mandag den 31. oktober 2011

Radiostregen

Powerdag gennemført. Gik godt, vistnok.

Jeg tegnede Emil, mens jeg var i radioen. Han var fuld i weekenden.

Jeg tegnede også Camille, som havde mistet en ven, der dog fik en god død. Det ansigtudtryk var lidt af en udfrodring.

De hyggelige værter tegnede også mig. Formningstime med snak - gæt hvem, der var ret veltilpas i det studie?

Tilføjet:Hvis man gerne vil høre udsendelsen ligger den HER (hvis man bruger den rette browser, så gør den) - man kan med fordel bladre en time frem, hvis det bare er for at høre min sprøde (bizarre underlige arg lyder-jeg-virkelig-sådan) stemme. Men jeg må advare mod meget ung dansemusik med Medina og vennerne. Og der er meget af det.


søndag den 30. oktober 2011

Voksenkappen

Hvis det er sandt, at man kun er så gammel, som man føler sig, så tror jeg nok lige, jeg putter bad ass-voksen-skiltet på mig selv. Tjek lige mit program, mand (under kappeklædte voksenstine).

Søndag: Står op klokken 7, tager til Kbh. Uformel kaffe med eks og derefter kvalitid med fabelagtige Cecilie.
Mandag: Tager fridag fra reklamejob til fordel for møde med forlag og radiogæsteri. Inden afgang til Jylland er der kindkysser og krammeri med Maren.

lørdag den 29. oktober 2011

Radiofonien - har man kendt mage?

Du har set tegningerne. Læst ordene. Måske klikkede du endda på linket og så dansen. Men er det nok? Hvis dit svar er "hææææll no", så skulle du overveje at finde Go' Eftermiddagshowet på DR Mama netradio på mandag klokken 15-ish. Der kan du nemlig opleve mig i nervøs orddiarré - eller som de kalder det "gæst".

fredag den 28. oktober 2011

Muligvis bliver jeg til den næste HULK

Manden, der havde scanner mig, talte ikke så godt dansk, men jeg forstod helt tydeligt, da han sagde. "En hævet kirtel. Det er SYGDOM."

Jeg tror, at han senere sagde ord som Struma, ufarligt, radioaktivt jod, gammastrålinger og flere undersøgelser. Men jeg glæder mig lidt til at høre min egen læges tolkning.

torsdag den 27. oktober 2011

Eller ok, ødelagt er måske så meget sagt...

Hvad kan ødelægge en søsteraften med Asterixfilm og dejlig mamse?

At jordbærsnørerne fra Malaco har skiftet både farve og smag, skal jeg sige jer. Før = verdens bedste slik evah! Nu = dårlig konsistens, dårlig farve og værre eftersmag.

onsdag den 26. oktober 2011

Jeg dansede "O" og "D"

Man ved jo godt, at når man svarer sådan her...

...så er der ikke andre, der kan.

Men hey, ind i mellem er det da også meget rart at leve lidt op til fordommende om den helt gakkeligak reklamebranche.


Ps. Vil du gerne se dansen? Så er den HER

tirsdag den 25. oktober 2011

Undskyld for manglende tro Patientkontoret

Heldigvis har Patientkontoret gjort min frygt til skamme - rar, rar dame har lovet, at jeg om et par dage bliver indkaldt til privatklinik med kun et par ugers ventetid. PHEW!

De ægte optimister

Nogle mennesker ved lige, hvad man har allermest brug for at høre.


Tjekket, n'est-ce pas? Men det er de generelt ovre på Dear Optimists (endnu en tegnet blog, yay). Og nu må I undskylde mig, jeg skal lige ligge under mit skrivebord og hvine "CUUUUUUTE" endnu et kvarters tid.

mandag den 24. oktober 2011

Tak for følelsen af trygge hænder

Grunden til blodprøve i sidste uge er pludselig opdaget cyste i hals. Rimelig normal ting, sikkert ingenting. Men altså, vi vil jo helst tjekkes grundigt ikke? Derfor skal der scanning til, og jeg har fået en indkaldelse. Til den 30. april. Om 6 måneder og 6 dage. For Region Midtjylland har travlt. Men jeg er velkommen til at tage til Nakskov eller Glostrup eller verdens ende, hvilket selvfølgelig er en praktiks løsning med arbejde og ingen bil og kun 24 timer i døgnet. Men så kan jeg kontakte patientkontoret og snakke privathospital, og den proces er lige hvad jeg havde brug for midt i min ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-du-skal-ikke-dø-ung-du-skal-ikke-dø-ung-chanting.





Jeg nåede i øvrigt lige at blive imponeret over, at der var mailadresse på patientkontoret med brev - yay for ikke at sidde og snakke med dem i arbejdstiden, men fred og ro til at skrive.
Svar fra kontoret: Ikke til stede. Tak for din mail. Du vil blive kontaktet telefonisk.
(Fedt, når man nu ikke var klar over, at der skulle telefonnummer med i mail). Imponade hermed slut.

søndag den 23. oktober 2011

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Lørdag

Jamen når man har lavet en STEG sammen med Anne, så kommer resten af aftenen nemt til at gå med jubel og skulderklap!

Og ja, du læste rigtigt. STEG. Af KO. Voksenmad. Det var så sejt, at vi næsten faldt om.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Fredag

Jamen efter sådan en uge, kommer man snildt til at smelte sammen med sin sofa.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Torsdag

Jamen selvom man overvinder en fobi (for nåle, blod og at miste noget fra sin krop) takket være søde mennesker og en hjertelig, men bestemt sygeplejerske, så ryster man altså ikke mindre de næste mange timer.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Onsdag

Jamen når lægen siger "blodprøve i morgen", så bruger man 24 hele timer på at ryste og skælve og frygte.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Tirsdag

Jamen når man har det sjoveste sjov med græskar og sherrydrikning, så er det ikke nemt at få tegnet.


Det totalt seje resultat kan ses HER!

tirsdag den 18. oktober 2011

Svaret blæser i vinden

Ind i mellem er det vigtigt at stoppe op og spørge sig selv "ser jeg dummest ud gennemblødt eller iført regnkappe?"

mandag den 17. oktober 2011

Fik jeg nævnt, hvor lille og spinkel hun var?

Så ja, Anne og jeg var ved at få tæv i en 7eleven i lørdags. Af en 16-årig.



Men vi kom selvfølgelig ud af situationen som voksne mennesker.


(7elevendamen reddede os ved at true hende med udsmidning)




(og ja, vi var faktisk bange for, at hun ville vente udenfor og tæve os)

torsdag den 13. oktober 2011

Det var iøvrigt smadderhyggeligt

Min største bekymring op til første møde i læseklub var "har vi bogen med?". Det havde alle andre end mig selvfølgelig. Næststørste var "tør jeg sige noget?", men her fik min faste reaktion på social nervøsitet virkelig skovlen under mig.

Fan art fra Trine

Tjek den uuuud, er den ikke fiiiiin? Tak for den Trine, jeg blev dælenrasme alligevel godt nok glad for den! Klik på tegningen, hvis du vil se den lidt større.




For første gang tør jeg bruge ordet fan art, mest fordi Trine skrev "Fanbrev (..det lyder super stalker-agtigt, ikke?)" i emnelinjen på den mail, jeg fik tegningen i. Det føles lidt uha uha og alligevel sejt. Og nej Trine, hvis jeg fandt tegningen i min seng, da jeg vågnede, ville det føles stalkeragtigt. Det her er bare woohooooo!

tirsdag den 11. oktober 2011

...spurgte damen tre slags kage senere

Kan vi blive enige om, at det er nu, vi skal polstre os til vintersæsonen?

søndag den 9. oktober 2011

Lørdag; ødelagt af regnen

Senere tvang omstændighederne os til at gå ud og få et glas vin.

torsdag den 6. oktober 2011

Sæson for edderkopperelaterede nervesammenbrud

Kulden har nået dem. De venter. Observerer. Kalkulerer. Reagerer. Og pludselig står der en edderkop på størrelse med en elefant i uskyldige menneskers bruseniche og angriber deres hår eller besætter området under deres sofa!

Eventyrsregntøj

For første gang siden jeg blev for gammel til Barbapapa, er jeg sådan en, der har regntøj. En fangsi kappeting, der også kan bruges til bund i en bivuak (hvilket vækker jubel hos et friluftsmenneske som mig). Og sørme om det ikke viser sig, at den også udgør et glimrende sejl!

Den har i øvrigt allerede indbragt mig den for tøj højest opnåelige ros - nemlig kommentaren "Den er flot, hvor har du købt den?". Vi snakker ikke videre om, at kommentarens afsender var en måske 60-årig mandlig bager.

onsdag den 5. oktober 2011

Efterskælv efter sommer-i-oktoberweekenden?

Dette er en højest usædvanlig uge.

Jeg har leget fotomodel. Ikke så godt, at Tyra Banks havde givet you go girls med på vejen, men jeg siger jer, mine øjenvipper er SÅ fine på det billede. Måske så fine, at jeg tør vise det engang, når projektet er så langt, at jeg også kan forklare den interessante modelopstilling.

Jeg har brugt kostbar arbejdstid på at tegne amok. Desværre med stram deadline og en fiks idé om at tegne med kuglepen, så farvel raske og sunde håndled. Tæv mig, hvis jeg nogensinde lufter kuglepenstanker igen!

Jeg har købt vinterjakke OG vinterstøvler UDEN at have vandret gennem snestorm iført ballerinasko og bomuldsjakke først. Det er med andre ord nu, vi skal holde øje med, om denne uge kommer til at byde på to onsdage. (Hvis ikke, er det nok fordi jakken mere er en efterårsjakke, men sccchhhhj, det behøver vi ikke fortælle bankmand.)