onsdag den 27. juli 2011

En præmiere mere! Bam!

Om den er køn eller speciel kan vi altid snakke om, men endnu en præmie i fabelstinekonkurrencen er det i hvert fald.
Lad være med at se sådan på mig, det er jer selv, der har inspireret mig med FABELAGTIGE fabelstiner. Jeg er dog kun et menneske. Altså i virkeligheden.

tirsdag den 26. juli 2011

Tungt

fredag den 22. juli 2011

Noget om vejret

Det kan vi vel altid tale lidt om, når vi ikke kan rumme de døde i Norge, hjertesmerte og al verdens fortræd.

onsdag den 20. juli 2011

Talfest med TAL

Den er god nok, her er tal!


Fabelagtig fødselsdagskonkurrence

Måske, hvis du ofte svinger forbi, du har opdaget, at jeg har en vis svaghed for dyr og fabeldyr og eventyr og dyr og fabeldyr i eventyr? Derfor kan jeg heller ikke dy mig for at udskrive en lille konkurrence i den genre.



Sidst den bette blog fejrede fødselsdag (længe siden - vi GLEMTE to-års-dagen her i tågeland), tegnede I jeres StineStreger, og det gjorde mig så lykkelig at se jeres streger/broderier/køleskabsmagneter, at jeg MÅ lave en slags opdateret version af det nu.

Konkurrencen:
Send din version af et StineStregen-fabeldyr til mig på stinestregen @ gmail.com (uden mellemrum) inden 1. august. Det må være tegnet, klippet, malet, strikket - hvad du nu føler for. Jeg skal bare bruge et billede til at putte på bloggen.

IØVRIGT:
Jeg trækker lod mellem de indsendte, så deltag selvom du ikke er mr Disney med en blyant :)

Præmie:
Fabeldyret her på siden. Altså originaltegningen - med årstal og en bette underskrift på, hvis det har interesse. Tegningen er A4, tegnet på noget lidt tyndt papir med en tusch, jeg fandt engang.

Fabelstiner:
Tidligere har jeg tegnet mig som ikke-menneskevæsen 20 gange! Nemlig som Jabba, Nonne, Djævel, Pjuskedyr, mand, Black Cat, Cowboy, Fedtmuleish, Andrea, Ugle, Mandarin, Elefantdame, Ulveagtig, Ræv, Æsel, Svine, Ræv igen, Panda, Elver og Kentaur.

Fræk fræk fejring

Jeg har før sagt, at jeg ALDRIG ville tegne en mand i hofteholdere.




Men well, her er alligevel et saftigt stykke mandebøf iført hofteholdere.





Og her er de 10 mest populære søgeord i StineStregens historie. Oh yes, nummer 10 er IKKE noget, jeg finder på. Nu håber jeg, at alle 402 (eller den ene MEGET ivrige googler) bliver glad.

StineStregen 3 år - en fest i tal

Det er ikke engang løgn! I dag er det 3 år siden, jeg første gang postede en bette StineStreg. Det fejrer jeg i aften ved at putte nogle forskellige indlæg op med fantastiske fakta fra de 3 år krydret med nye tegninger. Det bliver en FEST!


Man ku selvfølgelig bare rulle hen forbi og se det første indlæg, men er man lidt lad i scrollfingeren, er her den FØRSTE tegning, der kom på StineStregen. Den handlede om, at jeg som barn drømte om at blive kentaur, når jeg blev stor. Det gør jeg på en måde stadig lidt.




Det ligner et blåt hulepindsvin på lur, men som grafen fra StatCounter også selv siger, så er det altså de daglige unikke besøgende på den lille blog gennem 3 år.

mandag den 18. juli 2011

Nogen mennesker ved bare ikke, hvornår de skal sige stop!

Ældgamle menneske med trofaste blogvaner kan måske huske, at jeg for nogle år siden tog 8. semester på journalisthøjskolen sammen med fotojournalisterne.




Det startede skidt, men ved hjælp af diverse mystiske opgaver endte det hele egentlig temmelig godt. Jeg blev aldrig teknisk dygtig, men lidt ligesom med at tegne, kan jeg ikke lade være med at gøre det alligevel. Men de har manglet et formål, alle de små grumsede snapshots. Ligesom mine tegninger gjorde engang. Så nu har jeg da startet en fotoblog - med koncept og hele moletjavsen. Du er skisme ellers velkommen ovre på VERDEN VILLE VÆRE GRUM
(og nej til de bekymrede, det kommer ikke til at tage tid fra StineStregen - billederne har jeg taget hele tiden, de har bare ikke boet et sted før).

søndag den 17. juli 2011

Stine-is?

Om held og regn og tømmermænd

Man vågner fordi, verdens bedste veninde pusler rundt.



Og man savner en anden så massivt, at man ikke engang ku skære i det. Og man giver sig til at se billeder fra i går. Og man ser verdens bedste veninde, som er syg på kryds og tværs, danse jitterbug i sin stue. Og man ser sig selv og samme veninde i bezzerwissersejrsrus med rav og hat. Man ser verdens sødeste ven dele gavmildt ud af sin fantastiske latter. Og regnen trommer og trommer, og selvom savnet trommer lige så hårdt, indser man, at man alligevel må være et af verdens heldigste mennesker.

fredag den 15. juli 2011

Alene hjemme



Ude blandt andre



torsdag den 14. juli 2011

Såå såååå, tag en kringle. Og en ost. Og hvad med den her pizza?

OBS! Dette indlæg bør ikke læses, som fanden læser biblen. Jeg er stærkt afhængig af og taknemmelig over mine dejlige menneskers trøst.




Mad ser indtil videre ud til at være grundstenen i al trøst, når man er blevet ufrivilligt single.

Gad vide, hvad jeg har gjort Afrika?

Og bør man sige undskyld?


Egentlig er det her bare et WAUWIES over, at jeg har besøgende fra andet end Århus... Novra.

onsdag den 13. juli 2011

Kig væk, hvis du ikke er i humør til sentimentale takketaler

Ind i mellem kan man forbande, at man absolut skal være sådan en forbasket sjæleblotter, især når man er midt i brud og hjertesmerte. Men så ind i mellem, ik', så viser det sig, at fremmede mennesker er fabelagtige. Sådan helt igennem så søde, at man tuder lidt og føler sig hjælpeløst ude af stand til at takke nok, fordi de ud af det blå lige sådan lavede tegninger for at trøste. Og fordi det betyder mere, end man lige sådan kan forestille sig.



Selvfølgelig har jeg ligesom alle Nadias andre faste læsere tænkt "gad VIDE, hvordan jeg ville se ud i hendes streg", og nu ved jeg det!!! Hun har endda brugt mit kaninkostume fra dengang, jeg var hjemløs. Åh Nadia, du har overbevist mig. Gravhunde er det bedste i verden! TAK!




Bibi har også sendt en trøster, mens hun ellers jonglerer rundt med lidt barsel, indlæggelse for epilepsi, medicin og influenza. Hvor vildt et menneske er man ikke lige, hvis man kan overskue at trøste mit sølle hjerte, mens man battler hele sin tilværelse som Bibi? Hvis Bibi havde tegnet et stort kryds og sendt det, havde jeg stadig tudet lidt over det. Men BarselshårsBibi med den lange arm er nu altså ret fin!

Lister gør som oftest forskellen

Livet har efterhånden bevist, at mænd = evig kilde til problemer. Kærlighed = besvær. Hjerte = smerte. Jeg er klar over, at jeg jonglerer stor, kompliceret poesi her, men jeg håber alligevel, pointen trænger igennem. Det er på tide at overveje alternativerne, og jeg finder, at en god +/- liste altid hjælper.




ET LIV SOM NONNE
PLUS: Man kan blive en del af ”karmellitterinderne” – vi kender alle betydningen af et godt bandnavn! De synger hele tiden - musicals, skønsang og gospel. De hjalp The Von Trap Family Singers mod nazisvin. Der er ingen mænd på et kloster. Man kan æde sig grotesk fed uden nogen kan se det for gigantnonnekostumet – hello kage tre gange om dagen.
MINUS: Man skal vist være ret stille. Det er umuligt at have knold under en nonnedragthoveddims. Mange forbrydere og prostituerede klæder sig ud som nonner (det ved vi fra film), hvilket øger risikoen for at ryge uskyldig i fængsel.




ET LIV SOM KATTEDAME
PLUS: Katte er jo faktisk ret nuser. Slut med uventede gæster - ja gæster i det hele taget (så behøver man ikke rydde op). En stor kattesamling er et effektivt værn mod herrebekendtskaber. Der er altid nogen at snakke med, og de svarer aldrig igen. Katte kan trænes til at angribe både spøgelser og indbrudstyve (selvfølgelig kan de det). Missekatterbassermussenusserne dømmer ikke på udseende. Mulig forvandling til Catwoman.
MINUS: En verden, der konstant lugter af kattemad, er en nasty verden. Besværligt at finde en central lejlighed, hvor man må have 15+ katte. Kattebakketømning.

tirsdag den 12. juli 2011

Min nye kasse



Åh Årstiderne, det var ikke nu, jeg havde allermest brug for at finde ud af, at den kasse, der passer bedst til mig, hedder "Singlekassen".

mandag den 11. juli 2011

De fem årstider - en lang historie gjort kort?

På mange måder føler jeg, at jeg har ført alle en smule bag lyset ved mest at fremhæve de ferskenfarvede sider af det her forhold. Undskyld. Her er HELE sandheden.


SOMMER









EFTERÅR











VINTER









FORÅR









SOMMER IGEN