Undskyld, at der her været radiotavshed hist og her i det nye år. Undskyld, at der ikke kommer en tegning på til det her indlæg. Undskyld til alle dem, der troede, at sidste tegning handlede om, at jeg skulle være gravid.
Sagen er den, at jeg er ikke er sammen med kæreste længere. Følelserne rakte ikke længere ud over venskab, og den slags må man tage konsekvenserne af. Det har gjort ondt på ham at blive forladt. Det har gjort ondt på mig at forlade en så fantastisk fyr. Det gør stadig ondt på os begge, og jeg kan for mit liv ikke finde en idé til en tegning, der ikke bare vil håne situationen.
Nu ved I det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
25 kommentarer:
Undskyld, hvis nogen har forsøgt at lægge en kommentar forgæves. Af en eller anden grund, var de slået fra...
Aaeaeaeaeaea! :-(
Sender store varme kram herfra Lyngby. Er bare aldrig fun lige meget hvad.
(man kan ikke lægge kommentarer når funktionen er slået fra).
Anyway.. uhm. Not-like-ish. Men virker det ikke længere, så virker det ikke, og så er der ingen mening i at fortsætte, så .. på en måde 'like'. Hvis du forstår.
Håber du finder flyttehjælp i øvrigt.
Virtuelle krammere herfra.
Kære kære Stine.
Jeg blev rigtig ked af at læse, at du og kæreste ikke længere er sammen og jeg sender dig varme, knus og empati - det er de færeste jeg kender, som kan ende et forhold uden at blive dybt triste og sørgmodige, det er på en måde lidt, som et dødsfald.....
Tanker, mod og styrke til dig.
Mette
Jeg vil gerne udtrykke min store medfølelse - det gør mig ondt, at så sødt et par må splittes. Men jeg kender jo kun til jeres parforhold her fra Stregen, og er derfor ikke kvalificeret til store visdomsord.
Men jeg ved én ting, og det er, at den dér venskabsfølelse - den er man nødt til at rette sig efter. Der er stor forskel på kæreste- og vennefølelse.. =(
Jeg håber, at I finder ud af det hele, både praktisk og følelsesmæssigt, og at I kommer vel igennem hele den barske proces nu her og ud på den anden side med hjerterne i bedst mulig behold!
Hej Stine
Jeg "kender" dig kun fra bloggen her, men jeg har fulgt med i kulissen længe. Er ked af at høre det er gået forbi..
Tanker herfra!
Ingen grund til at undskylde noget. Fordi vi læser din blog betyder det ikke at du skylder os noget.
-også trøstetanker her fra mig - og ønsket om at du kommer hel ud på den anden side. Desværre er venskab ikke altid nok til at bære. Hvis gnisten mangler, må man nok tage konsekvensen. Erfaringen (jeg har været sammen med min mand i nu 35 år) har lært mig at gnisten nogle gange bare har været en lillebitte glød og andre gange et flammende bål - men den har hele tiden været dér - og uden den - bare en lillebitte smule - holder det nok bare ikke :-(. Bliv nu hel igen og tag den tid, det tager. Vi venter trofast, til du er klar igen.
Åhh - det er så pisse svært.. uanset hvem der er gået fra hvem.. klem fra fast læser...
Forandring er altid min. lidt skræmmende, især når det gælder personlige relationer.
Held og lykke til jer begge to.
Forhåbentlig mister I ikke jeres venskab.
Trist I ikke fungerede godt sammen som par i virkeligheden. På min skærm fungerede I meget godt. Men ja, konsekvenser må tages.
Gode ønsker for dig herfra:)
Åh for søren Stine, det er slet ikke sjovt sådan noget :(
Har selv været i præcis samme situation for et halvt år siden, og det er ærlig talt rigtig hårdt, også selv om man ved, at det er det eneste rigtige at gøre.
Jeg håber, at det går for jer begge.
Der er altid trist når tingene ikke går som man gerne vil have at de skal gå.
Du har min dybeste medfølelse
Nogle ting hverken kan eller skal tegnes... Sender gode tanker i din retning!
:) Anna
Hvorfor er det bare så forbandet svært det der med kærlighed?
Er det fordi vi allesammen har så travlt med alle vores forskellige projekter, at vi glemmer at elske os selv og hinanden.
Og gud hvor trænger vi til kærlighed i verden i øjeblikket, love thy neighbour og alt det der, så blev der måske også en smule i overskud til os selv...
Håber i begge kommer godt igennem en svær tid. Men øv hvor er der altså mange brud i øjeblikket, snøft
det jo hvad der sker - og man må cutte båndet, hvis det ikke er det rigtige . .
stort@kram.com
Åh, kæreste Stine.. Det er jeg ked af at læse. Det er sgu hårdt når man indser at det ikke går alligevel. Håber at I begge kommer godt ud på den anden side.
Mange tanker herfra
Varme tanker herfra til Jer begge. Tak for en ellers dejlig blog, der minder os om at der findes sjove og seje mennesker (Stine'er), der har et helt almindeligt liv:o)
:-) Anne
Kære Stine, jeg, og nu også min kæreste, læser fast med på din skønne skønne blog, og blev begge meget triste over at læse den sørgelige nyhed. Det er aldrig nogensinde sjovt når det går i stykker :( Jeg håber at i begge kommer hele ud på den anden side.
Hm :< Det er aldrig sjovt, det her. Det er nok heller ikke meningen. Men som en af mine favoritter synger, så var der ikke nogen, der sagde, at det ville være let. Der var dog heller ikke nogen, der sagde, at det ville være så svært. Jeg håber I begge klarer den om på den anden siden i hel tilstand. Der er en hel verden, der venter på jer :) I sidste ende er det jo for det bedre for alle.
Hej Stine!
Det er rigtig sejt, at du tør gøre det forbi! Der er mennesker nok, som bliver sammen, fordi de ikke tør kaste sig ud i forandringen, og de bliver mere og mere ulykkelige som tiden går. Alle fortjener at være sammen med en de elsker, og som elsker dem tilbage. Så tillykke med en rigtig vigtig, respektfuld og modig beslutning.
Knus Randi
Jeg er også fast læser...og har også været igennem samme situation for omkring et halvt år siden....meget svært...men set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg fulgte mit hjerte - det bliver du også, tror jeg.. Jeg kan kun tilslutte mig Randis kommentar om, at du er modig og at mange bliver sammen for tryghedens skyld eller endnu værre, får børn for at "lappe" på forholdet...og det var i øvrigt også modigt at skrive det på bloggen. Det kræver mod at være sårbar men det er smukt at turde det!
Åh nej dog, den slags er hæsligt. Men det eneste fair at gøre, når det nu har udviklet sig sådan. Håber, I kommer nogenlunde igennem det begge to.
Du godeste altså, sikke mange fantastiske kommentarer. Tak. Sådan virkelig.
Øv for den da osse...Pas på dig selv!!!
Send en kommentar