GODT NYTÅR

Det lede år i lister part III

Nu bliver det fedtet!

Årets store tak:
Går til dig. Fordi du læser med. Fordi du måske er en af dem, der smider en fantastisk kommentar. Fordi du måske er en af de svimlende mange (1.793 personer lige nu, mand!), der også sender like via facebooksiden. Fordi du måske bare kigger forbi ind i mellem, også selvom jeg slog helt fra i april og lidt i december. Det er stadig urealistisk og fuldstændigt frygtindgydende. Jeg er så glad for, at du gider kigge med, og fordi du ikke skælder ud, når jeg svæver helt væk i selvoptagelse.

Årets mission:
Altså, den blev meget langt fra færdig, men den blev da skudt lidt i gang, den mission. Den går ud på at lave en bog med papir, sider, omslag og hele svineriet. Så vil det vise sig, om jeg har nogen anelse om, hvordan man så laver sådan en.

Det lede år i lister part II

Ok, så er der måske lidt at være taknemmelig for alligevel.

Årets dame:
2011 gik lige i struben på Anne, der fik konstateret sclerose. Alligevel er det hende, der altid er der for mig. Hun satte lægen på plads, da jeg var inde og snakke stress. Hun har badet i mine tårer og fået knust sin hånd under mine møder med nåle på sygehusene. Hun har altid overskud til at lytte, og hun siger altid det rigtige. Hun tror på mig - og fanme om hun ikke også gav mig den eneste snas af julemagi, jeg har oplevet som voksen.

Også årets dame:
Min lillesøster blev min storesøster i 2011. Da jeg lå og stressrallede og græd hele tiden, rykkede hun ind og gjorde rent, købte ind, luftede mig - og nåede skam også at bage og lave mad, så jeg havde til flere uger i fryseren. Hun har gentaget indrykningen flere gange i år, og hun holdt mig i foden første gang, jeg fik scannet min cyste.

Det lede år i listeform part I

Lige om lidt slutter det underligste og det ledeste år, jeg kan huske. Det er værd at fejre, og jeg gør det med lidt glimt af året, der gik.

Året nye forsvarsmekanisme:
Først gik jeg ned med stress, senere oplevede jeg mit livs værste hjertesmerte og bagefter en grum cyste fuld af trusler. Min reaktion på alt det grumme? En hysterisk stor interesse i boligindretning, såmænd. Mange er de søvnløse nætter, hvor jeg har googlet "perfekt pendel" og "sofa, blå".

Årets overraskelse fra FuldeStine:
Mit fulde jeg er en rigtig spøgefugl, og således kunne jeg ved mit første besøg i operaen hale en rullekebab og fire knæklys op af tasken.

Små og skæve til og fra

Hm - jeg har ikke været til meget nytte i december, hva? Det prøver jeg lidt at rette op på med print-selv-til-og-fra-kort. Fra lille mig, til alle jer med ønsker om en rigtig glædelig jul!

(jeg er sikker på, de bliver større, hvis du klikker på dem)

Tak i øvrigt til alle dem, der har sendt søde og bekymrede hilsner til mig. Grunden til, at jeg ikke har fortalt om, hvad der sker med mit cysteshow, er, at svaret er flere prøver og bekymringsrynker, der bliver dybere og dybere, selvom det tilsyneladende stadig er "sikkert ingenting, men vi skal jo være sikre".

Helbredspandapower

I selvynkens epicenter kan vi også godt rumme at have ondt af andre. Fx William, der røg på hospitalet fordi hans nyrer gik amok. Jeg har aldrig mødt ham, men arbejder sammen med hans enormt søde far, der fortalte, at William elsker pandaer.

Jeg tænker, at nu har William haft gavn (måske) af dem, så nu er tegningerne til jer, der er lidt på den skæve side af et godt helbred (hvis I lige sætter eget navn ind over William). God bedring.

Og oven i alt det...

...får man det tværet ud i sit selvmedlidende lille fjæs: Verden er stadig god og rar!
Og jeg er LÆKKER i mit livs kageform.

Og så midt i det hele...

...går man hen og fylder 31.