GODT NYTÅR

Det lede år i lister part III

Nu bliver det fedtet!

Årets store tak:
Går til dig. Fordi du læser med. Fordi du måske er en af dem, der smider en fantastisk kommentar. Fordi du måske er en af de svimlende mange (1.793 personer lige nu, mand!), der også sender like via facebooksiden. Fordi du måske bare kigger forbi ind i mellem, også selvom jeg slog helt fra i april og lidt i december. Det er stadig urealistisk og fuldstændigt frygtindgydende. Jeg er så glad for, at du gider kigge med, og fordi du ikke skælder ud, når jeg svæver helt væk i selvoptagelse.

Årets mission:
Altså, den blev meget langt fra færdig, men den blev da skudt lidt i gang, den mission. Den går ud på at lave en bog med papir, sider, omslag og hele svineriet. Så vil det vise sig, om jeg har nogen anelse om, hvordan man så laver sådan en.

Det lede år i lister part II

Ok, så er der måske lidt at være taknemmelig for alligevel.

Årets dame:
2011 gik lige i struben på Anne, der fik konstateret sclerose. Alligevel er det hende, der altid er der for mig. Hun satte lægen på plads, da jeg var inde og snakke stress. Hun har badet i mine tårer og fået knust sin hånd under mine møder med nåle på sygehusene. Hun har altid overskud til at lytte, og hun siger altid det rigtige. Hun tror på mig - og fanme om hun ikke også gav mig den eneste snas af julemagi, jeg har oplevet som voksen.

Også årets dame:
Min lillesøster blev min storesøster i 2011. Da jeg lå og stressrallede og græd hele tiden, rykkede hun ind og gjorde rent, købte ind, luftede mig - og nåede skam også at bage og lave mad, så jeg havde til flere uger i fryseren. Hun har gentaget indrykningen flere gange i år, og hun holdt mig i foden første gang, jeg fik scannet min cyste.

Det lede år i listeform part I

Lige om lidt slutter det underligste og det ledeste år, jeg kan huske. Det er værd at fejre, og jeg gør det med lidt glimt af året, der gik.

Året nye forsvarsmekanisme:
Først gik jeg ned med stress, senere oplevede jeg mit livs værste hjertesmerte og bagefter en grum cyste fuld af trusler. Min reaktion på alt det grumme? En hysterisk stor interesse i boligindretning, såmænd. Mange er de søvnløse nætter, hvor jeg har googlet "perfekt pendel" og "sofa, blå".

Årets overraskelse fra FuldeStine:
Mit fulde jeg er en rigtig spøgefugl, og således kunne jeg ved mit første besøg i operaen hale en rullekebab og fire knæklys op af tasken.

Små og skæve til og fra

Hm - jeg har ikke været til meget nytte i december, hva? Det prøver jeg lidt at rette op på med print-selv-til-og-fra-kort. Fra lille mig, til alle jer med ønsker om en rigtig glædelig jul!

(jeg er sikker på, de bliver større, hvis du klikker på dem)

Tak i øvrigt til alle dem, der har sendt søde og bekymrede hilsner til mig. Grunden til, at jeg ikke har fortalt om, hvad der sker med mit cysteshow, er, at svaret er flere prøver og bekymringsrynker, der bliver dybere og dybere, selvom det tilsyneladende stadig er "sikkert ingenting, men vi skal jo være sikre".

Helbredspandapower

I selvynkens epicenter kan vi også godt rumme at have ondt af andre. Fx William, der røg på hospitalet fordi hans nyrer gik amok. Jeg har aldrig mødt ham, men arbejder sammen med hans enormt søde far, der fortalte, at William elsker pandaer.

Jeg tænker, at nu har William haft gavn (måske) af dem, så nu er tegningerne til jer, der er lidt på den skæve side af et godt helbred (hvis I lige sætter eget navn ind over William). God bedring.

Og oven i alt det...

...får man det tværet ud i sit selvmedlidende lille fjæs: Verden er stadig god og rar!
Og jeg er LÆKKER i mit livs kageform.

Og så midt i det hele...

...går man hen og fylder 31.

Ninjapynt

Se, jeg lever stadig. Det skal man ind i mellem lige mindes om. Jeg blev det, da Thomas skrev "Hej Stine, jeg har fået julesnoren op og savner ny julepynt fra stregen til at hænge ved siden af hesten og pigen. Jeg tænker, det kunne være Ninjahævneren, der i sin forklædning har rullet sig sammen til næsten en julekugle. Se skitse" (og så var der en lille tommel op). Skitsen er her:

Og altså, jeg troede jo heller ikke, jeg var sådan død. Men jeg bruger meget energi på ikke at forholde mig til livet, så vi kan lade som om, der ikke er den der cyste i halsen på mig. Og især skal der virkelig bruges kræfter på at fortrænge lægens ord om "biopsi" og "skærenål" fra i morges (indtil den skal foretages, selvfølgelig). Og så er det egentlig rart, at der er nogen, der egentlig bare mangler lidt julestreger. Ikke livshistorie eller udenomsforklaringer. Bare lidt til julesnoren. Det kan jeg jo GODT overskue!

Voila, en form for julekugle. Eller... egentlig er det vel bare en ninjahævnerkugle.

Og både I og Thomas får skisme da lidt hjertepynt med også. Den kræver nok en lille snor for at hænge på julesnoren. Juleting er glimrende at blive distraheret af, synes I ikke?

Vinterstille

Jeg prøver at spare overskud og energi sammen, i stedet for at presse mig selv til at tegne mere og fortælle mere og sådan. Måske bliver det hele bedre, når indsprøjtning med radioaktiv jod og scanning af cyste er overstået i morgen. Måske bliver det værre?

Så skulle vi lave alt muligt sammen

Til jul ønsker jeg mig, at den evige følelse af manglende overskud, jeg erhvervede mig ved mit stressnedbrud i foråret, forsvinder. Og hvis overskud vender hjem, ville det være så fint, hvis det tog min hukommelse med tilbage.

Men det havde vi set komme

Momsregnskab = mængder af koldsved

Gratis tip til dem, der godt vil i byen i Århus

Når det er sådan vi opfører os...

...bliver vi ikke lukket ind på Sway.

November november november

Jeg ku godt sove en måned.

"Det er bare så hyggeligt med overnattende gæster"

Sådan som vi tror, det er, når vi overnatter på nogens sofa.

Sådan som rygkrampe og numsekulde fortæller os, at vi sansynligvis har set ud.

Sådan som stoppet næse og begyndende døvhed fortæller os, at vi har lydt.

Radiostregen

Powerdag gennemført. Gik godt, vistnok.

Jeg tegnede Emil, mens jeg var i radioen. Han var fuld i weekenden.

Jeg tegnede også Camille, som havde mistet en ven, der dog fik en god død. Det ansigtudtryk var lidt af en udfrodring.

De hyggelige værter tegnede også mig. Formningstime med snak - gæt hvem, der var ret veltilpas i det studie?

Tilføjet:Hvis man gerne vil høre udsendelsen ligger den HER (hvis man bruger den rette browser, så gør den) - man kan med fordel bladre en time frem, hvis det bare er for at høre min sprøde (bizarre underlige arg lyder-jeg-virkelig-sådan) stemme. Men jeg må advare mod meget ung dansemusik med Medina og vennerne. Og der er meget af det.

Voksenkappen

Hvis det er sandt, at man kun er så gammel, som man føler sig, så tror jeg nok lige, jeg putter bad ass-voksen-skiltet på mig selv. Tjek lige mit program, mand (under kappeklædte voksenstine).

Søndag: Står op klokken 7, tager til Kbh. Uformel kaffe med eks og derefter kvalitid med fabelagtige Cecilie.
Mandag: Tager fridag fra reklamejob til fordel for møde med forlag og radiogæsteri. Inden afgang til Jylland er der kindkysser og krammeri med Maren.

Radiofonien - har man kendt mage?

Du har set tegningerne. Læst ordene. Måske klikkede du endda på linket og så dansen. Men er det nok? Hvis dit svar er "hææææll no", så skulle du overveje at finde Go' Eftermiddagshowet på DR Mama netradio på mandag klokken 15-ish. Der kan du nemlig opleve mig i nervøs orddiarré - eller som de kalder det "gæst".

Muligvis bliver jeg til den næste HULK

Manden, der havde scanner mig, talte ikke så godt dansk, men jeg forstod helt tydeligt, da han sagde. "En hævet kirtel. Det er SYGDOM."

Jeg tror, at han senere sagde ord som Struma, ufarligt, radioaktivt jod, gammastrålinger og flere undersøgelser. Men jeg glæder mig lidt til at høre min egen læges tolkning.

Eller ok, ødelagt er måske så meget sagt...

Hvad kan ødelægge en søsteraften med Asterixfilm og dejlig mamse?

At jordbærsnørerne fra Malaco har skiftet både farve og smag, skal jeg sige jer. Før = verdens bedste slik evah! Nu = dårlig konsistens, dårlig farve og værre eftersmag.

Jeg dansede "O" og "D"

Man ved jo godt, at når man svarer sådan her...

...så er der ikke andre, der kan.

Men hey, ind i mellem er det da også meget rart at leve lidt op til fordommende om den helt gakkeligak reklamebranche.

Ps. Vil du gerne se dansen? Så er den HER

Undskyld for manglende tro Patientkontoret

Heldigvis har Patientkontoret gjort min frygt til skamme - rar, rar dame har lovet, at jeg om et par dage bliver indkaldt til privatklinik med kun et par ugers ventetid. PHEW!

De ægte optimister

Nogle mennesker ved lige, hvad man har allermest brug for at høre.

Tjekket, n'est-ce pas? Men det er de generelt ovre på Dear Optimists (endnu en tegnet blog, yay). Og nu må I undskylde mig, jeg skal lige ligge under mit skrivebord og hvine "CUUUUUUTE" endnu et kvarters tid.

Tak for følelsen af trygge hænder

Grunden til blodprøve i sidste uge er pludselig opdaget cyste i hals. Rimelig normal ting, sikkert ingenting. Men altså, vi vil jo helst tjekkes grundigt ikke? Derfor skal der scanning til, og jeg har fået en indkaldelse. Til den 30. april. Om 6 måneder og 6 dage. For Region Midtjylland har travlt. Men jeg er velkommen til at tage til Nakskov eller Glostrup eller verdens ende, hvilket selvfølgelig er en praktiks løsning med arbejde og ingen bil og kun 24 timer i døgnet. Men så kan jeg kontakte patientkontoret og snakke privathospital, og den proces er lige hvad jeg havde brug for midt i min ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-du-skal-ikke-dø-ung-du-skal-ikke-dø-ung-chanting.

Jeg nåede i øvrigt lige at blive imponeret over, at der var mailadresse på patientkontoret med brev - yay for ikke at sidde og snakke med dem i arbejdstiden, men fred og ro til at skrive.

Svar fra kontoret: Ikke til stede. Tak for din mail. Du vil blive kontaktet telefonisk.

(Fedt, når man nu ikke var klar over, at der skulle telefonnummer med i mail). Imponade hermed slut.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Lørdag

Jamen når man har lavet en STEG sammen med Anne, så kommer resten af aftenen nemt til at gå med jubel og skulderklap!

Og ja, du læste rigtigt. STEG. Af KO. Voksenmad. Det var så sejt, at vi næsten faldt om.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Fredag

Jamen efter sådan en uge, kommer man snildt til at smelte sammen med sin sofa.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Torsdag

Jamen selvom man overvinder en fobi (for nåle, blod og at miste noget fra sin krop) takket være søde mennesker og en hjertelig, men bestemt sygeplejerske, så ryster man altså ikke mindre de næste mange timer.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Onsdag

Jamen når lægen siger "blodprøve i morgen", så bruger man 24 hele timer på at ryste og skælve og frygte.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Tirsdag

Jamen når man har det sjoveste sjov med græskar og sherrydrikning, så er det ikke nemt at få tegnet.

Det totalt seje resultat kan ses HER!

Svaret blæser i vinden

Ind i mellem er det vigtigt at stoppe op og spørge sig selv "ser jeg dummest ud gennemblødt eller iført regnkappe?"

Fik jeg nævnt, hvor lille og spinkel hun var?

Så ja, Anne og jeg var ved at få tæv i en 7eleven i lørdags. Af en 16-årig.

Men vi kom selvfølgelig ud af situationen som voksne mennesker.


(7elevendamen reddede os ved at true hende med udsmidning)




(og ja, vi var faktisk bange for, at hun ville vente udenfor og tæve os)

Det var iøvrigt smadderhyggeligt

Min største bekymring op til første møde i læseklub var "har vi bogen med?". Det havde alle andre end mig selvfølgelig. Næststørste var "tør jeg sige noget?", men her fik min faste reaktion på social nervøsitet virkelig skovlen under mig.

Fan art fra Trine

Tjek den uuuud, er den ikke fiiiiin? Tak for den Trine, jeg blev dælenrasme alligevel godt nok glad for den! Klik på tegningen, hvis du vil se den lidt større.

For første gang tør jeg bruge ordet fan art, mest fordi Trine skrev "Fanbrev (..det lyder super stalker-agtigt, ikke?)" i emnelinjen på den mail, jeg fik tegningen i. Det føles lidt uha uha og alligevel sejt. Og nej Trine, hvis jeg fandt tegningen i min seng, da jeg vågnede, ville det føles stalkeragtigt. Det her er bare woohooooo!

...spurgte damen tre slags kage senere

Kan vi blive enige om, at det er nu, vi skal polstre os til vintersæsonen?

Lørdag; ødelagt af regnen

Senere tvang omstændighederne os til at gå ud og få et glas vin.