverskridende! I forvejen hænger deres "Jesus elsker dig" og "Ned med Muhammed" visitkort i min postkasse mig langt ud af halsen!
ENIG Stine!! de er bare SÅ irriterende.. og så står de der med bedende øjne og vil at man skal donere - og så ved man, at de selv er LØNNET for at stå der!! argh! mine combat-spark ville gøre godt - og så en albue i mundtøjet
-mette
Kære Stine,
Jeg har længe været stor fan af StineStregen. Men denne gang har du virkelig, virkelig overskredet en grænse.
'Facere' er folk der har valgt at påtage sig et af de hårdeste jobs i Danmark, for de vigtigste sager. På een dag samler en facer gennemsnitlig 4-5 medlemmer ind til deres organisation. På een dag bliver en facer spyttet på, sparket til, råbt af, truet, ignoreret gang-på-gang-på-gang, de får onde blikke og de oplever igen og igen folk der siger "hihi, jeg kan ikke lide børn/mennesker/kvinder/dyr" hvorefter de vender sig til deres venner og siger "Hårh-hårh, så blev han nok liiige chokeret, hva? hårh-hårh."
Vi taler om mennesker der bruger 6-8 timer om dagen, udendørs, i sne, regn, blæst, kulde, stegende sol.. for at blive svinet til.. samtidig med at de når at fortælle op til 200 gange om børn der dør af sult, kvinder der bliver tævet ihjel og efterladt i grøfter, dyr der får revet deres pels af imens de stadig er i live, samtidig med at de ser folk gå op og ned af gågaderne og spise sushi, gå i pels og sige "øh jeg er allerede medlem, øh."... Vi taler om folk der spørger om 50-75kroner om MÅNEDEN for at redde dyr/børn/mennesker.
Een ting er at man vælger at man ikke vil støtte, men hellere bruge pengene på sig selv. Det er vel i og for sig fair nok. Noget andet er at man lyver over for facerne, skuler, ignorerer dem osv - ja okay. Men når man ligefrem tegner en tegning af facere der ligger døde i en bunke... Så er det jeg tænker, at hvis man virkelig får SÅ ondt i sin samvittighed at man ønsker død over facere, så burde man måske bare få dankortet op af pungen så den dårlige følelse i maven forsvinder... For det er simpelthen IKKE fair.
Det kan da ikke være så svært at sige "Nej tak, men hav en rigtig god dag." eller "Nej, men tak fordi I står her." og så give dem et smil. I aner ikke hvor meget det betyder.
Sofie
Når jeg er i mit allerbedste lune stirrer jeg stift på dem og svarer: "Nej - Jeg er et ondt menneske!" Hvis stemmeføringen er god nok, mister de som regel mæglet.
Jeg har intet imod deres gode hensigter - jeg vil bare så gerne selv bestemme, hvem, hvor og hvornår jeg gerne vil gøre en god gerning.
- Som da jeg for eksempel skånede resten af min opgang ved i dørtelefonen at forklare et par Medovas Vidner, at jeg på det nærmeste ville gøre dem en tjeneste ved ikke at lukke dem ind, for de ville nok komme til at spilde deres tid...
Hej Sofie
Jeg mener bestemt ikke, at man ikke skal tale pænt til facerne. Hvis du kender StineStregen, ved du også, at Ninjahævneren er et symbol på overdreven vrede og ikke på noget, der rent faktisk sker, eller som jeg går og planlægger. Ellers ville jeg have mange mange drab på samvittigheden, blandt andet ville alle mænd med små shorts være færdige sammen med en vis mængde ekskærester.
Jeg synes, det siger noget rigtigt uhyggeligt om mennesker, hvis de spytter på facere i virkeligheden.
Og jeg er godt klar over, at det er et rigtigt hårdt arbejde at være facer, det her er ikke et angreb på enkeltpersonerne.
MEN det ændrer ikke på, at jeg synes, at facere skal forbydes. Jeg synes, det er rigtig ubehageligt at skulle tage stilling til alverdens lidende dyr og mennesker og enegergikriser, når jeg er fuldstændigt udmattet og egentlig bare gerne vil hjem.
Og det er blevet sådan, at på min vej hjem fra arbejde, bliver jeg kontaktet af noget vindenergi, noget omega 3 fiskeolie-tablet-værk, Amnesty, WSPCA, Amnesty igen og til sidst Green Peace. Oftest arbejder de to og to, og begge to når for det meste at spørge mig – sandsynligvis fordi jeg rent faktisk smiler til dem.
Jeg er begyndt at forbinde Amnesty-navnet med facere med vindjakker i stedet for det, de rent faktisk udretter.
Jeg er ked af, hvis jeg har stødt dig, men det her er en blog/tegneserie, og Ninjahævneren er med vilje ikke mig, men mit alter-ego, der gør de ting, jeg ikke må og i øvrigt aldrig ville have lyst til at gøre i virkeligheden.
Jeg har det ligesom Lois, jeg støtter gerne gode sager, og jeg har sandelig også lavet meget frivilligt arbejde i mit liv, men jeg vil bestemme hvor, hvornår og hvorfor.
Hilsen Stine
Det er så stødende at blive antastet i det offentlige rum af disse kattevenlige umennesker.
Jeg personligt ignorerer dem fuldstændigt - også selvom de henvender sig direkte til mig. En enkel og særdeles effektiv strategi. Frys facerne ud af byen! ;)
Hejhej.
Selvfølgelig ved jeg godt at du ikke ER Ninjahævneren og det glemte jeg at tage hensyn til i min rus.
Grunden til at det går mig så meget på at denne tegning overhovedet blev lavet er, at der er startet en farlig tendens blandt bloggere der handler om at retfærdiggøre det at sige 'nej' til facere. At facerne er "irriterende" gør det pludseligt okay at sige nej til at redde verden.
Der er ganske få mennesker der pludselig stopper op, uden hjælp af facere, og siger "Tjo, lad mig da egentlig lige redde verden" og som selv tager initiativ. Det er de 36 der melder sig til AF SIG SELV på Unicefs hjemmeside om året. Det er de 14 der gør det hos Dansk Flygtningehjælp. OG så er der de 15.000 som er nødt til at hjælpes lidt på vej - som Unicef-facerne skaffer årligt. En verden uden facere ville måske betyde at din hjemtur ville skåne dig for at tænke over verdens døende børn - men det ville også koste Unicef 15.000 medlemmer og sikkert det samme tal for Amnesty, WSPA, Anima osv.
Det er ikke rart at blive konfronteret med at der dør børn på den anden side af jorden og at du kan redde deres liv for 30 øre. Men det er virkeligheden. Og det koster vitterligt ikke mere end 65kr om måneden at få slukket for den nagende følelse i siden. For det er trods alt ikke facernes skyld at verden er ved at falde fra hinanden. Det er dem, der ikke stopper op og giver deres konto og registreringsnumre der kan bebrejdes med større lethed, fremfor facerne.
Og du - og alle andre - har selvfølgelig ret til jeres holdning, fred være med det. Jeg måtte bare fortælle hvorfor StineStregen er slettet fra min daglige 'tjek-af-hjemmesider'-rutine.
Sofie
Hej Sofie
Dine ord har sat nye tanker igang hos mig - ja enkelte af dine argumenter ville måske ligefrem virke, hvis du stoppede mig på gaden en dag.
Desværre er det langt fra alle facerne, der har samme faktuelle tilgang til tingene. Jeg har stor respekt for mennesker, der klart melder ud, hvor de kommer fra og hvad deres ærinde er - Men langt mindre respekt for de, der taler til mig i en børnelokker-agtig tone uden at melde rent ud fra starten.
Jeg er trist over, at du ikke længere vil lægge vejen forbi Stinestregen. Dine ord har været med til at sætte gang i debatten, så det ikke bare er en forsamling af mennesker, der bekræfter hinanden i en og samme holdning.
Sikke en debat, du har sat i gang! Der er vel ikke ret mange mennesker, der kan have noget imod dem, der rent faktisk gør en indsats for en god sag...
MEN MEN MEN jeg har det som dig Stine! Specielt i forhold til Amnesty, som jeg også er begyndt at forbinde mere med salgsmetoder end med en god sag... Og det er sgu da for ærgerligt, at det ender sådan! Jeg har personligt ret svært ved at sige nej, og føler mig virkelig bondefanget af facere. Har af samme grund været medlem af Amnesty en overgang, og da jeg så ringede til dem for at komme ud af det, begyndte telefonsælgeren at bore i mine private udgifter på den mest nedladende måde, fordi jeg sagde, at jeg ikke ønskede at bidrage med de månedlige 50 kr mere. Jeg synes det er vildt stygt at skulle retfærdiggøre sine valg og sin privatøkonomi overfor en person, der nærmest vrænger af at du ikke vil afskrive "sølle" 50 kroner om måneden til deres sag. Sådanne salgsmetoder oplever jeg også at facere bruger, og det vækker jo på ingen måde tillid til den pågældende velgørende situation, men blot mistillid til sælgerne...!!
@Sofie
Jeg er generelt også tilhænger af at vi skal tale pænt til hinanden.
Men facere er altså alt fra frivillige, ulønnede med den ene eller anden gode, sympatiske sag under armen, til forholdsvis godt betalte folk der får bonus for hver kunde de lander, og derfor ser sig i deres gode ret til at være så pågående som de lyster.
At de kan være svære at skelne er derfor uheldigt.
Men vi støtter vel alle hvor vi kan, på hver vores måde, og hvis jeg pænt siger nej tak til -for 35. gang på 3 år- at høre noget om Unicef, som jeg i forvejen støtter, så kan det altså godt af og til blive med et meget kort svar.
"NEJ TAK".
Facerne bør være professionlle nok til at vide at de ikke skal tage det personligt.
Sofie:
Det er lidt morsomt, at du vælger at slette StineStregen fra din daglige "tjek-af-hjemmeside"-rutine, fordi du er stødt over et indlæg.
Det er faktisk decideret hyklerisk: Man kunne f.eks. sammenligne det med, hvis jeg "slettede" alle de facere, der irriterer mig dagligt med deres adfærd.
Det gør jeg ikke, men jeg forbeholder mig retten til at kritisere dem.
Du burde overveje samme logik i din censur.
Det mest grinagtige er da ders udgangsspørgsmål:
- Kan du lide rent vand?
- Synes du at dyreplageri er synd for dyr?
- Går du ind for børns rettigheder
-...
-...
-...
-...
Jeg må nok sige selv efter at have læst Sofies berettiget argumentation er jeg stadig på Ninjahævneren[tm]s side. Jeg er pisse træt af at man bliver mødt af personer der bryder ens privat sfære for at fortælle om død og ødelæggelse.
Jeg støtter en forening og yderligere mere i en af deres niche-projekter...hvordan får jeg et kæmpe stort badge der viser at jeg har købt min syndsforladelse og har lov til at være for mig selv?
@Sofie: hvis du nogensinde skulle møde mig i Århus så giv dig lige til kende så giver jeg sgu en krammer, en kop kaffe (hvis du drikker det) og en kage til for din indsats. (og nej der er ingen sarkasme i den udmelding) :)
Hmmm det kan dælme hurtigt blive til mere end 65 kr/mdr.
I øjeblikket betaler jeg til Folkekirkens nødhjælp tror jeg nok at det er, jeg er medlem af Ungdommens Rødekors, har været på ferielejr for at give børn en god sommer 2 gange og har også været medlem af Amnesty.
Hvis jeg også skulle give penge til Unicef, WWF og flere, så bliver det hurtigt en ret dyr udgift! Hvem skal man så vælge at sige ja eller nej til?
Grunden til at jeg blev medlem af Amnesty var netop fordi jeg blev fanget og på det tidspunkt virkede det lettere at sige ja, end at rode mig ud og slippe væk. Det var ikke pga det Amnesty burde stå for!
Jeg mødte så tilfældigvis ham som fangede mig i første omgang til en fest, hvor han forklarede noget med, at man skal få fat i 5 nye medlemmer min. hver gang man er på job. Enten var det for at beholde jobbet, eller pga provision, det kan jeg ikke huske. Jeg tror ikke at han på noget tidspunkt har stået på gaden for at redde verden, men for at have et job og en løn til sig selv.
Det kan godt være at 50kr/mdr ikke er det store beløb, men der skal dælme mange personer til at dække de lønudgifter de holder sig. Og så synes jeg ikke længere at det er et særlig godt formål og føler heller ikke at jeg redder verden.
Jeg er fuldstændig enig med dig Stine. Jeg har på ingen måde brug for at få af vide 10 gange på en tur igennem strøget, at jeg er et dårligt menneske fordi jeg ikke ønsker at melde mig ind i lige netop deres organisation!!
Jeg har det med facere som jeg har det med meget pågående butiksekspedienter. Jeg blir simpelthen skræmt væk af folk, der så pågående vil sælge mig noget. Jeg har decideret undgået forretninger, fordi de havde pågående ekspedienter.... På samme måde er jeg også begyndt at lade være med at kigge facere i øjnene, når jeg går forbi. Jeg mødte engang en meget ubehagelig en, der fulgte efter mig, mens han kritiserede mig for at jeg ikke "kunne undvære en pizza om måneden". Det kan godt være, facere får fat i mange indsamlere ved at appellere til den dårlige samvittighed, men er det okay at bruge alle kneb, bare pengene går til et godt formål?
Kære facere,
Jeg vil gerne redde verden, men jeg vil have lov at gøre det på min måde.
Lige nu er der så mange facere og konkurrerende 'vi skal være gode ved'-foretagender, at jeg ender med at få afsky, hvor jeg egentlig har sympati. Det er synd for sagen. Og selvfølgelig er det synd for jer hårdtarbejdende idealister, der prøver at gøre verden til et bedre sted. Respekt for det. Jeg tror bare, at der er langt bedre måder at gøre det på end ved at bruge metoder, der for mig at se er lige dele tiggeri, appel til dårlig samvittighed og uetiske salgstrick (jo, det sidste forekommer også - jeg er blevet stukket flere løgne på ærmet af overivrige facere).
Længe leve idealismen. Og retten til at gå i fred på gaden og selv bestemme, hvordan man gør verden et bedre sted.
@Sofie
Jeg forstår godt pointen i facere - mit problem med dem er bare, at de synes, de er nødt til at fortælle mig, at det er min pligt at redde verden.
- Jeg giver gerne til diverse projekter, skulle jeg finde dem fornuftige. Men jeg bliver ærligt talt mere arrig end så meget andet, når folk insisterer på, at jeg bør have dårlig samvittighed over at små børn i Afrika sulter, eller at nogle mænd tilsyneladende lader næverne tale.
Som du selv skriver, så gør det bare en kæmpe forskel, hvis man henvender sig høfligt til folk. - og de fleste faceres åbningssætninger bærer deværre præg af, at de som udgangspunkt går ud fra, at jeg må være det mest ignorante menneske i verden, siden jeg ikke bruger al min tid og alle mine penge på at udrydde sult og elendighed.
Jo, jeg er faktisk godt klar over, at der er fattige børn i Afrika; at der findes mennesker, som sælger andre mennesker, og at kvinder bliver udsat for vold og overgreb. Så det behøver jeg ikke have en eller anden idealistisk gymnasieelev til at fortælle mig. Vi har alle sammen været på barrikaderne for 'operation dagsværk' og what not.
Jeg vil forbeholde mig ret til at gå ud af Magasin med propfyldte poser, uden at blive antastet af en facer, som vil fortælle mig hvor mange børn, jeg kunne have reddet for de samme penge.
Jeg synes i det hele taget at fænomenerne skyld og dårlig samvittighed skal slettes af ordbogen. Man kan ikke købe sig til en bedre samvittighed, uanset hvor meget man prøver. - jeg tror ærlig talt ikke på, at nogen af alle de førnævnte organisationer gør den helt store forskel... det er ikke NGO'erne, der kan redde verden. Det er på det politiske plan, der skal gøres noget.
Så indtil der kommer en facer og fortæller mig, at jeg kan afskaffe EUs landbrugsstøtte og andre hjernedøde elementer ved at donere 50 kroner om måneden, så vil jeg hellere bruge pengene på sushi.
- det kan godt være, det er egoistisk og kynisk - men det har jeg det ganske okay med at være.
Kære alle.
Jo, ganske vist, glemte jeg også i denne omgang at fortælle at i min definition af facere mener jeg dem der facer for et godt formål: Amnesty, Unicef, Anima osv. Ikke dem der sælger mobilabonnement og aviser osv. Generelt folk der ikke er provisionslønnet. (For det er facere ikke - de er ansat på timeløn.)
Jeg kan forstå at man kan debattere hvorvidt de forskellige faceres salgsmetoder er gode eller dårlige - ubehagelige eller behagelige - og selv facere imellem snakker man om at de andre organisationers facere gør det bedre/værre og alle facere har et code of conduct de følger.
Men det burde bare slet, slet ikke have nogen betydning for hvor vidt man vil støtte organisationen. At nogen melder sig ud af en organisation pga dens ANSATTE (som ikke har stjålet af kassen vel at mærke) siger mere om personen end om de ansatte..
Og ja i den perfekte verden burde man være professionel nok til ikke at tage tilråb, spytklatter og hårde ord personligt. Men een ting er tilråbene og de dumme kommentarer. Men at blive ignoreret af 20 mennesker der går forbi dig samtidig... Der er meget få mennesker der kan klare det i længere tid af gangen. Men her er det altså de mennesker der siger "Nej tak, men du gør et stort stykke arbejde" der redder dagen.
Jeg kan ikke forstå at det er hyklerisk at jeg ikke længere besøger StineStregen. Det handler om at StineStregen er en mere eller mindre personlig blog, hvor jeg har holdt meget af Stine. Og ærlig talt ville jeg ønske at jeg ikke kendte til denne side af hende. Så det er kun fordi jeg ikke kan få samme nydelse ud af bloggen længere at jeg ikke vil besøge den. Ikke pga censur eller principper.
- Sofie (der ikke (længere) er facer)
Selvom du ikke vil læse med længere Sofie, vil jeg alligevel gerne sige tak for, at du har startet den her debat. For sagen er selvfølgelig ikke så entydet, som den kan virke, når man går og bander for sig selv.
Jeg smiler altid og siger "nej tak" med min bedste storesøsterstemme. Det virker fint, synes jeg.
Årsagen er ikke, at jeg synes, den enkelte facer er en idiot, eller at jeg ikke kan undvære en halvtreller om måneden.
Jeg synes bare, at facing (som det vel må hedde) er en rigtig ubehagelig måde at bede folk om penge på (jvf. "jeg vil selv bestemme hvor, hvornår og hvorfor"-argumenterne fra før).
Derfor går jeg rundt i det stille og "nej takker" og demonstrerer mod dem, der bruger metoden
Og en spytklat mod en facer - nej, det er sgu ikke i orden. Men en lille hemmelig rækken tunge ad den mand i firmaet, der har fundet på at hive penge hjem ved at bruge facere - det er sgu næsten på sin plads, synes jeg.
Jeg forstår stadig ikke, at Sofie vælger at slette StineStregen fra sine bookmarks fordi der er noget, som gør hende ilde til mode.
Man stopper vel heller ikke med at være venner med nogen, bare fordi de siger noget, man ikke er enig med? Så er det da bedre at tage diskussionen og så vide, hvor de står. Men det skal da ikke belaste noget fremadrettet.
Nu er det tilfældigvis facere der blev udsat for Ninja-hævnerens angreb denne gang, og hvis Sofie har fulgt striben så langt tid, som hun giver udtryk for, undrer det mig, at hun tager StineStregen til indtægt for en hel bølge af blog-indlæg på andre sites. Det virker noget overreagerende.
På trods af den megen hype om blogs er det jo altså ikke avisledere eller partiprogrammer - blogs er som jeg ser det mere en forlængelse af snakken i frokostpausen med kollegerne, og der er samme mangel på filter. Selvfølgelig skal man være varsom med hvad man lukker ud i et offentligt rum, men hvad end Sofie forventer, så er det vel urimeligt at Stine skal holde sin bøtte omkring noget, der irriterer hende - især når hun nu kan gøre det med humor.
Når alt det er sagt vil jeg sige, at jeg ønskede, at der ikke var brug for facere. Jeg støtter selv velgørende formål med faste beløb hver måned, så jeg slipper nemt forbi dem med et "jeg giver allerede". Til gengæld må jeg finde mig i, at jeg bliver ringet op og på den ene side får at vide, at mit bidrag betyder meget og på den anden side, at det ikke er nok.
Problemet er selvfølgelig at bidrag ikke kommer af sig selv. Vi fungerer desværre bedst ved at der bliver pirket til vores dårlige samvittighed, før vi tager os sammen, men det kunne være rart, hvis man kunne finde en anden metode og måske også bruge ny teknologi meget mere - det er nemt at få folk til at støtte en god sag, hvis de ikke føler at det er besværligt eller ubekvemt.
Indtil synes jeg at både facere og deres "ofre" skal huske at vise respekt for hinanden. Hvis man ikke er interesseret kan man godt vise det pænt, og så må facerne også bare tage det pænt - ellers er de også dårlige repræsentanter for deres organisation.
Lad mig sige, at jeg vil holde op med at tjekke StineStregen den dag verdens Sofier får held med at presse deres snævre grænser ned over striben. Hvis jeg bliver nødt til at gå rundt på Strøget og samle underskrifter ind for Stines ret til at ytre sig i tegneserieform, må det være en lille pris at betale.
Ej, men kom nu lige lidt!! Skal vi have ondt af facerne nu?!!
Tallene på, hvor mange der melder sig ind gennem diverse hjemmesider, kunne meget vel være et udtryk for, at diverse hjælpeorganisationer har fejlet FÆLT i deres markedsføring, for det kan godt være, at I gerne vil respekteres. Men det vil jeg sådan set også. Og jeg har ikke bedt om at blive antastet op til 8 gange om dagen af jer som - inden vi bryder helt sammen i krampgråd over jeres forfærdelige vilkår - selv har valgt jobbet og får løn for det. Og den irritationsfaktor er efterhånden så høj, at det alene afholder mig fra at ønske at støtte jer.
Ubehagelig adfærd bliver ikke ok, bare fordi I har besluttet, hvad der er Den Værdige Sag. Jeg vil selv have lov at bestemme, om jeg vil støtte Greenpeace, Børnefonden eller Kræftens Bekæmpelse.
Arg ! Netop som diskutionen falder på meningsløse facere, dukker der satme en facer for facere op på StineStregen ?!
Var der nogen der sagde tom snak ?
Forståeligt at organisationerne skal fiske medlemmer, men det er ikke det der er essensen kære Sofie. Det er deres gentagende henvendelser efter afslag, der er skyld i folks manglende sympati for disse ellers godhjertede mennesker...
Og med hensyn til de døde facere, så er det jo som Stine påpeger just for fun... Frygt ikke at NinjaHævneren står foran din hoveddør i morgen, og smil i stedet af satiren (;
Efter at have læst hvor hårdt og utaknemmeligt arbejde det er, at være facer, samt hvad folk vil gøre, for at slippe for at blive facet, så har jeg lidt svært ved at se facere som løsningen på NGO'ernes (og dermed, forhåbentligt, verdens) problemer. Hvis ingen kan lide facere, og ingen kan lide at være facere, så er der da noget galt?
Hvorfor ikke gøre det til en glædelig ting at få muligheden for at hjælpe andre? Fejre det næstekærlige menneske, fremfor som udgangspunkt at dæmonisere det egoistiske individ. Fundraiser-modellen er ikke fjollet i den kontekst.
"At nogen melder sig ud af en organisation pga dens ANSATTE (som ikke har stjålet af kassen vel at mærke) siger mere om personen end om de ansatte.."
Det siger, at de ikke gider at blive gjort til dårlige mennesker op til flere gange om dagen - hver dag.. hvilket er det flere kommentatorer her har ytret..og hvis en udmelding af pågældende organisation (forhåbentligvis med tilbagemelding om hvorfor?), for at sende et signal om at deres forretningsmetoder ikke er i orden, ja så er det der skal til.
jeg glemte så lige at sige, at det selvf. ikke er i orden at slå/sparke/spytte/whateve på nogen som helst nogen som helst steder henne, men folk skal holde sig selv og deres pegene fingre fra min privatsfære når jeg går på gaden - på samme vis som telefonsalg og dørsalg ikke er tilladt (og tak for det).
Lad endelig alle disse organisationer få lov til at stille en biks op eller en gadesælger (de der skilte som f.eks står foran FAKTA og andre butikker), der bekender, at man her selv kan henvende sig, såfremt man er interesseret i at være med til at redde verden. Det andet har den omvendte effekt på mig.
Lad. Mig. Være (tak)
Hej alle
Kom lidt sent ind i kampen.
Går generelt udenom facere.
HADER folk der ringer mig op og spørger om flere penge.
Synes at knappen på flaskeautomaten, hvor man kan give alle flaskepengene til UNICEF/Folkekirkens Nødhjælp er genial!
Det lader til at det i det store hele faktisk bare handler om holdninger.
"Man stopper vel heller ikke med at være venner med nogen, bare fordi de siger noget, man ikke er enig med? Så er det da bedre at tage diskussionen og så vide, hvor de står."
- Se, det er faktisk her problemet ligger. Jeg går rigtig meget op i at redde verden - sagt på en lidt fjollet måde. Frivilligt arbejde, støtte 13-15 organisationer, studere Dalai Lama, Peter Singer osv., mit job - og mine tidligere jobs er også for NGO'ere - og jeg starter på en red-verden-uddannelse snart også.
Derfor hvis jeg har en ven der helt seriøst mener at facere burde forbydes fordi man ikke gider antastes på gaden hver dag, og især ikke når man er træt eller lige har shoppet stort ind i Illum, så er det ikke en person jeg har lyst til at være ven med mere. Det er ikke en utopisk tankegang, for de mennesker der var i mit liv der har haft det på den måde, er ikke længere i mit liv som andet end bekendte.
Og det er simpelthen fordi at min holdning er at det er rent gennemsyret egoisme.
For nej, der skal ikke mange medlemmer om dagen til at dække facernes løn - så god er den altså heller ikke. Vi fik engang et regnskab over det, og det svarede vist cirka til 2-4 medlemmer om MÅNEDEN, så var ens løn dækket ind.
Og der er masser af mennesker der virkelig elsker at være facere - ligesom der sikkert er mennesker der elsker at være kassedamer - men om man er kassedame eller facer er det jo ikke rart at blive behandlet dårligt.
Igen, ja, der er sikkert facere derude som benytter sig af metoder der ikke er helt etiske eller behagelige. Men der er stadig et code of conduct alle skal følge. Og man bliver også bedømt på hvor længe de medlemmer man skriver op bliver i organisationen. Så hvis du meldte dig ud af Amnesty kort efter, og alle andre den facer skrev op også gjorde det samme, gør det ingen forskel om han skriver 6 medlemmer op hver dag. For så er han i realiteten bare dødvægt for organisationen.
Ja - hvis man skulle støtte samtlige organisationer, ville det nok hurtigt komme op i en 500-1000kr. Hvis man kiggede godt og grundigt på de flestes økonomi (dem der har råd til at storshoppe i Illum fx..) så har ret så mange råd til at give 500kr om måneden til velgørenhed. At det er DYRT er ingen undskyldning! Det handler om om du kan overleve uden. Det kan du. Det kan andre ikke. Det er ganske, ganske simpelt.
For valgte du at bruge de penge du shoppede for på at redde børn - så havde du reddet børns liv. I og med du vælger at lade vær - jamen, et hvert valg er også et fravalg af noget andet. Derfor skal der stadig stå facere på gaden.
For hvis ikke de står der, er der ingen andre der kan give os ondt i maven over at bruge 450kr på en ansigtscreme og vi har BRUG for at få så ondt i maven at vi istedet donerer 450kr til at redde verden. For vi i Danmark har ingen særlige rettigheder til at overleve, frem for de børn der render rundt og sulter i Afrika.
Og jo - NGO'er gør en kæmpe forskel. Både polio og kopper er så godt som udryddet og der er et massivt større antal børn der går i skole i dag - og når at blive over 5 år gamle - end der var for 20 år siden. Men ja, det politiske skal også med - men politikerne rør sig ikke, med mindre folket viser dem at de hellere vil redde børn end shoppe i Illum. NGO'erne er ude hver gang de får et medlem "Se, nu har vi XX antal medlemmer! Fjern landbrugstøtten? Hæv ulandsbistand? Tak!"... For det er det vi alle har brug for. Og indtil politikerne tager sig sammen, er der intet alternativ.
Det er derfor jeg bliver stødt over StineStregens tegning. For dette er ikke bare en holdning, det er noget jeg er virkelig, virkelig engageret i. Og så gør det ondt. Og jeg er sådanset bare bange for at det bliver mere og mere acceptabelt at skabe en hetz-lignende følelse overfor facere. Derfor.
God dag til jer alle!
Det ladet til at stinestregen har skabt en ”facer-krise”.
Så nu kan vi forvente at et hav af bloggere rundt omkring i bloguniverset i ytringsfrihedens navn, publicerer tegningen, af de døde facere i Ninjahævnerens vold.
Nu får vi for alvor facer-mamerne (ngo’erne, teleselskabet 3 og mange andre) på nakken.
Der vil blive boykottet danske forbrugere i stor stil, midt på landets gågade… facere rundt omkring i Danmark vil forlange en offentlig undskyldning og i mellemtiden vil de brænde alt hvad de kan få fat på med motiv af ninjahævneren.
Horder af facere vil drage gennem land og by og i stille protest nægte at udspørge folk om noget som helst..
Ååååh nej ……. hvad har du dog gjort Stine?
Jeg hepper på Sofie, og nyder i øvrigt at der er liv og folk der står og taler sammen, når man går rundt i byen. At de står og taler om verdens problemer og hvordan de kan løses, gør det hele endnu bedre.
Held og lykke til aller jer Facere, vi ses.
Altså - hvor er det, I møder disse ubehagelige facere? I taler om uetiske henvendelser og at de siger til jer, at I burde skamme jer over at handle i Illum, når I kunne have doneret det hele til Afrika. Og at de går efter jer og råber aggressivt efter jer, fordi I er kommet til at smile til dem? Det er godt meget langt fra min virkelighed, og jeg færdes på Strøget i København hver dag og skal betvinge cirka fem facere, men jeg har ikke én gang oplevet, at et bestemt "Nej tak, men hav en god dag" ikke har virket. Try it.
For nogle år siden da jeg var brudt psykisk sammen og led af paranoia og social-angst, var det virkelig en kamp at skulle finde en rute op igennem gågaden til min psykiaters kontor og undgå at støde ind i facere. Ja, jeg har været tæt på at slå ud efter nogen eller spytte af dem. Det er ikke alle der går på gaden der nødvendigvis har overskud til at blive antastet igen og igen af fremmede mennesker på den måde. Men man er stadig nødt til at bevæge sig ud ind imellem, man har ikke altid noget valg. Hmmm... ved ikke hvorfor jeg skriver dette. Tror måske bare jeg vil sige at der nogle gange kan være en grund til at nogle folk optræder aggressivt overfor facere. For nogle af os kan det i perioder være en kamp bare at skulle gå på gaden.
Har på vej til en jobsamtale fået denne indgangs replik på gaden af en facer... "Du SKAL være livredder" hvortil mit svar lød nej tak vand er vådt...
Et hurtigt opslag på google sammenfatter min mening om disse snyltere ret nemt...
Quote: Spademanns leksikon
"
En Facer meget bredt begreb for en person, der lever af at give andre dårlig samvittighed. De må dog ikke forveksles med bumser, sigøjnere, Danmarks Radio og andet godtfolk. Facere udstråler en aura af irriterende renhed og godhed der frastøder andre befolkningsgrupper.
Adfærd:
Facere er snyltedyr der lever på kaffe-nas og folkets bænke uden at føle sig ansvarlige for evt. gene for indbyggere. De findes som oftest i de større byer og på åbne og menneskefulde gader og pladser. De er ansat i teams under de græsrødder, der ynder at hyppe alverdens kartofler.
Faceren er et gruppe- men også konkurrencevæsen; hovering og heraki er derfor to meget vigtige værdier i facer-verdenen. I fællesskabet udvikles metoder hvorpå man lettest kan fremstå ren og hellig, på en sådan måde at folk med samvittighed, men uden penge kan lære det! Møder man en facer skal man se ligeud og trække over i den modsatte side af vejen. Lykkes dette ikke efter hensigten, kan man forvente at få en smørre fra de varme lande, som man på ingen måde kan tage afstand fra uden af fremstå indsnævret, umenneskelig og grisk.
Måder hvorpå man undgår facer:
Der er kun to måder at undslippe faceren i denne fremskredne fase:
Køb dig fri!: Giv fanden i dine lommesmerter og giv Faceren hvad Faceren forlanger. Hermed stavnsbinder du dig til ham/hende for evigt.
Sig nej: Gør du dette udsætter du dig selv for hån og giver derved din sjæl direkte til Satan! Lær at en facer aldrig slipper sit bytte.
Hentet fra: "http://spademanns.wikia.com/wiki/Facer"
Og så lige et forsinket indlæg
"Det handler om om du kan overleve uden. Det kan du. Det kan andre ikke."
Det så ikke altid jeg finder det sandt på SU... Og nej jeg har ingen vilde drukture eller lignende.
Infotainer jeg går i skole inde på kultorvet og aldrig har jeg mødt så mange faceere og blevet så nedgjort. Her få dage inden vi skulle til berlin med klassen står jeg sammen med en veninde ved en amnesty fyr der så vender sig om mod mig jamen han vil også gerne have min underskrift osv. Jeg siger pænt nej tak jeg støtter dem jeg føler der skal støttes (amerikansk projekt jeg donerer til når jeg faktisk har overskud og ikke skylder penge væk fra f.eks. studietur). Det resulterede i at han begyndte at sige det ikke var lige så godt som amnesty og jamen om han skulle stå og genfortælle hvad han han havde fortalt min veninde osv. Jeg siger igen nej tak hvilket resulterede i han blev irritabel og faktisk fulgte med os indtil næste facer gik i gang. :( Har også oplevet en facer for dyrevelfærd der stoppede mig og min lillesøster (en meget alternativ pige) ved at sige når nu hun var en truet stilart om hun så ikke ville hjælpe truede dyr. Og det er virkelig den værste åbningslinie jeg har hørt og sofie selvom jeg normalt går ind for høflig tale så må jeg indrømme at jeg her blev rasende, for sådan siger man bare ikke.
Må indrømme at begynde på kultorvet har virkelig sat facere i et nyt lys for mig, for hvor jeg før bare så dem som mennesker der samlede ind ser jeg dem faktisk som pestilenser fordi nogle ser deres udsnit til at komme over til skolen mens vi ryger og spiser frokost med den pakke smøger kunne redde XXXX. Den sandwich kunne du have sparet til XXXX. og sådan fortsætter det og det synes jeg er et groft brud på privatsfæren.
Selvfølgelig er de ovennævnte ekstremerne på den forfærdelige side det ved jeg udemærket godt. Jeg gør også som infotainer foreslår og siger pænt nej tak. Det virker 95% af gangene de sidste må jeg indrømme er forfærdelige nok til at ødelægge mit humør hvis jeg møder 7 af dem inden den søde nummer 8 kommer.
Jeg må dog indrømme at du siger du ikke kan tåle dine venner ikke deler din holdning får mig til at undre mig over om du reelt set har nogle venner. Ikke at du ikke har nogen at snakke med, men en ven er mere end en du har fælles interesser med. Jeg har alternative venner på den ret så ydre del af venstrefløjen politisk set der hader folk der ser fodbold. Selv er jeg borgerligt orienteret, normal af udseende og elsker at gå til fodbold og følges med venner jeg godt ved har hooligan tendenser. Essensen i en ven er at i altid er der for hinanden når der er brug for det. Ikke i deler samme synspunkt. Overvej det bare lige et ekstra sekund næste gang du møder en der ikke deler dine holdninger. s
Der er kun to ting i dit indlæg jeg ikke allerede har svaret på, S.
"Det så ikke altid jeg finder det sandt på SU... Og nej jeg har ingen vilde drukture eller lignende."
- Jeg skrev OVERleve. Ikke leve. Et par poser havregrød koster max 50 kroner og vand er gratis. I og med du er på SU får du altså mere end 50kroner om måneden. Har du nogensinde været sultedøden nær? Nej. Det kaldes overlevelse. Og det har du råd til. Det har andre ikke. Bare det at du har råd til at skylde penge væk! Bare det at du har råd til at tage på studietur! Det at du bor i et land, hvor du FÅR penge for at tage en uddannelse...! Har du råd til at overleve, har du også råd til at støtte et godt formål. At leve (studieture, en cafe latte, flot tøj osv.) er en luksus vi føler vi godt kan tillade os at give os selv. Selv om nogle steder er verden dør børn af sult.
Jeg har allerede skrevet om 'de dumme/uhøflige' facere. Der er ikke mere at sige.
Men til hvor vidt jeg har nogle venner - og ja, rigtige venner. Jeg har nu arbejdet for 4 NGO'er og har mødt en masse der havde samme holdning til Red-Verden som mig. De har godt nok været alt lige fra CBS-studerende fra jylland, autonom fra Nørrebro, sanger fra fyn, skater fra Hellerup, designstuderende fra Amager, flygtning fra Bosnien osv osv osv. Og mine bedste venner, dem jeg virkelig - VIRKELIG - kan dele alt med - er meget forskellige fra hinanden og fra mig. Men fællesnævneren er at de er enormt empatiske og deler samme holdning om verdens egoisme.
Jeg kunne aldrig finde på at afskære en person fra mit liv fordi vedkommende ikke støttenede en NGO - men folk som ikke støtter NGOer er bare indbegrebet af egoisme og mangel på empati. Og det kan jeg ikke håndtere i mit liv. Så jo, der er faktisk en del derude som har det som mig. Jeg vidste det bare ikke før jeg afsluttede gymnasiet i Nordsjælland og kom ind til byen og mødte dem.
- Sofie
Så er debatte her vist stilnet et lille smule af... Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde regnet med, at lige var denne her tegning, der ville folk så hastigt op af stolene. Jeg mener, ekskærester, joggere og andre har lidt hårdere medfart, men man lærer hele tiden som blogger og tegner - og det er jo fedt. Så tak til alle, der har kommenteret.
Og så vil jeg lige sige en sidste gang, at jeg ikke hader facerne som mennesker, det er den form for markedsføring, jeg er imod. Jeg kender flere, der har været facere (hejjjj Astrid og Pernille) og de er søøøøøøde og dejlige mennesker.
Jeg glæder mig bare til den dag facere kan acceptere et nej uden at blive grove! Gad vide om den dag nogensinde kommer? Hm.
Ved godt debattem er lettere død. Men derfor vil jeg alligevel give min mening til kende. - Jeg er dybt forståeligt med, at der er mange som er dybt irriteret over at skulle få brudt deres privatsfære på vej ned til toget, på vej i Netto eller at bæreposerne fra shoppetur vejer tungt og man altså bare vil hjem.. men der er da noget som hedder "anstændighed" - lige meget, hvor irriterende man finder sætningen: "Hej, jeg kommer fra blablabla.. har du to minutter?" - så kan man da lige tælle til 10 og trække vejret i stedet for, at overfuse faceren, lyve dem op i ansigtet, ignorere eller bare være dybt ubehagelig uden grund. Ville man også opføre sig sådan over for en som spørger om vej til Hovedbanen eller ens kammerat?
Gro noget rygrad og lær' at sige "Nej tak!" i stedet.. Det andet er da sybt usmagelig opførsel - især, hvis faceren har behandlet jer med respekt. Respekt mellem mennesker er sku da næsten forventet om man så har et logo på trøjen eller ej.
Jeg er fuldkommen enig med, at det kan være en grusom oplevelse at blive fulgt efter ned gennem strøget og jeg ved, det står ikke i Code of Conduct - da den selv ligger i min taske. Der står tvært imod en masse helt simple regler som skal følges.. og stalking af folk er ikke et af hovedpunkterne. Så jeg er fuldt forståelig med det :)
Men nøøøj, træk dog vejret og sig ordet "nej" (måske oven i købet med et SMIL? ;D) og så er den sag ude af verden.. og så kan vi vel allesammen gå hjem knuge den lille 50'er tæt ind til kroppen og glæde sig over at man har råd til endnu en Café Latté på Baresso. (dem af os som gør' det..)
Al' respekt og good vibes :)
Ruthy.
Du er da en taber hvis du ikke kan finde ud af at sige "Nej tak".
Hej, jeg er facer hos Amnesty International, og jeg har en lille udmelding;
Før og fremmest; jeg overholder Code of Conduct, jeg forfølger ingen, accepterer et "nej tak" med et smil og ønsker ALLE en fortsat god dag.
Til dig som spytter på mig, råber, slår, skubber, ignorerer eller snerrer af mig. Eller bare til dig som dvæler i frustration over min jobfunktion:
"Jeg er ked af, jeg generer dig så meget. Jeg beklager inderligt, hvis jeg har ødelagt din dag, det er bestemt ikke min mening. Min sidste intention er, at gøre din dag dårlig, og det frustrer MIG, at jeg er skyld i disse udfald, reaktioner og følelser hos dig. Jeg håber det snart bliver godt igen. Fortsat rigtig god dag."
Send en kommentar