Hun er *snøft* FANTASTISK *snøft*

Mennesker, der sådan er for alvor ærlige, også når det gør ondt og er dumt og håbløst og SKRID verden - de rører mig. Faktisk kommer jeg altid til at tude lidt over dem. Især når jeg finder dem i det her blogland, der er så overstoppet med æhm-det-her-ville-jeg-købe-hvis-jeg-havde-råd-men-her-er-et-billede-af-mig-i-h&m-tøj-igeeeen-og-ellers-har-jeg-ikke-en-kæft-at-sige-blogs. Alle skal selvfølgelig blogge om det, de har lyst til. Men jeg savner ærlighed, personlighed og virkelighed.

Og så fandt jeg En dukkes fortælling. Den er ikke dukket eller omhandlende dukker, men udspiller sig på Rigshospitalets 15. sal. Skribenten er en pige, der oprindeligt kommer fra Bosnien, men alligevel har gjort det danske sprog til helt sit eget.

Hurra for optimistiske mennesker med humor og skrive-evner. Hatten af for så meget ærlighed! Hurra for modebilleder taget på et hospital. Hatten af for det livssyn. Jeg kunne blive ved, men sandheden er, at jeg går så sjældent med hat.

Jeg har med vanlig elegance nærmest kvalt den stakkels skribent i ros, for jeg tuder næsten hver gang, jeg læser hendes blog. Uanset om den handler om triste ting, sjove anekdoter eller skøre barndomsminder.
Jeg skrev og spurgte, om jeg godt måtte linke til hende (og kastede mig ved lejlighed ud i endnu flere store ord). Hun svarede med en fin mail, der sluttede sådan her: "Mange kærlige hilsner og tusind tak, for at du idag var min Søpavillon, der oplyste Riget lidt mere." Efter at have læst det her blogindlæg, fik det mig selvfølgelig OGSÅ til at tude.

Hvad ER der med den pige (og ikke mindst min tudevornhed)??? Fantastisk er hun, så hvis du vil lidt mere end bare se, hvilket H&M-tøj resten af blogland har skruet sig ned i, så giv hendes blog en chance.