
Indtil videre er man tovlig pjattet med dette "at blive 30".
Ungdommen virker rarere, end da man var på deres alder. I de gode gamle dage var der INGEN, der rockede Jesper Fårekylling lørdag aften.
Man lærer sætter pris på at have alderen til at vælge fornuftig vinterbeklædning, og holder sig ikke for god til at gøre sig munter på ihærdige teens i strippertøj.
Man har været så heldig at møde det skønneste godtfolk, der bager een om til kage i anledning af eens fødselsdagsfest, der i øvrigt bød på hele 19 smukke, opmødte gæster.
Man undslap peber i anden form end peberkageoverskæg.
Man er blevet gammel nok til at holde fast i, at "It's my party and I'll slowdance if I want to".
Man er dog heller ikke blevet for gammel til at smide en hæderlig fest i puljen, hvilket HummusHanne dagen efter kunne bevidne.
Jo, man er så tilfreds, at man overvejer at fylde 30 igen snart. Og så har man slet ikke nævnt det væld af smukke gaver, der bla inkluderede 7 tegneserier, et tv-tæppe med ærmer, portvin, billetter, mumikopper, stempelkandedims, forstærker og mange mange andre gode sager.
Hvad har man dog gjort, at man skal have det så godt?
Man er i øvrigt ikke for god til at smide kagebeviser på bordet - hvis De nogensinde har set smukkere citronmåne, må De længere ud på landet. Thi det findes ej.