søndag den 11. oktober 2009

Stine - nu også som t-shirt designer



Læsere med særligt velfungerende hjerner kan måske huske tilbage til tidernes morgen, hvor jeg udlovede 3 t-shirts i en konkurrence. I andre må tage mit ord for det (eller bladre tilbage i arktivet). Kirsten var en af vinderne, og hun har omsider modtaget sin præmie og kunne godt overtales til at iføre sig den og sende billeder af synet - men det forstår man jo godt, når man ser, hvor fotogen hun er! Skarn! Er det ikke en nydelig blanding; foxy lady + StineStregen-outfit?

Jeg ved ikke, om de to andre vindere har modtaget deres præmier, men jeg har opfordret dem til at sende billeder også, så jeg krydser en masse fingre.

I øvrigt: En af grundene til, at det tog så lang tid, var tekstilpenne-markedet (sagde hun og virkede voksen og ansvarsfuld, mens hun kastede skylden på de andre). Først gik der UGER inden, at Panduro fik varer hjem. Da de endelig fik tekstilpenne hjem, var de direkte elendige. En blev helt lysegrå efter vask, en anden kunne ikke tegne andet end lysegråt (selvom den var købt som sort) og en tredje var sådan helt flosset i det og kunne ikke bruges til en skarp streg. Løsningen blev at købe en slags glossy-maling-pasta-agtig-ting i en tubedims (imponeret over mine fagudtryk? Det tænkte jeg nok), som skulle på forvasket tøj og så tørre i 72 timer, før man kunne prøvevaske. Til gengæld holdt det smukt i vask og er elastisk ligesom tøjet. Da-da-da-da-daaaa, I'm loving it!

22 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ah hvor fin ;-) synes jeg ka huske "folket" (læserne) krævede handel m tekstilerne?? Og kan i to sidste så hoste op med fotos til Stine (og os andre).. - Mette

Unknown sagde ...

Hvor fint!
Ja, kommer de ikke i handlen?

Charlotte sagde ...

Jeg vil også have sådan en D: Den er lidt for sej!

Stine sagde ...

Hvor er den fin! Som navnesøster ville jeg elske at have en Stine-stregen t-shirt :-)

spunky sagde ...

"glossy-maling-pasta-agtig-ting" wooow you are a Pro ;-)

Charlotte sagde ...

Årh, den er skøn! De skal da produceres så vi andre også kan købe dem!;o)

Julia sagde ...

hmm.. hvor kan det såkaldte glossy-maling-pasta-agtig-ting i en tubedims købes? :D

rené sagde ...

'da da da da daaa' <- pas på med MickeyD-referencerne. Jeg er selv blevet kontaktet af en der påstod at han repræsenterede nævnte firma (stavet på den måde). Jeg er sikker på, at det næste bliver en hel hær af advokater ;)

Anyway. Fedt design - go' model :)

Anonym sagde ...

ih hvor fint! ;-)

KirstenK sagde ...

Siger jer bare, jeg elsker den bluse overalt i verden...ren blær...

Joyce sagde ...

Det er en rigtig fin t-shirt, god idé. Jeg vil gerne købe bluser med Stinestregen på. Jeg får desværre ikke skrevet ved hver tegning, jeg kan lide (for dårligt, jeg ved det), men tænkte at jeg ville støtte den forhåbentlig kommende t-shirt produktion. Og så kan jeg jo her passende sige tak for de mange smil, jeg får om munden, når jeg kigger herind =)

Heidi sagde ...

Måske det er nu man skal slå et slag for Spreadshirt.net, så der kan blive skrevet en indlæg der hedder "Stine - nu også med egen t-shirt butik" :-D

http://www.spreadshirt.net/dk/DK/-/aabn-butik-4013/

StineStregen sagde ...

Ih, I er så søde allesammen :) Tak for pæne ord, og jeg overvejer stadig det her hersens med t-shirtproduktion.

Julia: Panduro, bare hold dig fra tekstilpennene...

Heidi: Har du erfaring med deres kvalitet? Det jeg er bekymret for er, om det er ordenlige materialer og pasform. Hvis det er det, er det jo en nem måde at få en t-shirtbiks op at køre på...

Hvis andre har erfaringer fra spreadshirt eller andre steder, vil jeg meget gerne høre om det!

rené sagde ...

Jeg bruger selv spreadshirt, men har kun haft 2-3 af deres produkter mellem hænderne.. umiddelbart virker det ok. Jeg har så ikke prøvet at vaske nogen af deres ting endnu, men skal da helt sikkert nok melde tilbage hvis det går 'i vasken' (hø hø).

De har i øvrigt to slags tryk:
Enten uploader man tracede billeder (dem kan man uploade 3 af gratis fra starten af, så vidt jeg husker), som så kan trykkes på alle mulige ting med forskellige farver og mønstre.
Ellers uploader man bare sine designs i jpg eller lignende, men så kan man kun få dem trykt på de simpleste hvide t-shirts.

Forskellen er, at de tracede billeder, der trykker de kun de ting der er tegnet - de andre, der bliver det trykt på et helt ark, som er hvidt, og dermed kan kan kun plastre dem på noget med hvid baggrund..

Puha..

Men altså - de tracede tryk ser fine nok ud, og når man har solgt X antal produkter, så får man lov til at uploade 5 tracede tryk mere, og efter XX salg mere, får man yderligere lov til at uploade flere.. puha..

Anonym sagde ...

Jeg har modtaget min præmie og også taget billederne, så nu venter jeg bare på at de to vindere af trøjerne som ligger på gulvet og pludrer giver mig så meget ro at jeg kan få overført fotografierne og sendt dem.

Helene sagde ...

Stine i så fald vil jeg gerne bestille med det samme :) så kan jeg få en fed tegning og (forhåbentlig) en autograf samtidigt ^^ *jubler rundt ved tanken* det ville være awesome... btw. hvad hed den "glossy-maling-pasta-agtig-ting" du brugte? det nemmere selv at finde hvis man har et navn på det XD

StineStregen sagde ...

René: Hvordan med pasformen? Er der valgmuligheder? De der store fluffy hvide t-shirts magter man jo ikke rigtigt.

Toby: UH, jeg glæder mig :)

Helene: Som sagt, overvejningsfase :) Jeg har virkelig meget om ørerne, og jeg gider ikke gøre det halvt...

Den maling-ting, jeg brugte, hedder Touch Textile gloss black og jeg vidste det ikke, men den kan købes på Panduros hjemmeside her:
http://www.pandurohobby.dk/pan/IboxServlet?p=IXS790&OPT=GET&AID=072032

Man skal lige finde noget gammelt stof at lave nogle øverer på, for det er lidt svært at styre til at starte med.

Og husk så liiige, at hvis I laver jeres egne StineStregen-shirts, så vil bloggen såååå gerne have og vise billeder :)

rené sagde ...

Stine: der er ca en milliard cuts at vælge imellem.

Du kan lure lidt på det uden at være oprettet:
http://www.spreadshirt.net/en/GB/Create-t-shirt/Create-your-own-59/

(eller via forsiden - "start creating").

Vælg fanebladet 'apparel' og så kan kan filtrere på om man vil se alt eller kun til men/women/osv ..

Man kan også lave krus ;)

StineStregen sagde ...

HE! Nu får ALLE jeg kender krus med tegninger på til jul, muahahahahaha!!!

Tina sagde ...

Super cool Stine :) Jaaah vi vil ha krus og tshirts og en stor afdeling med Stinestregen merchandise ;)

Heidi sagde ...

Jeg har desværre ikke selv prøvet kvaliteten, men har hørt den skulle være OK.

Jeg er dog forumansvarlig for et større dansk community, og vi arbejder lidt på at bruge netop spreadshirt til merchandiseshop.

Det geniale er netop, at man kan tilbyde en masse produkter uden selv at skulle have et større varelager til at ligge, ligesom man slipper for bøvlet med glossy-maling-pasta-agtig-ting :-P

Og hvem vil ikke gerne have StineStrengen keyhanger / krus / you name it?

rené sagde ...

Stine: Spørg Troels - det kan være han allerede har vasket sin "T"-shirt :)

Jeg har selv lige i øjeblikket en af deres shirts på, og kan konstatere, at det jeg sagde om printet tidligere ikke holder helt. På ene ene jeg har fået lavet, der er det lidt lige som sådan et strygemærke der er sat på, men den jeg har på nu, der er det printet direkte ned i stoffet (så der ikke er den der gummi-agtige overflade). Så snart den har været i vask skal jeg nok melde tilbage hvordan det ser ud..