Eller: Den kreative proces
Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg skifter mellem selvudslettende tendenser og lidt tilfældigt praleri i ny og næ. En del af det hænger også sammen med de faser mine kreative projekter af mystiske årsager altid slæber sig igennem. Læs videre for uddybning, hvis du ikke har for tralvt med at ryste på hovedet og tsk'e (det ville jeg have).
1.
Hvor-svært-kan-det-være-fasen
Inden et projekt er der ingen grænser for, hvad jeg forestiller mig, at jeg egentlig er i stand til.
2.
Det-går-ALDRIG-fasen
Hvad skal man tage og gribe i? Der er jo INTET. INTET. Gid himlen dog faldt ned og udslettede alt, så vi skulle trisse rundt i skoven og være praktiske.
3.
Nu-opdager-verden-snart-at-jeg-er-talentløs-fasen
Panik spidser til og jeg begynder at google "how to fake own death".
4.
Glemmer-helt-at-jeg-ikke-kan-noget-fasen
Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ser ud i den her fase, for jeg glemmer mig selv fuldstændigt imens. Pålidelige kilder fortæller, at jeg laver de ansigtsudtryk, jeg tegner.
5.
Triumf-mod-alle-odds-fasen
Hvor jeg ikke er til at være i rum med.
6.
Paranoia
Projekt skal udsættes for andre øjne og vi overvejer at stikke af sammen. "Konstruktiv kritik" - PFFFFFFF!
13 kommentarer:
HAHA Stine du er ikke alene!
Jeg gennemgå nogle af de samme faser som dig hver gang jeg skal skrive opgave!
Ingen tsk herfra :)
Jeg har det på præcis samme måde, når folk booker en kage - jeg kalder det Den Kreative Forbandelse.
Bloody hell. Du go!
He he :-D Det er spot-on!!
.. Bortset fra at jeg også har en jeg-gør-det-ALDRIG-igen fase især, når jeg har syet en kjole til nogen eller, som Sif skriver, kreeret en stor kage til en speciel lejlighed.. Fååk!
Det er nok det der holder gejsten oppe?;-D
Super fin fortolkning i øvrigt!
Stadig go' søndag til alle;)
Ohh kender det :-) og skønt tegnet!!
Åh, jeg kender det alt for godt, gennemgår de stadier hver gang. Men det fungerer bedre tegningsvis, det er knap så sjovt i virkeligheden :)
Siv: Jeg var tæt på at skrive yay, men det gør jo ikke noget bedre, at vi er flere, der slår sig selv i hovedet og panikker :D
Sif: Men... du er jo dronningen af kage?
Leise: <3
Stine: Sådan havde jeg det også, dengang jeg syede kjoler til folk. Men jeg tror, det var fordi, jeg i virkeligheden ikke elskede det. Jeg fik i hvert fald ikke den der "jeg er aaaaawesome"-følelse ud af det, som jeg kan få af at løse en svær tegneopgave.
Lene: Måske er det? Gad vide, om man blev for comfy, hvis det ikke var sådan?
Mette: Tak :)
Kbo: Det ER vitterligt ret nedbrydende i virkeligheden, selvom man godt kan grine lidt af det.
Haha - kender det så godt. Er vild med din fortællende streg:-)
Åh, det lyder bekendt. Jeg har lyst til at printe den her ud og hænge op på min væg - bare for at minde mig selv om at jo, der kommer en ny fase efter den her.
Anne Sofie: Tak :)
Nat: Det gør der. Indtil den kommer igen :)
Hahaha som en person, der lige præcist har en måned til specialeaflevering, kan jeg kun sige: Jep.
så sandt ....
ONDE ONDE kreative proces ..
Jeg er gennem den tit og ofte
Send en kommentar