Rigtig glædelig jul

Jeg finder det en smule magisk, når julen er så hvid. Må du få den bedste jul nogensinde.








Jeg ved ikke, hvorfor hulan tegningen er så lille, når jeg lægger den op. Klik evt på den, hvis du vil se den større.

Så man ikke lige komme

En af de bedste ting ved mænd er, at de aldrig holder op med at overraske.




Som fx, når de jublende giver udtryk for, hvor kær man er med sine slidte brune alvorligt lange uldsokker på.

Boligreportage

Denne uge har vi fået lov til at kigge inden for hos Klidmoster, som mange nok vil kende fra http://klidmoster.blogspot.com/ (blogger siger NEJ til at sætte hurtigsmart link ind). Hun har valgt en smagfuld og skandinavisk designlinje for sin julepynt, hvilket fryder alle os med god smag.

GRATIS til designerboligen

Mmmm, ja, jeg ved det. Du behøver ikke engang sige det. Julepynt, mand. Hvad sker der for det? Næ, hvis du ligesom mig holder af et stift designerhjem med udsøgte detaljer, så følger du julens NYE trend - KravleStineStregen. Nemlig. En lille historie lige til at hænge op i fræksæmpel bogreolen. Print, klip ud, hæng op og så er der bare tilbage at ringe til BoBedre og de af dine venner, der går med rullekravebluse og hører jazz. Enjoy.




Ps: Brugsinformation: Stine skal hænge til venstre, hesten til højre.
Pps: Bloggen fucker med størrelserne på tegningerne. Historien virker bedst, hvis hesten er lidt større end pigen.
Pppms: Klik på tegningerne for at få dem større.
STOP nu med det skide ps... Ja.. jo... lige ET til: PPPPPPS: Historien om, hvorfor hesten ser farlig ud.

Man glæder sig i denne tid

Indtil videre er man tovlig pjattet med dette "at blive 30".

Ungdommen virker rarere, end da man var på deres alder. I de gode gamle dage var der INGEN, der rockede Jesper Fårekylling lørdag aften.

Man lærer sætter pris på at have alderen til at vælge fornuftig vinterbeklædning, og holder sig ikke for god til at gøre sig munter på ihærdige teens i strippertøj.

Man har været så heldig at møde det skønneste godtfolk, der bager een om til kage i anledning af eens fødselsdagsfest, der i øvrigt bød på hele 19 smukke, opmødte gæster.

Man undslap peber i anden form end peberkageoverskæg.

Man er blevet gammel nok til at holde fast i, at "It's my party and I'll slowdance if I want to".

Man er dog heller ikke blevet for gammel til at smide en hæderlig fest i puljen, hvilket HummusHanne dagen efter kunne bevidne.

Jo, man er så tilfreds, at man overvejer at fylde 30 igen snart. Og så har man slet ikke nævnt det væld af smukke gaver, der bla inkluderede 7 tegneserier, et tv-tæppe med ærmer, portvin, billetter, mumikopper, stempelkandedims, forstærker og mange mange andre gode sager.

Hvad har man dog gjort, at man skal have det så godt?

Man er i øvrigt ikke for god til at smide kagebeviser på bordet - hvis De nogensinde har set smukkere citronmåne, må De længere ud på landet. Thi det findes ej.

Tre - nul til mig

Så kom den snigende, den rundeste runde fødselsdag. Jeg har allerede fået en stor pose peber, en temmelig stor peberkværn og verdens mest nuttede peberkager. Men jeg har ikke fået nogen alderskrise - hvilket måske delvist skyldes, at jeg blev tjekket for ID sidste weekend på sted med aldersgrænse på 18.

Og så har jeg fulgt jeres råd og inviteret til fest på lørdag - der kommer MERE end 10 mennesker! Den Pæne Mand har sunget for mig, og jeg har hørt fra min spæde ungdoms højtskattede kroatiske veninde.

Det starter ok, det her 30.

Jeg benytter anledningen til at prøve at få droslet ned på de 100.000 kaosting, der flyver rundt om ørerne på mig - så jeg måske kan finde tid og overskud til at få gjort bare lidt mere ud af den her forsømte lille side.

Fotosafari fra tegneland

En reportage fra et af virkelighedens brændpunkter! Tak til Randi, Tine og Adam for billeder.

Tegneseriebeats var den sjoveste aften i 100 år! Her ses set up'et. Dan Ræder Knudsen til venstre drak øl, mens Thomas Nøhr og jeg (det er mig med det lilla tørklæde) knoklede som små kineserbørn på en sweatshop. Til højre ses Den Pæne Mand, der var konferencier.




Ok, Dan tegnede måske også LIDT. Vi startede med at lave en foldemand (Jeg fik lov til at tegne kroppen, men har desværre ingen billeder). To kunne tegne ad gangen, og så blev tegningerne synlige for publikum på to lærreder.




Publikum havde skrevet stikord, så efter foldemanden tegnede vi de ord efter bedste evne...




...mens Per Vers klemte vers ud af både stikord og tegninger. Her tegner jeg "hingst". Per fandt min hingst temmelig fesen, men det var ok, for jeg har aldrig set nogen tænke så hurtigt som den mand. NUJ, det gik stærkt, det freestyle.




Et af aftenens ubetingede højdepunkter var, da Per Vers troede, at Dans hånd var min og rappede away om damehænder. Indtil Dan skrev, at det altså var ham. Senere gik det op for Per, at det var mig med den grønne neglelak.




Så var der pause, hvor vi blev enige om en ny form for publikums-blanden-sig-i-alting. På 10 stykker papir tegnede 10 publikummer en trekant, en cirkel og en streg, og den skulle vi så lave til en figur af en art. Man kan se på Thomas' ansigt, hvor piece of cake-agtigt, det var!




Man fandt sit bedste koncentrationsfjæs frem.




Og fik tegnet et bette fugl.




Og en bette Batman, der spiller på triangel.




Og så hang Per Vers på at få de tegninger kædet sammen til en historie - ud over fugl og Batman, var der ting som julefanden, girafhalsdame med trusseindlæg og en, der havde drukket for meget Pisang Ambon. Umuligt.




Men selvfølgelig ku han det. DJ'en blev i øvrigt måske lidt overset, fordi han var gemt væk, men det var Turkman Souljah, og han var friggin awesome.




Det ku vi godt li.




Og ja, jeg drak vin af flasken den aften. Råkkenrowl!




Efter lidt mere leg med publikumsord, var der battle. Tjek lige mig tage det hele meget alvorligt.




Den, der fik højest klapsalver vandt - og det var skisme den slørede dame på billedet ovenfor!




Det ku mig og Hr. Pænesen skisme godt li. Highfive!



Først der, gik det op for mig, at der var VILDT meget publikum. Mennesker over alt, mand. Hvis jeg havde vidst det, var jeg nok blevet endnu mere nervøs.




Min to modstandere tog nederlaget SÅ pæn (neeej, de gjorde da ej, billedet er fra tidligere på aftenen, men det SKULLE altså med, for de er så fiiiine på det).




Til sidst vil jeg bare lige understrege, hvor pæn Den Pæne Mand er. Og JEG gik hjem med ham, mmmh-hmmmm, ladies, *snap snap*.

Slås? Jeg skal på torsdag - vil du med?

Arrangørerne skriver:

Transit præsenterer: Tegneseriebeats

Et subkulturelt clash mellem rapmusik og seriestriber

(Først en masse bla bla bla, læs det på facebook)

D. 25/11 inviterer eventgruppen Transit nemlig indenfor til deres første event, det unikke koncept, Tegneseriebeats.

Her vil tre lokale tegnere (Stine Spedtsberg, Dan Knudsen og Thomas Nøhr) i selskab med rapperen Per Vers, ”rulle talenterne ud” i et nyskabende sammensurium af freestylerap, og improviserede tegninger. De indbudte kunstnere opstilles i forskellige discipliner, der fungerer som en slags dogmer, de så må rette deres kunst efter.

Tegneseriebeats er et unikt event, der afholdes en gang. Det er improviseret, lyrisk blyantsfyrværkeri for den kræsne koncertgænger. Hyggelige caféomgivelser i hjertet af Århus.

HUSK KONTANTER!!!

Entre: 50 kroner, billetsalg i døren
Dørene åbner: kl. 19
Kampen starter: kl. 20
Datoen er: 25/11 2010




Jeg skriver:

Det ville virkelig være ret fedt, hvis du gad dukke op og heppe - det er to erfarne herrer, jeg skal dyste mod, og der vil være tegnede håndmadder i luften. Vil den lille Stine med blyanten overleve? Kig forbi på torsdag og kryds fingre for det!

Læs mere om eventen HER

You want a piece of me?

Så skulle du skisme overveje at tage til Bogforum i weekenden eller deltage aktivt i #fredagsbog på twitter. Jeg har nemlig tegnet til et bogmærke for Gyldendal, der skal promovere det fantastiske initiativ #fredagsbog på Twitter (en ugentlig ting, hvor folk fortæller om, hvad de læser for tiden). Bogmærket får du med, hvis du køber en bog i Gyldendals stand (nummer 60) til Bogforum eller scorer dig en fredagsbog via Twitter.







Og sådan ser de ud i færdig form og fornemt selskab med årets absolut fine fredagsbogmærkepige:

Afsnit 707, hvori Stine genovervejer en neurose

Baseret på ægte reaktionsmønstre

Oooh livets barskheder kan i sandhed blæse hele mennesker omkuld, ind i mellem også dem, som barskhederne ikke blæser på direkte.

Jeg har altid reageret på den slags utrygheder ved at gå over i en grusom grøft af min personlighed, der forvandler mig til kontrolfreak. Når man kan regne ALT ud på forhånd og har bekymret sig om det til søvnløshed 48 døgn i træk OG sat det på mindst fem lister, virker man en lille smule mindre udsat.

Problemet kommer lidt, når man begynder at tage mennesker og propstoppe dem ned i de kontrolfreakede små skemaer og lister.

Mennesker kan godt blive sure, hvis de kun gælder, når de reagerer indenfor skema. Især fordi de altid først finder ud af det, når de ødelægger hele den ellers så tryghedsskabende sikkerhedsstruktur. Det er som om, de ikke forstår, at de kunne være en del af at pleje en større neurose - et smukt fællesskab, baseret på lister i punktopstilling og stærk angst.

Jeg tror sgu, det er på tide, at jeg finder mig en ny overlevelsesstrategi.

Endnu en gang drømmer jeg om, at mennesker ville få vinterpels

Hvordan bliver man pebermø?

Snart er det den 1. december, og så fylder jeg 30.

Jeg kan forstå på mine omgivelser, at det er en stor ting. Deres forventningsfulde smil, når de driller med det, siger, at det er nu, vi skal have en alderskrise.

Min alder påvirker selv min far. Man er ved at blive gammel, når ens datter snart er pebermø, siger han. Pebermø. Virkelig? Jeg ved ikke, hvordan det føles at være pebermø, men jeg tror ikke, at jeg føler mig som en pebermø.

Det eneste, jeg har lidt krise over, er egentlig hvad jeg skal gøre af selve fødselsdagen. Skal man fejre den status som pebermø? Og i så fald - hvordan? Hvis i år er som de foregående, er 99 procent af alle jeg kender allerede lovet væk hele november og hele december til julefrokoster. Og fødselsdagsfester med kun 2 procent af de inviterede har det med at blive lidt... ensomme. For mig i hvert fald.

Men måske er det passende, når man bliver pebermø? Måske passer det godt til denne forestående krise, at invitere 50 mennesker og så spille tapper over for de tre, der dukker op, fordi de frygter efterfølgende repressalier.
Jeg ved det simpelthen ikke.