torsdag den 29. december 2011

Det lede år i lister part III

Nu bliver det fedtet!



Årets store tak:
Går til dig. Fordi du læser med. Fordi du måske er en af dem, der smider en fantastisk kommentar. Fordi du måske er en af de svimlende mange (1.793 personer lige nu, mand!), der også sender like via facebooksiden. Fordi du måske bare kigger forbi ind i mellem, også selvom jeg slog helt fra i april og lidt i december. Det er stadig urealistisk og fuldstændigt frygtindgydende. Jeg er så glad for, at du gider kigge med, og fordi du ikke skælder ud, når jeg svæver helt væk i selvoptagelse.




Årets mission:
Altså, den blev meget langt fra færdig, men den blev da skudt lidt i gang, den mission. Den går ud på at lave en bog med papir, sider, omslag og hele svineriet. Så vil det vise sig, om jeg har nogen anelse om, hvordan man så laver sådan en.

23 kommentarer:

Sif sagde ...

uuuuh, bog... spændende!

Maj sagde ...

Åhhh den bog vil jeg gerne købe - med det samme! Eller måske jeg skal vente til du er færdig ;D

Jeg er ked af at du har haft et så hårdt år, og jeg håber virkelig at 2012 bliver meget, meget bedre, på alle leder og kanter!

- Maj :)

Anonym sagde ...

Jubiii - bog :D
Den vil jeg glæde mig til, for selvfølgelig kan du finde ud af det.

Helle Løvkvist :)

Uden Relevans sagde ...

Tal med Linda fra Blogsbjerg hun er også i gang :)

Ida F sagde ...

Selv tak for dine dejlige ærlige beretninger. Det er inspirerende at følge med.

Nadia sagde ...

Vi er nogen der glæder os SÅ meget til den bog!

Anonym sagde ...

endelig

Liv sagde ...

Jeg køber også gerne din bog - vi siger det måske heller ikke ofte nok; TAK til dig, Stine, for din ærlige, sjove, fuld af gak og løjer og fantastiske tegninger blog som kan gøre enhver grå hverdag meget lysere. Og så er det skønt at læse med og ikke føle sig som den eneste i verden der er single, klodset, ramt af stress, over 30, og ind imellem også bli'r nødt til at slå fra - det er ofte nemt at relatere til din verden!!

//Liv

Thomas sagde ...

Kære og dejlige Stine.

Jeg vil meget gerne se en bog fra din pen. Men jeg vil helst se en med en historie. Det behøver ikke være en stor historie, men noget som binder det hele lidt sammen. Lidt som Strid måske, hvor de enkelte tegninger, tit er en lille historie, men også en del af noget større. Ja, jeg er krævende.. Sorry.

livetsomidiot sagde ...

Tak til dig også! Dejligt at læse på din blog ;)

StineStregen sagde ...

Se selv, I er smaddersøde... Og I får lige tak igen, bare så vi er helt på det rene :D

Maj: Oh ja, vent lige med det :D Ingen ved endnu, om jeg har den fjerneste anelse om, hvordan man laver en bog.

Kære Thomas: Der bliver skam en form for handling. I hvert fald en kronologi og et forløb. (som det ser ud nu...)

Malene Hald sagde ...

Jeg vil både købe, læse, anbefale og give din bog væk i gave;) Og sig til, hvis den skal layoutes, sådan noget kan jeg finde ud af.

Musseline83 sagde ...

Søde StineStregen! Jeg kigger på din blog dagligt, for at se hvilke fine nye tegninger du har lavet med en lille fortælling fra dit liv. Jeg håber 2012 bliver et mere roligt og frisk år for dig, men dejligt, at du har så mange gode mennesker i dit liv, både IRL og virtuelle! :) Godt nytår!!!

JL sagde ...

Det ville være fedt hvis Stine på omslaget også holdt et eksemplar af bogen, på hvis omslag vi ser endnu en Stine holde et eksemplar, på hvis ... og så videre.

Jeg vil da også gerne takke for at du bruger din tid og dit talent på at gøre en masse (eller ihvertilfælde dette) vildtfremmede mennesker glæde, men dine dejlige tegninger. Og ikke mindst de små perler tekster, der følger med.

KirstenK sagde ...

Alle har lov...ja der burde egentlig være en lov for at alle har lov til at svæve hen i selvoptagelse...En bog lyder spændende...godt nytår til dig!

Kira sagde ...

Glæder mig helt vildt til bog :)

Unknown sagde ...

JAHHHH!
Jeg har VENTET på hvornår du gik i gang med noget bog-noget!
Perfekt, Stine - det glæder jeg mig satme til!

Christel | Colors and Creations sagde ...

Jeg glæder mig til bogen allerede :) Og så ønsker jeg, at 2012 bliver et rigtig godt og positivt år for dig!

BuxBix sagde ...

Hej Stine

Jeg har ikke kommenteret her før, men jeg vil bare lige sige at også jeg holder meget af dine skønne tegninger. Du har sikkert mange "tavse" fans som mig, så jeg tror roligt du kan mangedoble den synlige fanskare;)

Godt nytår og tak for skønne tegninger!!

Jonna

Anonym sagde ...

Sikke et hårdt år du har haft. Tag dig nu tid til at få det lidt bedre, vi skal nok blive her og have dig i vores tanker. Du er en af os, min ven.

Louise sagde ...

En bog ftw!
Jeg ville købe den på stedet :)

Anonym sagde ...

Kære Stine fra Stinestregen,

Du er one of a kind i denne blog verden. Jeg elsker både din streg og din modige sårbarhed og jeg vil selvfølgelig købe din bog. Jeg vil også gerne købe streger fra din hånd til at hænge på væggen.

Jeg synes måske du skulle overveje at give det der monsterår en takke medalje om halsen før du fyrer det af - bare en lille en af plastik guld med et krøllet genbrugs gavebånd i. Du har jo faktisk fået noget af det lorteår - du er blevet klogere på dig selv - på den måde kun lorteår kan gøre en klog - det er præmien for at stå lortet igennem.

En af præmierne for at udstå lorteår er også at små problemer derefter er nå-ja små. Det overfladiske er bare overflade - og dybde er - dybde er fantastisk berigende - du kan sige halløj til (mere)meningsfuldt liv 2012, 2013.... (tror jeg fordi jeg kan jo ikke vide det - jeg har det bare stærkt på fornemmeren).

Og lorteår fremhæver også ens guld relationer - guld lillesøste der møder op i egen "har kendt dig hele livet" person og forstår at give den rette omsorg på rette tid - guld veninder der gider græde sammen og hade "pesten" på den helt rigtige ligeværdige måde - guld mennesker der rækker hånden ud og stryger lidt over håret og siger det skal nok gå alt sammen så man rent faktisk tror på at det nok skal gå alt sammen.

Jeg læste engang (muligvis i et dameblad) at lykkefølelse kommer af de relationer man er i og det synes jeg giver så meget mening og det forklarer hvorfor man midt i lorteåret kan være taknemmelig og lykkelig (ikke lykkelig forstået som let om hjertet - lalle glad med champagne på, men lykkelig for ikke at være alene i lortet og for at kende mennesker der kan overskueliggøre uoverskueligt lort)

Stine - din streg er fantastisk fordi du tegner godt og fordi du har noget oprigtigt på hjertet og det er så befriende at det ikke er pakket i morsomme på andres bekostning harske bemærkninger om alverdens forkerte mennesker.

Det er så fint at du fortæller om din egen (stærke, følsomme, skrøbelige, kreative, menneskelige) person uden at stå på hovedet af "det negative billede af en anden".

Jeg glæder mig til at læse mere...

Hilsen
Gry

Ida sagde ...

Jaaaah! Jeg køber din bog! Det kan du sagtens..