søndag den 9. maj 2010
Mødrenes kampdag
Min mor er aldrig druknet i mors dags-ræset, men hun har da fået en blomst hist og en sammenplantning her. I år kommer hun (igen) til at leve uden, for jeg har besluttet mig for at bruge et lille hjørne af internettet på min fabelagtige veninde Anne.
Hun er nemlig enlig mor (finder vi ikke snart et bedre udtryk, der lugter lidt mindre af lasede tæpper og kakkelovn?) og studerende. Jeg kommer aldrig til at fatte, hvordan hun får det til at hænge sammen, men jeg ved, at hun ikke får anerkendelse nok for det. Så til Anne - og alle andre mødre derude, der ikke er vågnet op til gavekort på weekendophold og buketter med Interflora-logo:
Glædelig mors dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Fin tegning og endnu finere tanke!
Må også lige dele en morsdagsscene fra besøg i blomsterbutik i dag. En 10/11-årig dreng kommer ind: "Har I hvide roser?" "Ja, det har vi" (Drengen smiler bredt) Ekspedient: "De koster 35 kr. pr. stk" (Drengens smil stivner, mens han tæller sine mønter) "Øhm...så vil jeg gerne bede om én" "Ja, tak" (Drengen kigger rundt på alle de store buketter, der omgiver ham) "Kan jeg få den pakket flot ind?" Nååååååårh, han var sød...:)
Jeg ville gerne være lidt cool og sjov nu, men det kan jeg ikke, når jeg tuder.
Tak Stine. Jeg blev simpelthen så glad og rørt, da jeg vågnede op til den her tegning. Du er min dejligste dame.
Rigtig god stil Stine :-)
Som far i en rigtig kerne familie med to børn, har jeg stor respekt for alle enlige mødre. De er tæskeseje.
åhr :) sikke en hyldest
Enlige mødre har min allerstørste respekt. Fantastisk tegning, smuk tanke, god veninde dér!
Å, så fin tegning! Og fin hyllest! Og fin trompet-spillende katt. :)
Åh tusinde tak 'min' søde pige... ♥
det er dog den dejligste gave ☺
Jeg gillar katten der spiller kazoo! (Det er en kazoo-kat ikk?)
Årh, Stine, hvor er du sød.
Jeg er så enig i ovenstående kommentarer. Sikke en fin tegning, og hvor er det bare sødt og fint tænkt. God stil, god og kærlig veninde.
Jeg kan godt forstå du tudede, Anne. Det ville jeg også have gjort.
/Lene K
Tak, Stine. :-)
Send en kommentar