At blive mor er måske den eneste ting i verden, jeg aldrig rigtig dagdrømmer om. Men i søvne har jeg drømt om det mange gange - altid en af disse to drømme.
Åh Stine, du er så håbløs, at du ikke engang kan føde rigtigt. Du er faktisk kommet til at føde kattekillinger. Inden i er du selv lidt lettet, for det gjorde ikke så ondt, som et menneskebarn nok havde gjort. Og kattekillinger ved du, hvad man skal gøre med - i modsætning til menneskebørn.
Godmorgen frk. Smartesen. Du går og hygger dig og tænker, at du for en gangs skyld har lidt tjek på sagerne. Indtil du kommer i tanke om, at du har et barn. Som du har lagt i en skuffe. Og nu kan du ikke huske, om det har ligget der en time eller en måned.
(Skuffen er i det første reolsystem, jeg kan huske, på det første børneværelse, jeg kan huske at have haft.)
søndag den 13. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
30 kommentarer:
Jeg har også haft den sidste drøm flere gange, ihvertfald tæt på.
-Hvor er babyen, Vibeke?
-Øhm, den ligger vist inde i lejligheden...?
- Skal den ikke have et navn?
-Jo det kunne da godt være...
Og så bar jeg den rundt i en nettopose
Jeg har dog også drømt, at jeg havde en dreng, der hed Bjørn, og en smuk lille pige, der hed Sne, og jeg var utrolig lykkelig. Jeg håber virkelig, det ender som den drøm engang og ikke den anden.
- Vibeke
Er du sikker på det var kattekillinger og ikke leopardkillinger?
Vibeke: Hm jeg har aldrig givet hverken killinger eller skuffebaby navne... Men dine er fine navne, synes jeg. SÅ jeg medkrydser for fine børn med navne og ikke nettoposebaby :)
Leo: Helt 100%
Jeg havde hest og kaniner som barn og jeg er flere gange vågnet som voksen og har drømt at jeg havde glemt at passe dem... i flere måneder eller enddog år. Selvom det var mange år siden jeg havde haft dyrene. Tror bare det er det værste mareridt, at have svigtet sit ansvar totalt, og ladet hjælpeløse væsner i stikken. Selvom man ikke har dyrene mere / barnet endnu...
Nummer 2 drøm har jeg haft om en undulat jeg havde i søvne.. ('er det en dag eller en måned siden den sidst fik vand?')
Jeg ved ikke om det er en general mandeting, men jeg har aldrig drømt om at have børn.
Eller måske en "generel" ting... Jeg har vist fået mere rødvin end jeg lige regnede med.
Gud hvor stenet... Jeg har en veninde, der også flere gange har drømt at hun føder kattekillinger!
Jeg har haft drøm nr. 2 masser af gange, og jeg har faktisk en baby. Heldigvis har jeg da aldrig glemt hende nogen steder i vågen tilstand!
Jeg har også været på drøm nummer to en del gange. Der er to børn, en dreng og en pige, og de har klaret hele det første år af sit liv selv. Fordi jeg havde glemt dem.
I samme boldgade drømmer jeg tit om den lækre lejlighed i København, jeg helt havde glemt jeg havde. Det er til gengæld ren lykke, når jeg træder ind i den, og jeg får en stor taknemmelighed til PBS, der selvfølgelig automatisk har betalt min husleje.
Errrr ... er man ude på et sidespor hvis man faktisk HAR børn og synes man kan nikke genkendende til scenarie #2 ??
*panik*
;-)
Jeg drømte engang, at jeg fødte en hval.
Nogen burde måske forske i det der - jeg har også lige præcis de to drømme med mere eller mindre jævne mellemrum!
Af og til også en kombination - jeg er ude at køre og kommer pludselig i tanker om - ÅHNEJ! - der ligger da et hjælpeløst barn derhjemme! Pisker hjem, ned i kælderen, og oven på oliefyret står en papkasse med mjavende kattekillinger. Pyyha. De kan jo bedre klare sig uden mad/omsorg/mig en halv dags tid end et menneskebarn kan. Lettelsen er enorm, og forundringen over at man havde glemt at det var katte er også ganske stor...
Du er en freak!
....lissom os andre, bare lidt mere underholdende! :)
Hvor ER det syret, at det er drømme, som mange har haft? Jeg ved, at mange har andre drømme tilfælles, fx den med at man løber og løber og kommer ingen vejne - men glemte børn og killinger????
Its a small world åbenbart. Jeg drømte om sne i nat, men jeg er heller ikke hunkøn jo.
Hvor spøjst (og veltegnet!)
Jeg drømte engang at jeg fødte en kanin med tre ører - og udbrød 'Naaarj hvor er den yndig' selvom den overhovedet ikke var det, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over at den overhovedet ikke vakte moderfølelser i mig (hvilket de omkringstående jordemødre jo helst ikke måtte opdage!)
Jeg er med på vognen med kattekillingerne. Har mange gange drømt at jeg var gravid, og da jeg endelig skulle føde, så kom der en kattekilling ud - nogen gange er jeg lettet over, at det er en kattekilling, andre gange er jeg totalt glad for den. Har til dato aldrig drømt om at føde en rigtig baby!
jeg er vist bare heeeeeeelt stille her. Men Stine - måske er jeg din allerallerallerstørste fan.
Spooky at der ligefrem er tale om klassikere! Jeg har vendt det med flere veninder, og alle har haft kattekilling-drømmen! (en veninde sværger at den er et sikkert tegn på, at man er gravid -i så fald er jeg lidt over 2 år henne ;)
Min mor - der var psykolog og brugte drømmetydning i sit arbejde - sagde at drømme om babyer og fødsler overført handler om nye sider at sig selv. Altså noget der er på vej inde i en, men som man ikke helt føler sig parat til og derfor snupper en kattekilling istedet, eller har glemt i en skuffe. Jeg plejede at drømme at jeg var gravid og havde glemt at få en abort og nu hang på den. Jeg havde virkelig livagtige drømme hvor jeg forsøgte at udtænke måder at slippe af med babyen på... Var temmelig scary...
Lola
Lola: Interessant. Især hvad Inas hvalfødsel så mon ville betyde der? :D
Julie: Har du også drømt det, siden du er lidt stille her?
U/R: Gad vide om nogen mænd nogensinde har drømt, at de fødte?
Hahaha, den med killingerne er godt nok sød ;D underlig, men sød på en mærkelig måde!
- http://jemappellebecky.blogspot.com/
Tillykke. Håber du tager dig den nødvendige tid.
Rigtig sjovt! Føler mig meget lettet da nummer to drøm også er en genganger hos mig - troede jeg var den eneste der drømte sådan noget. En variation er dog denne: babyen er helt lille og helt fald (men i live) da den har været glemt under en madras. Har også drømt et par gange at jeg var gravid men så lige glemte det nogle måneder...
Puha, vi går og venter barn, og jeg er ganske sikker på det er et menneskebarn, men jeg er faktisk endnu mere sikker på at vi kommer til at glemme det rundt omkring.
Jeg har (før jeg fik børn) også drømt noget lignende.
Jeg drømte at vi holdt familiefest og præsenterede et fotoalbum for henholdsvis mine og mandens forældre. I albummet var der billeder af en lille pige. Vi bliver så spurgt hvem det er, og vi svarer, at det da er vores datter - Marlene. Vores forældre bliver meget fornærmede, for vi har slet ikke tidligere fortalt at vi havde fået et barn, og de vil gerne se hende. Vi siger så at det kan de ikke, for hun er i dagpleje. Og kommer så i tanke om, at hun da vist burde have været hentet for et halvt år siden ....
Og bliver så vældigt forundrede over, at dagplejeren ikke har ringet og sagt at vi skulle hente barnet...
Da jeg var gravid med den første drømte jeg, at jeg skulle have kejsersnit, men da der var så travlt på sygehuset skulle jeg selv udføre det ...
Jeg har ligeledes drømt det med, at jeg har haft en hest i mange år, som jeg ikke har taget mig af ... (Hesten blev i øvrigt aflivet for 10 år siden)
Den med hesten kan jeg kenkende. Altså bare med en bil - jeg er jo mand.
I drømmene står min Citroën XM, som blev skrottet i 2004, på en sidegade et sted. Pladerne er forlængst blevet afmeldt og forsikringen er udløbet, men jeg sniger mig hen og kører en tur.
da jeg var gravid drømte jeg at jeg fik killinger...og de skulle allesammen hedde Mikkel. Jeg har en veninde der drømte hun fødte en kaffemaskine - så var killingerne alligevel bedre!
Ja, man skal mange ting igennem inden det bliver real time med dejlige unger, men bare vent til de rigtige unger kommer, så kan du godt vinke farvel til børnedrømmene, så er det REAL time, som nogen gange overgår drømmene :)
Weekendhilsen
Morten
København restauranter
http://københavnrestauranter.dk/
Send en kommentar