mandag den 15. august 2011

Mit liv og Ditliv

Jeg var i Berlin i sidste uge.




Og sådan her så jeg ud i Berlin i fredags, da det gik op for mig, at det var dagen, hvor Kræftens Bekæmpelse lancerede deres nye side ditliv.dk. Og så stod man der i Tysklands Paris og kunne ikke bruge dagen på at følge med i reaktionerne.

For ikke alene er DitLiv et fantastisk initiativ fra en blændende sej organisation - det gemmer også på figuren Ditliv, som jeg har designet! Ham er jeg så stolt af, at jeg pønser lidt på at lave et helt indlæg om hans fødsel, som var hård men også sjov og spændende.

HER er der skrevet en artikel, der får mit ego til at opføre sig som et selvoppusteligt liggeunderlag - den handler nemlig om mig. Ja ok, og om hvorfor, Kræftens Bekæmpelse har valgt en figur som Ditliv til at hjælpe deres projekt på vej.

Om selve projektet Ditliv skriver Kræftens Bekæmpelse:
Ditliv er til dig, der har kræft og gerne vil have svar på spørgsmålet: "Hvad kan jeg selv gøre?"
Ditliv giver dig viden, gode råd og enkle redskaber inden for fire områder: Mad, bevægelse, søvn og tanker.
Ditliv handler om at styrke din handlekraft. Du kan sætte en positiv spiral i gang alene ved at lave små ændringer på ét af de fire områder.

Mere om både figur og hvordan han passer til projektets funktioner senere. Hvis du selv har eller kender nogen med kræft, så overvej at kigge forbi Ditliv.dk - det er brugtbart.

8 kommentarer:

Fie sagde ...

Fantastisk projekt! Good on ya!

Lika sagde ...

Spændende projekt. Jeg undrede mig over, da jeg fik magneterne at det var en mand der er på magneterne og sikkert andre produkter - er der en særlig grund til det?

JL sagde ...

Flot skæg du har der :)

StineStregen sagde ...

Fie: Tak :)

Lika: Der er en helt enkel årsag: siden og funktionen hedder Dit liv, hvilket lyder lidt som Ditlev - som er et mandenavn. Så vidt jeg ved, er det kun derfor, Ditliv blev en mandefigur.

JL: Det er et tørklæde, og det ved du godt :D

Lika sagde ...

Ahh clever :)

JL sagde ...

Troede ellers lige det endnu et fabelindslag: den skæggede Stine :)

Ditlev Marboe sagde ...

Det er sku ret sjovt, jeg hedder Ditlev, min gamle chef var araber, troede jeg hed "ditliv" og din karakterproces fik mig til at tænke over hvordan jeg selv sidder og fører dialoger med mig selv om de karakterer jeg tegner. Tak for det!

StineStregen sagde ...

Hi, det ER lidt sjovt... Og din proces lyder lidt som min - MAND hvor får man snakket meget med sig selv :)