søndag den 21. februar 2010

Listedag - juhuuu



Jeg mangler:

Lys.

En der kan finde ud af at hænge mine fem nyindkøbte lamper op i loftet OG få dem til at lyse.

Overskud til at tegne i halvmørke.

At vaske tøj. Kedeligste.Beskæftigelse.EVER!

Udsigt til pæne mænd.

At besvare tusind mails. Undskyld.

Tid.

En mere permanent bolig.


Jeg vader til gengæld rundt i:

FAAAAANTASTISKE damer! Jeg er ellers ikke altid god til pigevenner, men Århus er for tiden som invaderet af kønnets absolut ypperste eksemplarer. Halleluja!

Usunde mad- og drikkevaner. Er som om, jeg aldrig bliver mæt for tiden.

Deller. Det er vist uundgåeligt med den kost.

Hår. Men frisører er liiiidt farlige, for pludselig ser man anderledes ud. Det ønskede man selvfølgelig også, men alligevel…

Opryddethed. Ja, dét er en ægte sjældenhed, men når man bor til fremleje et sted, der jævnligt skal vises frem for potentielle købere, er det bedst ikke at have for mange personlige ting spredt ud over det hele.


Jeg glæder mig til:

Første hele arbejdsdag på nye sted i morgen. Men mest til jeg ikke er ”hende den nye” mere.

At undervise på journalisthøjskolen igen på fredag.

4. sæson af Mad Men – jeg er bare mindre hel uden mine fiktive homies fra 60’erne på stand by.

Min nabo enten bliver ædru eller går i seng.

At Rikke får købt det piratskib, som jeg skal være kvartermester på. Aarrrrghhhhharhharrhhh….

7 kommentarer:

Lois Lane sagde ...

Åh Stine. Jeg er smigret. Over at være et af kvindekønnets pragteksemplarer.
Og selv om din anden Århus-mor siger, at det med lamperne ikke er svært, så foreslår jeg, at du kombinerer de to af mangelvarerne, så du kan få fikset lamper med udsigt til pæne mænd. Smart hva?

StineStregen sagde ...

Mødrene er ALTID på toppen af den liste! Men altså... pæne mænd, der gider fikse lampeproblemer hænger ikke på træerne, siger min erfaring mig. Sidst, jeg oplevede det, var inden vi startede på journalisthøjskolen. Suk.

Anonym sagde ...

Mad Men! Jaaaaahhh! :)
(og der er udsigt til i hvert fald en meget sexet mand)

Mathias Jensen sagde ...

Jeg har aldrig fattet piger/kvinder og alt det med listelavning. Men jeg forstår heller ikke piger/kvinder, men det kommer nok en dag.

Anonym sagde ...

http://www.facebook.com/pages/Hvis-du-ikke-kan-ordne-det-med-Gaffa-tape-har-du-ikke-brugt-nok/234887916302

StineStregen sagde ...

Anonym: Jaaaa! Og verdens labreste stil!

Mathias: Det skal du virkelig ikke regne med - jeg er en af dem, og jeg fatter hat.

Anonym: Så jeg skal bare hænge lamper op med gaffa?

Anders VB sagde ...

Altså, de fleste lamper er til at klare - jeg gi'r gerne en hånd hvis det er. Om jeg er pæn ved jeg ikke, men det synes min kæreste vist!