"Jeg går altså ikke i byen uden Quasimodo"

Min ellers så rare arbejdsbuddy Morten pustede liv i en gammel myte. Det er den med, at piger altid har veninder, der er grimmere end dem selv, for så skal det grimme selskab nok sørge for, at man ligner en gylden gudinde. Ikke at han sådan smed kolde beviser på bordet, men han vidste bare, at sådan er det!
Jeg køber den altså ikke - så kold, overfladisk og ensom er der ikke nogen, der er. Og ja, det ville jeg også synes, selvom det ikke lige var gået op for mig, at samtlige af mine veninder er pænere end mig!

Tallerkensyge

Jeg er ikke så elegant, når jeg er syg (sidst fik jeg mad til at eksplodere), og i går havde jeg det så skidt, at jeg måtte blive hjemme fra nye arbejde. Det MÅTTE jo få konsekvenser. Så nu er jeg vist tvunget til at investere i noget så tamt som nye tallerkner - for man kan alligevel ikke kun klare sig med to. Kan man?

WETURN OF THE KILLER WABBIT

Vidste du, at verdens vredeste kanin blev udstoppet? Ellers skulle der være rigeligt med bevis her. Den bor på mit skrivebord - i hvert fald når den står på en måde, så min arbejdsbuddy Morten ikke kan se den. Når han bliver for angst, bor den på gulvet bag en potteplante.

Frk. Forvirret is in da house!

Med vanlig sans for timing er det lykkedes mig at få oparbejdet en solid forkølelse med dertilhørende feber til mine første arbejdsdage det nye sted.

Listedag - juhuuu

Jeg mangler:

Lys.

En der kan finde ud af at hænge mine fem nyindkøbte lamper op i loftet OG få dem til at lyse.

Overskud til at tegne i halvmørke.

At vaske tøj. Kedeligste.Beskæftigelse.EVER!

Udsigt til pæne mænd.

At besvare tusind mails. Undskyld.

Tid.

En mere permanent bolig.

Jeg vader til gengæld rundt i:

FAAAAANTASTISKE damer! Jeg er ellers ikke altid god til pigevenner, men Århus er for tiden som invaderet af kønnets absolut ypperste eksemplarer. Halleluja!

Usunde mad- og drikkevaner. Er som om, jeg aldrig bliver mæt for tiden.

Deller. Det er vist uundgåeligt med den kost.

Hår. Men frisører er liiiidt farlige, for pludselig ser man anderledes ud. Det ønskede man selvfølgelig også, men alligevel…

Opryddethed. Ja, dét er en ægte sjældenhed, men når man bor til fremleje et sted, der jævnligt skal vises frem for potentielle købere, er det bedst ikke at have for mange personlige ting spredt ud over det hele.

Jeg glæder mig til:

Første hele arbejdsdag på nye sted i morgen. Men mest til jeg ikke er ”hende den nye” mere.

At undervise på journalisthøjskolen igen på fredag.

4. sæson af Mad Men – jeg er bare mindre hel uden mine fiktive homies fra 60’erne på stand by.

Min nabo enten bliver ædru eller går i seng.

At Rikke får købt det piratskib, som jeg skal være kvartermester på. Aarrrrghhhhharhharrhhh….

2010 brakes for nobody!

Nytårsaften talte Lois Lane og jeg om, at det kunne være grrrreat hvis 2010 ville sætte farten en lille smule ned i forhold til 2009. Men sådan spiller 2010 ikke, no way, 2010 brakes for nobody! Se bare, hvad der er sket indtil videre i mit lillebitte liv:

Januar: Bliver single og flytter hjemmefra. Nyt sted, nyt liv-agtigt.

Februar: Vi er ganske vist kun halvvejs, og I har hørt lidt mindre til mig end normalt - men det er fordi, jeg har sagt mit job op. Jeg var ellers rigtig glad for det, men ind i mellem kommer der tilbud, man ikke kan sige nej til. Det er den slags, der giver straf i eventyr (flyv ikke højere, end vingerne kan bære/kend din plads/græsset er IKKE grønnere), men kriller i maven i virkeligheden. Første arbejdsdag på nye sted i morgen. Uha uha.

Stine deler gratis værktøjer ud

WWJD (What Would Jesus Do) er populært i Amerika. Når folk finder sig selv i en knibe, kan de stille sig selv det spørgsmål - hvad VILLE Jesus egentlig gøre her? For det er noget med, at gode kristne skal følge hans eksempel. I mit liv vil svaret bare så utroligt sjældent være "kurere ham for spedalskhed" eller "rid ind i byen på æsel". Muligvis fordi jeg ikke er kristen.

Derfor har jeg valgt at tilpasse værktøjet lidt bedre til mit liv med versionen WWCD (What Would Cecilie Do). Ikke at Cecilie sådan er fejlfri og handler rigtigt hver gang, men hun er helt sikkert sejere end gennemsnittet, og så er hun 85.000 gange så modig som mig. Jeg har allerede anvendt WWCD én gang - og det virkede! Dette er muligvis starten på en kult eller en bestseller.

Så er det mandag

...helt ærligt... "nogen" mangler en hobby...

Glimt af weekend

Før branchebaren

Reklamebranchen i Århus er så lille, men alligevel så vigtig, at der er nødt til at være fællesbar med nogle måneders mellemrum, for at vi allesammen kan mødes og lufte meget dyre sneakers, retrobriller og vittige øgenavne. Nu har januar været en smule hård ved min lever og min værdighed, så jeg har i fællesskab med Rikke besluttet, at eftermiddagens branchebar skal håndteres ladylike. Så er det jo heldigt, at det falder sammen med ishockey-tema og Boddy Holly (baren, ikke ham den døde).

Undskyld for de manglende babser

Jeg kan se på de seneste googlesøgninger, at StineStregen må skuffe virkelig mange mennesker. Her er ingen tegnede toiletbørster, ingen hæklede elefanter og jeg ved ikke engang, hvem hende Stina er. Men well, hvis det er babser, I ønsker...


...så skuffer jeg nok stadig.

Men seriøst, hvem får idéer om at lave sådan noget slik til børn? Tsk tsk tsk...

Die Sendung mit der Maus

Jeg voksede op ret tæt på grænsen, så min barndom var virkelig præget af tysk tv, fx Die Sendung mit der Maus. Jeg husker musen (der Maus) som kær og lille - men ved et gensyn er det som om, den er mere... maskulin? Dens måde at gå på næsten råber skrutrygget håndværker. Hvordan kunne jeg dog overse det? Nå, men lyden af dens blinken og elefantvennens forkølede trut er præcist, som jeg husker det.

Oversigt over nattens 3 ret noller mareridt

Oh noes, Stine er rengøringsdame på cigarfabrik igen. En situation, der nærmest er umulig at undslippe! I hvert fald indtil fyraften.
Noooooo! Whyyyyyyy? HVORFOR skal det forbandede uno-spil (ikke forbandede som i bandeordet, mere i den forheksede forstand) lige falde i MINE hænder på campingplads. Virkelig det stof mareridt og kvalitetsgysere er lavet af.



Aaaaaj, hvor er det nederen at starte på nyt job, hvor chef KUN vil vise diagrammer på inderlår af mand, der ligner en af dem fra ABBA. Underligt at det ikke allerede ER filmatiseret i en af de der monsterskræmmende japanske horrorfilm.

Især når jeg måtte være dj

Se, man skulle jo tro, at det var noget lård at genfinde sig selv i gruppearbejde på journalisthøjskolen klokken virkelig virkelig sent. Men i selskab med de rette smukke stemmer, så var det faktisk tæt på at kunne kaldes en fornøjelse.

Romance is dead

Jeg kender en, der har den her smukke drøm om en dag at løbe ud over en blomstereng med en drømmemand.

Jeg kender en anden, der har den her virkelig fine drøm om en dag at danse på bare tæer med en drømmemand.

Selv har jeg overhovedet ikke nogen drømme i den retning. Jeg er bange for, at jeg er blevet kynisk.

Konkurrence måske?

Der er ønsket konkurrence på StineStregen. Idéen er jo god, men jeg er lidt idéforladt - så hvis der skulle sidde en enkelt konkurrence- eller præmiekyndig læser derude, må denne gerne smide et forslag eller to.

Man ved, at tømmermændene har vundet

...når teenagetøzen i 711 siger "KAN JEG HJÆLPE DIG MED NOGET?" med voksenstemme og bagefter himler med øjnene a la hvis-du-er-hjemløs-har-du-intet-at-gøre-i-min-butik.

...når man benytter pauserne i gruppearbejde til at tage en lur, men fortryder lidt hver gang, fordi alting drejer rundt, når ens hoved vender vandret.

...når udsigten til pomfritter næsten kan bringe glædestårer frem.

...når tanker om glædestårer og pomfritter giver flashbach til grædende Rikke-og-Astrid-jeg-elsker-jer-fanme-aj-jeg-mener-det-virkelig-jeg-elsker-jer-moment på bar.

...når det bedste man kan håbe på at få ud af aftenen er nogle gode lure uden for mange drømme om kødklister (hvem i ALVERDEN har plantet det ord i mit hoved?).

Tilføj endelig selv flere i kommentarfeltet, hvis du ligesom jeg har haft en af de dage, hvor man tænker, at det havde været mere barmhjertigt at blive frosset ned, indtil kuren mod tømmermænd bliver opdaget, end rent faktisk at vågne og skulle... sådan gøre vågne-agtige ting.

En hilsen fra den hornede hamsjæl?

Normalt gør vi ikke rigtig noget ud af satanisme her på StineStregen, men selvfedmemusklen skulle være blevet noget slap, hvis man ikke lige markerede, at der netop nu er 666 medlemmer af facebookgruppen "Fans af StineStregen". TAK, fordi I gider!

Dans lige weekenden i møde, ing

En skændsel for hulahoppen

Jeg bilder mig ind, at jeg engang var en ok hulahopringer, men det er muligvis bare indbildning.

Dem med vinduer overfor går en sjov tid i møde

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg er havnet her. Jeg kan bare konstatere, at jeg for tiden har frygtelig meget lyst til at lære at danse bollywooddans.

Hun gør det – men han gør det også

Selvfølgelig er der bloggere af han-slagsen. De er bare sjældnere, og nogle af dem har tendenser til at hælde alvorligt meget vand ud af ørerne (mit teori: De får ikke snakket så meget om sig selv til hverdag, fordi de er mandeagtige på arbejdet, og når de så rammer tasterne, er de ustoppelige).

Men der findes også mandlige bloggere, der blogger æhm… mandigt. Hå HÅ et fesent udtryk. Men jeg mener bare, at de er relativt kortfattede og ikke så sludrende. Og så er deres blogs herligt fri for ønskeoutfits og gid-jeg-kunne-købe-den-her-chanel-taske-så-jeg-poster-den-lige-8-dage-i-træk og er-ham-fra-twillight-ikke-bare-top-lækker.

Anyways, de er måske ikke i gang med at skrive mirakler, og deres blog bliver nok ikke overrendt af forlag, der bare drømmer om at udgive og forgylde dem, men jeg synes, de her tre fortjener lidt opmærksomhed alligevel (og nej, de er ikke sådan nogen ”I’M AAAAALL MAN BABY”-typer, bare rolig.)

Hr. Lange skriver i sit helt eget sprog og tempo. Han har ret fine betragtninger og selvindsigter, og så er han sjov. Gå ikke glip af at bladre tilbage til føljetonen om dengang hans søster kommanderede ham ind for at købe en helt bestemt jakke, for at spare penge og værdighed.

Thomas har jeg linket til før – han tør være ærlig om sig selv, og så er han virkelig sjov, når han giver samfundet tørt på.

Ham her hedder så vidt jeg husker Jacob (kan ikke lige finde hans navn derinde nu, undskyld), og han blogger lidt adspredt om stort og småt. Det bedste er hans tema-uger, der virkelig viser, at han tager mediet seriøst og udfordrer sig selv i det. Og så kan du i dag vinde en fin lille pakke, han har fundet i en bil!

Sladdertasken er lidt ked af det, men mest spændt

Jeg er en af den slags ubehagelige typer, der egentlig har de bedste intentioner om at holde tand for tunge, når en fra min flok smager lidt på et andet menneske, men jeg når knap nok at tænke den beslutning til ende, før en episk trang til at fortælle det til ALLE opstår.