Tegneseriebeats var den sjoveste aften i 100 år! Her ses set up'et. Dan Ræder Knudsen til venstre drak øl, mens Thomas Nøhr og jeg (det er mig med det lilla tørklæde) knoklede som små kineserbørn på en sweatshop. Til højre ses Den Pæne Mand, der var konferencier.
Ok, Dan tegnede måske også LIDT. Vi startede med at lave en foldemand (Jeg fik lov til at tegne kroppen, men har desværre ingen billeder). To kunne tegne ad gangen, og så blev tegningerne synlige for publikum på to lærreder.
Publikum havde skrevet stikord, så efter foldemanden tegnede vi de ord efter bedste evne...
...mens Per Vers klemte vers ud af både stikord og tegninger. Her tegner jeg "hingst". Per fandt min hingst temmelig fesen, men det var ok, for jeg har aldrig set nogen tænke så hurtigt som den mand. NUJ, det gik stærkt, det freestyle.
Et af aftenens ubetingede højdepunkter var, da Per Vers troede, at Dans hånd var min og rappede away om damehænder. Indtil Dan skrev, at det altså var ham. Senere gik det op for Per, at det var mig med den grønne neglelak.
Så var der pause, hvor vi blev enige om en ny form for publikums-blanden-sig-i-alting. På 10 stykker papir tegnede 10 publikummer en trekant, en cirkel og en streg, og den skulle vi så lave til en figur af en art. Man kan se på Thomas' ansigt, hvor piece of cake-agtigt, det var!
Man fandt sit bedste koncentrationsfjæs frem.
Og fik tegnet et bette fugl.
Og en bette Batman, der spiller på triangel.
Og så hang Per Vers på at få de tegninger kædet sammen til en historie - ud over fugl og Batman, var der ting som julefanden, girafhalsdame med trusseindlæg og en, der havde drukket for meget Pisang Ambon. Umuligt.
Men selvfølgelig ku han det. DJ'en blev i øvrigt måske lidt overset, fordi han var gemt væk, men det var Turkman Souljah, og han var friggin awesome.
Det ku vi godt li.
Og ja, jeg drak vin af flasken den aften. Råkkenrowl!
Efter lidt mere leg med publikumsord, var der battle. Tjek lige mig tage det hele meget alvorligt.
Den, der fik højest klapsalver vandt - og det var skisme den slørede dame på billedet ovenfor!
Det ku mig og Hr. Pænesen skisme godt li. Highfive!
Først der, gik det op for mig, at der var VILDT meget publikum. Mennesker over alt, mand. Hvis jeg havde vidst det, var jeg nok blevet endnu mere nervøs.
Min to modstandere tog nederlaget SÅ pæn (neeej, de gjorde da ej, billedet er fra tidligere på aftenen, men det SKULLE altså med, for de er så fiiiine på det).
Til sidst vil jeg bare lige understrege, hvor pæn Den Pæne Mand er. Og JEG gik hjem med ham, mmmh-hmmmm, ladies, *snap snap*.
