Se, jeg lever stadig. Det skal man ind i mellem lige mindes om. Jeg blev det, da Thomas skrev "Hej Stine, jeg har fået julesnoren op og savner ny julepynt fra stregen til at hænge ved siden af hesten og pigen. Jeg tænker, det kunne være Ninjahævneren, der i sin forklædning har rullet sig sammen til næsten en julekugle. Se skitse" (og så var der en lille tommel op). Skitsen er her:
Og altså, jeg troede jo heller ikke, jeg var sådan død. Men jeg bruger meget energi på ikke at forholde mig til livet, så vi kan lade som om, der ikke er den der cyste i halsen på mig. Og især skal der virkelig bruges kræfter på at fortrænge lægens ord om "biopsi" og "skærenål" fra i morges (indtil den skal foretages, selvfølgelig). Og så er det egentlig rart, at der er nogen, der egentlig bare mangler lidt julestreger. Ikke livshistorie eller udenomsforklaringer. Bare lidt til julesnoren. Det kan jeg jo GODT overskue!
Voila, en form for julekugle. Eller... egentlig er det vel bare en ninjahævnerkugle.
Og både I og Thomas får skisme da lidt hjertepynt med også. Den kræver nok en lille snor for at hænge på julesnoren. Juleting er glimrende at blive distraheret af, synes I ikke?
