Hvis der er noget, der kan stryge mig mod hårene, er det, når folk fløjter for alvor. Som om de mener det. Som om det virkelig gjaldt. Med vibrato. Det er bare et fløjt, for pokker. Fald ned.
tirsdag den 20. april 2010
Fløjte-rage
Hvis der er noget, der kan stryge mig mod hårene, er det, når folk fløjter for alvor. Som om de mener det. Som om det virkelig gjaldt. Med vibrato. Det er bare et fløjt, for pokker. Fald ned.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
16 kommentarer:
Hmm. Jeg har endelig lært at fløjte rigtigt, så jeg fløjter som en gal for tiden. Jeg prøver dog at holde det til, når jeg er alene. Men undskyld på forhånd. :b
Åh, jeg elsker fløjteri! Der er ikke noget mere hyggeligt, med mindre selvfølgelig, at det er en psykotisk morder i en gyserfilm der gør det. Prøv at fløjte synkront med dine venner, dét er spas!
Følgende indlæg har egentlig ikke noget med fløjt at gøre, og dog:
Vil blot gøre opmærksom på at hvis Stine fra Stinestregen er til en god gang sprudlende indie-musik, så skulle hun ta' og tage på Voxhall i aften (onsdag) og lytte lidt til The Hidden Cameras... De fløjter garantrisse ikke, men jeg tør ikke svare for det glade publikum.
http://www.youtube.com/watch?v=RDsbodxpf6k&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=Z1m66vjAFRU
Nielsen
Yay! Ninjahævneren -back in black!
Hvis man skal fløjte, så fløjt "indad" og fløjt falsk :)
åhh yes!!!
Åh, HER er jeg med!!! Folk der fløjter på den måde skal have læberne savet af.
Stop. Lige nu. Det er en ordre.
jeg fløjter heldigvis falsk.. men prøver at stoppe :)
Tog mig selv i at gå ned at Nordre frihavnsgade med musik i ørene, solbriller og glade skridt i solskin. så kom der pludseligt fløjtelyde ud.
Hvorefter hende den ellers ret søde som gik foran vendte sig om og smilede til mig. Indtil jeg panisk sagde "Nej nej det var slet ikke af dig, det var bare musikken!" Der stivnede hendes smil så en smule ...
Woohoo! Ninja-hævneren er tilbage!
Ravn: Man må gerne fløjte offentligt, det er ligefrem muntert, men med beherskelse :D
Mobo+Seinal: Neeeemlig!
Linda: You said it girlfriend *knips knips*
Tårnet: He he, dååårlig reddet. Næste gang bryder du ud i en sonate: Onnnnnlyyyyy yooooouuuuuuuu...
Thomas: Det sker jo :D
Hov, Lulubeth og Nielsen, jeres indlæg kom først frem nu...
Jeg er enig med dig, Lulubeth, det ER hyggeligt, og derfor er der ingen grund til at overdrive :) Det er ligesom dem, der midt i en gruppesang begynder at lave X-faktor-sang-som-om-det-var-på-en-scene-på-den-alvorlige-måde.
Nielsen:
Uuuuh, det lyder spændende. Jeg skal have gæst i dag, men måske hun vil med...
Hvor er det sjovt!!! Jeg havde engang en kæreste, som slog op med mig fordi "han ikke kunne ha' at jeg fløjtede med vibrato". Jeg ved det lyder pizzetrælst, men synes alligevel efter et to års forhold at det var en lidt fesen grund...
Men noget si'r mig, at du forstå ham fuld ud;o)
M: Eller også syntes han bare, det lød for alvorligt, hvis han sagde, han ikke elskede dig mere, og derfor prøvede han desperat at finde på en lidt mere langt-ude-grund...
Jeg synes egentlig det største problem med fløjt er, at folk tit ikke ved de gør det! Så står de der midt i køen i netto og fløjter StarWars temaet for tiende gang (ja køen i min netto er MEGET lang), og det er jo uhøfligt at bede dem holde op. Men jeg har det måske mest sådan fordi jeg selv er hamrende dårlig til at fløjte :)
Jeg voksede op med en mor, som hørte Roger Whittaker 24/7. Sådan føltes det i hvert fald.
Så jeg forstår dit indlæg fuldt ud!
Anonym: Det indrømmede han dog også senere hen;o)
Og så grinede vi lidt af hvor lam en forklaring han først var kommet med...
M: Daym, alligevel. Men jeg var nu aldrig blevet kærester med en, der fløjtede med vibrato :D
Stresser: Men hvis de ikke gør det på den alvorlige måde, er det også lidt hyggeligt?
Thomas: Oh.My.God. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg føler med dig!!!
Send en kommentar