Skokrise waiting to happen

Der advares mod stærke scener og løst hår

Ren kjole - lagt frem!



Hår - vasket!



Sommerfugle - arriveret i mave!
(Både de gode og de lidt nedværdigende)



Jeg er med andre ord HELT klar til søvnløs nat inden første dag på nye arbejde i morgen.

Rygestop? Piece of cake!

Det er først på onsdag, det endelige rygestop skal træde i kraft (Ja ja, jeg freudianslippede og skrev "kæft" først). Men allerede mens jeg trapper ned, viser den sædvanlige battle sig - vil du stoppe med at ryge og bliver TYK? Eller vil du bare fortsætte som rygersvin? Min underbevidsthed er en bitch.

Og ja, jeg HAR virkelig forsøgt mange gange før. Tror, det er 2. eller 3. gang bare i bloggens levetid. Suk. Inden i mig er der et meget forsømt lille ønske om sundhed.

Mens vi udfolder narcissismen

Engang var der en, der hed Anders, der lavede en facebookgruppe, som han kaldte "Fans af StineStregen" for sjov. Men folk vidste ikke, det var for sjov, så de meldte sig ind og troede, at det var min side (Ok, jeg inviterede en del selv). Mindblowing, at nogen gad melde sig ind på sådan en side, men ævbæv at det ikke er min side. Jeg kan ikke engang skifte billedet derinde. Så jeg har brugt to et halvt år på at samle mod til at lave min egen like-side.

Jeg har prøvet at se angsten for at virke selvglad lige i øjnene. Virkede ikke så godt.




Jeg har prøvet at spille cool over situationen. Men jeg er ikke cool.




Så jeg gjorde det eneste, der altid virker: Luk øjnene og gør det alligevel







Der skulle gerne være noget link til like-siden øverst til venstre på bloggen. Stemmerne i mit hoved byder mig at understrege, at jeg ikke forventer, at nogen gider følge mig der også. Jeg fylder godt på internettet, og det er skisme fair ikke gide at have facebook invaderet at små tegnedamer også (aaaaah, det hjalp at sige det).

Ikke den skarpeste smølf på det marked

Lørdag var der kræmmermarked i Århus, og Linus (og hans mor Anne) tilbød at lufte mig.













Til mit forsvar var der VIRKELIG meget gedelegetøj. Til drengens forsvar lavede han høflighedsgrinet de første tre gange jeg råbte "HER er den ged, du leder efter, ahørhørhør!"

Iøvrigt - hvis du bor ved siden af en genbrugsbutik i Århus, der har pågældende smølf til en slik, så vær en skattemus og giv Anne et tip.

Cue the violins

ER jeg virkelig sådan et oversentimentalt kvindemenneske, der rent faktisk markerer kærestedage på min blog??? Desværre for dem, der får kvalme af den slags, er svaret hell yeah.

Den 9. oktober 2008 lavede jeg den her tegning med teksten "Idealmanden for den influenzaramte Stine er blandt andet kok, superhelt og løvetæmmer. Måske også tegnefilmsautomant." og smækkede den på siden her.






For præcist et år siden skete der her interview så. Når man tænker på drømmescenariet fra 2008, så kan man måske godt forstå, at jeg var ved at æde min underlæbe i skrækblandet fascination over at møde dette labre stykke mandfolk (som dog havde undladt løve, men ellers ret tæt på, right? I hvertfald hvis jeg havde tegnet bedre i 2008). I øvrigt ret stenet af have Det Første Møde på video.




Men jeg kom ikke hjem fra tegneseriefestival med mandfolk på slæb, kun den her tegning, der røg så hurtigt op på min køleskab, at dets eneste beboere (som regel kun ketchup og snaps) blev bange.


Faste læsere kender måske godt hele historien med mig og Den Pæne Mand, ellers kan den læses her:
Del 1, del 2 og del 3.




I dagens anledning fremviser jeg hermed råskitserne til spillet "Den Pæne Mand", hvor selvsamme jagter tegneserier og hotdogs for at få point nok til at få thumbs up fra mig.
Hvad? Det ER da det bedste, der kan ske.




(Og helt ærligt, det med løvetæmmer VAR nok at skyde over mål. Han er ok nuser alligevel, yes?)

Man fristes til at udbryde: Quelle nuit

Livets trængsler, akke ja, akke ja...

De kan nok forestille dem min glæde, da den flotte herre, jeg går fast med, tilbød at eskortere mig til "Mejlgade for mangfoldighed". Det skyldes både min slet skjulte lykke over at blive set i hans charmante selskab, men også en nysgerrighed overfor den mangfoldighed. Fest og farver har tiltalt mig så længe, jeg kan huske.




Men vejret og de trange forhold gjordet det svært for min kavaler. Der var regn, kulde og blæst, og han kunne ingenlunde tilbyde mig så meget som sin arm, da horder af unge i hjemmegjort tøj masede hårdt på. Trommende gøglere og en tilsyneladende rituel tilbedelse af bayersk Øl gav trange kår i gaden, og snart havde vi nok at gøre med at komme helskindede derfra.




Glæden var stor, da vi modtog en invitation fra min kære veninde, Cecilie, der havde søgt tilflugt på en beværtning. Gensynet med hende, varme og drikkevarer blev hurtigt glædeligt, ikke mindst da min kavaler havde et indtagende gensyn med bryggen fra sin hjemstavn "Blå Thor".




Efter alle disse trængsler, besluttede vi os for, at aftenens kaffe og sherry ganske vel kunne indtages i privaten. Men vil de tro vores uheld - jeg residerer jo på selveste Mejlgade, og musikken var så høj, at vores fødder ganske kunne mærke rytmen spjætte i gulvet.

Kommentarfelter, og hvorfor vi er der for at blive klogere

For det er det, et kommentarfelt er til, ikke? At blive klogere og debattere og være demokratisk og sådan? Nu snakker vi selvfølgelig ikke om mit kommentarfelt, hvor der (7-9-13) er velsignet fred, men mere på diverse nyhedssider og debatfora.















Og først dér stopper diskussionen. Fordi jeg er en doven tegner, har jeg valgt at cutte cirka 85% af mellemregningerne ud her.

Hørelse schmørelse, her går det fint

Hvad SI'R han, Hans Christian...
En historie om et begreb, der virkelig fik sneget sig ind i mange samtaler, og som KUN blev bedre, da det blev udtalt på fyyynsk.

Hende med brysterne

Det skal siges, at overtræthed var stærkt medvirkende til denne aftens tema.








Den ikke bare bedårende og barmfine, men også skarpe og velskrivende Anne (som er hende med det løse hår på tegningerne), har benyttet lejligheden til at nedfælde en lille analyse om dette yndige tema her. Og det er ALTID et besøg værd at kigge forbi hendes blog.

Livsens dårskab

Næste gang, vi diskuterer tegneevner, regner jeg med at trumfe den pæne mand i "værst til at fjerne viskelædersmulder" eller "den med de korteste blyanter". Det vigtigste er at finde et emne, der er tilpas dumt, og så holde FAST i at have ret.