Måske overlod heppeguderne tøjlerne til kunstguderne i går? Jeg tabte i hvert fald til den fabelagtigt dygtige Signe Parkins, som jo så vandt pingprisen for bedste nettegneserie, på trods af jeres søde og dejlige hepperi.
Til gengæld fyldte jeg hele internettet; Marens blog, Information (ok, sammen med nogen af de andre) og det her lange interview på Nummer9. Og så blev jeg kørt til prisfest i Marens ladcykel, hvilket var sejt.
Babsehuens ejer valgte at aflyse fredag. Så aflyste stort set alle andre også fredag, kun Cathrine og jeg stod tilbage.
Vi havde ikke andet valg end at tage på Havnens Perle og afdække de store ting i livet. Senere tog vi på bar og diskuterede med en læge om, hvorvidt Matt Damon er en rigtig mand.
Jamen jeg skal egentlig bare bruge min aften på at hækle et bryst, som Søren kan bruge som hue. I ved, Søren med macho-ar og skipperstemme. Ja lige præcis, ham den bredskuldrede med skægget.
Egentlig startede det vist med, at Anders insisterede på, at vi skulle lave en klub.
Få glas vin senere handlede det om, hvorvidt han ville kunnes nøjes med at ride Hubertusjagt i Jylland til november.
Hvornår holder man egentlig op med at freake ud over fester, der kræver overnatning langt hjemmefra?
Efter at vi allesammen er blevet hipstere, kan man godt komme til at glemme det, når man er kommet ud af sit sædvanlige element.
Fx hvis man havner til hiphop. Når hiphop-dudes ser damer, de godt kan lide, så STIRRER de. Uagtet, at man kunne gribe dem i det. Hvad regner de egentlig med - at man reagerer så? Men hvornår skal vi så stirre på vores egne fødder og ignorere hinanden?
"Slap sgudda af med det der valentinshadning," plejer jeg at sige. "Find på noget originalt og brug dagens som en reminder om, at man skal vise det, når man elsker."
I år har jeg pms og så synes jeg egentlig, at den pisdag skulle tage at brænde i helvede sammen med alt sin pissehellige lortemerchandise.
Vi plejer at have det så godt sammen med værtshusfolket. Var det 10-kronerssnapsen, der ødelagde det hele?
Hey mænd? I må gerne beundre og endda date mine veninder, hvis I skulle være så heldige. Men I skal fanme opføre jer pænt.
Og ja, det ER mig, der giver jer tilnavne som Klæberen, Vendekåben og Svinet, hvis I spiller smarte.
Kh Overbeskytteren
Der har vist endelig været nok nysgerrighed om, hvad jeg hæklede på i går, til at jeg kan tillade mig at smide resultater på her.
Oh yes! Vi trækker lod om den ovre i facebookgruppen, fordi der pludselig var over 2.000 likere, og så blev hæklemutter rørt til gaver.
Og ja ja, det var Anne, der sagde stop. Men det er også altid Anne, der starter.
Forkølelsessår. Tak skæbne.
I øvrigt er det kun en mand, der kan påstå sådant, efter han selv har opdaget, at man havde pågældende skavank.
Har jeg nævnt, at jeg er født kryster? Det har jeg sikkert, men den her fobi kommer alligevel ofte bag på også mig selv.
Jeg er bange for min postkasse.
I gode perioder tør jeg godt tømme den, men som regel tør jeg så ikke åbne officielt udseende breve. Ikke fordi, jeg hænger på randen af et skyldnerregister og ikke kan betale mine regninger. Bare sådan... fordi?
...kom den bedsteste søster og fodrede mig med flæskesteg.
Vi spiste som konger, og jeg havde stadig nattøj på.
...var Anne og jeg som børn på ny. Mest Anne, der forsøgte at tvinge mig ud i sneengel, men til sidst overgav sig til at rulle rundt i sneen selv, mens jeg holdt cola.
Bagefter havde vi et hundehvalpeøjeblik, hvor vi drønede rundt i sneen og lavede falske hoppespor.
...oplevede jeg for anden gang noget lidt mystisk under en opera. Pludselig forsvandt omgivelserne, og min krop gik i gang med nærmest at drikke lyd. Semisvævende absorberede jeg musikken i stedet for bare at lytte til den. Kun i et par sekunder.
Hvorfor er det nu, jysk lyder dumt? Jeg synes en blød, varm jydedialekt er noget af det mest nuser.
