Det blev ugen...

...hvor jeg slet ikke fik tegnet nok.

...hvor jeg brændte en person helt og aldeles af, og først fandt ud af det to minutter i "nu starter filmen i sal  3". Det er ikke umiddelbart noget, jeg håber på at gøre igen.

...hvor jeg endelig fik købt en scanner og i samme ombæring lærte, at Eplehuset også læser StineStregen.

...hvor min veninde endelig fik godt nyt. Ikke fantastisk nyt, men håbet er vendt tilbage.

...hvor min kloge veninde kiggede forbi Århus. Det var skønt.

...hvor jeg endelig kom ud at danse. Jeg ELSKER at danse. (Hvad? Det så da totalt sådan her ud. Mega elegant.)

Forsvarsmekanisme: "FRISK og morsom reklamepige" (jeg ved det - og jeg skammer mig)

Efter en eftermiddag med en fangsi pralesnak om, hvordan jeg har brugt mine journalistiske kompetencer i reklamearbejdet, vendte jeg tilbage til bureauet for at lave et telefoninterview. Og kom i tanke om, at jeg er hunderæd for at ringe til fremmede. Også selvom de har sagt ja til at blive interviewet og i øvrigt er rasende søde mennesker.

På forhånd undskyld, kommende journalister

Årh mand, hvor ville jeg ønske, jeg var bedre til koncentration. Skal forberede snak til journaliststuderende om turen fra journalistik til reklameland i morgen eftermiddag, men hjerne er alle andre steder. På regler for finere undertøj, nazister fra månen, aflyste bifture, nye og overraskende bifaftaler, mega seje superhelte, endnu en film om kloge aber og riskiks med chokolade (som jeg aldrig aldrig ALDRIG igen må overbevise mig selv om, at jeg sagtens kan have et lager af).

Ville det være for meget at sætte et slideshow på med tegninger fra bloggen og så noget soundtrack fra Mad Men? Eller endnu bedre, et slideshow med billeder fra Mad Men og så mig, der ligesom improviserer en lille trommedans ved siden af?

Gid jeg kunne redde hende

Hey Skæbnen
Jeg er oprigtigt meget glad for, at min cyste ikke var ond og ude på at dræbe mig. Men hvorfor kunne du ikke gøre det sammen for min veninde? Du ved hende den fine, glade, strålende, seje chick, som aldrig gør nogen noget ondt. Som føles lidt som min anden lillesøster.

Hvorfor må hun ikke bare være hel og rask?

Kaptajn F*cking Ordkraft

Når jeg tænker over det, kan jeg give en stor del af skylden til radiointerviewet, som jeg blev kastet ud i straks efter ankomsten til ORDKRAFT i torsdags.

Man skal tænke over konsekvenser, før man siger den slags (jeg tror ikke, man kan finde interviewet på deres side. Jeg kan i hvert fald ikke.)

Kort tid efter sad jeg i hvert fald og gav dette interview (36 minutter inde) til TV2 Nord en smule ekstra sømand. Men de kaldte mig både hip og et fænomen, så måske er de virkelig helt nede med bandeord Aalleren? Jeg tør ikke selv se interviewet.

Da vi skulle "på" var der et kort lille live interview. Jeg synes selv, jeg holdt det ret femi, men meget kort tid efter fik jeg fnisende beskeder på min telefon om, at jeg havde sagt "lort" i fjernsynet.

I øvrigt, det der med at sidde og så skulle folk bare komme over og snakke, ikk? Det gik slet ikke. Vi sad lige ved siden af den store scene, og der kom måske to (søde søde mennesker), mens alle dameforfatterne var på i en time eller halvanden. Bagefter satte den berømte forfatter og blogger Maren Uthaug sig hen til vores bord, hvilket gudskelov hev lidt folk med over, og jeg fik da sludret lidt med nogle charmante mennesker hist og sat en lille krusedulle her. Uden egentlig at klare den del elegant heller. 

En af de tilstedeværende har skrevet lidt om oplevelsen her. Maren har lavet en grundig fotoreportage her.

Neutrale numre er de farligste

Som alle, der går og sjathygger lidt med OCD, ved, så starter en hver god togtur med en grundig analyse af det potentielle held/uheld i ens pladsnummer. Men jeg sidder i vogn 61 på plads nr 86. Og det giver mig INTET (lige ud over en noget rystet streg).

Men hey - jeg har lige fået øje på Maren Uthaug i samme vogn! Dét må være et godt tegn.

Der er langt til Alfa

Gad vide, hvornår det sådan rigtigt synker ind, at man ikke er den i flokken, der bliver holdt udenfor, selvom man er klog og hurtig til at lære?

...og NÅR det sker, holder man så op med at identificere sig selv med outsiderne i dyrefilmene?

Kom tilbage, påskeoverskud

Jeg fryyyser og er træt og sulten og lidt øm i nakken og... Enten er påskeoverskud allerede væk igen, eller også er jeg blevet sådan en arrig lille pylret pensionist?

Så uoverskudsagtig, at jeg kun kunne finde på at tegne dagens overtøj. Hvilket ikke hænger sammen med teksten. Aaaaarhmen altså.

Halvt litterat, halvt får

Så ok, jeg læste måske ikke den første mail fra Ordkraft sådan heeeelt grundigt.

Tanken om sig selv på litteraturfestivalscene var bare så AWESOME (og - set i bagklogskabens lys - en lille smule urealistisk, når man nu ikke har udgivet en bog og sårn...).

Fornemmelsen af at have misforstået tilsvarende torsket.

Angsten for at føle sig som mavedansende spejdertrup ude foran Den Kongelige Ballet er overvældende.

Krydser fingre for, at alle har tænkt sig at lade som om, at den slags misforståelse kunne være sket for alle.

Please don't leave me hanging

Ind i mellem tænker jeg, at det kunne være så hyggeligt, hvis vi mødtes og hang ud allesammen - og nu kan vi!

I skal bare komme til Ordkraft i Aalborg på torsdag. Jeg venter ovre ved "blogtræf" klokken 19:30 for at sludre med interesserede og/eller forbipasserende, mens De Ægte Seje (Maren, Maise, Julia bla. - I kender dem godt) troner fra diverse scener.

Hvem sidder der på væggen...

Jeg må beklage, at der ikke kommer nogen StineStreg i dag.

For først skulle jeg lige projektere en slags kartoflet version af Batman og Catwoman op på en væg.

Så skulle jeg tegne den op. Altså, nu lyder det som tvang med alt det "skulle", men det var faktisk yderst frivilligt.

Min tegnehånd var som et lidt kluntet lyn, så jeg blev færdig på kun fire timer! Det betyder til gengæld, at min hånd er øm som en smertende lille klump fars. Den vil ikke være med til at lave StineStreg også.

Til gengæld synes både den og jeg, at du (hvis du bor i eller omkring Århus) skulle lære Idébutikken at kende. Både fordi kartoflede Batman bor der nu, men også fordi det er et sejt projekt! En slags løst kontorfællesskab til næsten ingen penge, der har til formål at fremme kreativitet og iværksætteri. Det åbner snart, og det bliver bomben!

Tegnet med meget lange arme

Bare lige en serviceoplysning til godtfolk som for eksempel, ja jeg ved snart ikke, det kunne være alt fra bankmænd til tilfældige bankdamer: Shopping tæller ikke, når det drejer som om gaver til søster.

Og nu må i undskylde mig, mit dankort skal på køl.

Koldsved og noget med at alt har sin pris

Det, jeg husker bedst fra aprils vilde barture, er mig selv, der råber "jeg giiii'r!" Det gør det altså ikke sjovere at åbne hengemte rudekurverter og tjekke netbank.

Jeg har med andre ord stadig lidt den der angst for min postkasse.

<3 påske

Jeg er fan af at vågne op i godt humør. Jeg er fan af friheden til at lave krea-projekter i det sekund lyster melder sig. Jeg er fan af tid og overskud til at se dejlige mennesker efter eget valg.

FuldeStine har virkelig fået noget ud af påsken

Den her påske har været lige dele fabelagtig festlig og lige dele fuldstændigt fladlagt af tømmermænd.

I morges var min telefons browser fyldt med Pokémonsider. Meget tyder på, at jeg ledte efter Charmander.

Højtlæsning, mand. Det er det BEDSTE!

Glædelig påske, Dame med bar ryg

Jeg ville sådan ønske, jeg kunne meddele, at FuldeStine er blevet et bedre menneske siden dengang med kebab og knæklys i operaen. Det er desværre ikke tilfældet.

Hvis det var din ryg Anders slikkede på i går, vil jeg gerne sige undskyld. Det var min idé og jeg tilbød ham en 20'er for det. Og du skal vide, at vi begge havde regnet med, at du ville blive meget mere sur. Du tog det virkelig pænt, hvilket jeg tolker som, at du er en pige med stil. Det sætter vi selfølgelig pris på.

Hvad skal vi ellers lave, når de voksne skal ryge?

Nu vil tilfældet, at jeg vist ikke har været til påskefrokost siden barndom. Det har muligvis indflydelse på mine forventninger til i dag.

Kernen er kerner og kerner og kerner

Altså raw food er yummi og alt det der, men man forstår godt, hvordan gnavere får så store kæbemuskler.

Men så gik de timer da

Kære Eplehuset. Selvfølgelig var det pænt af jeres medarbejder at google den scanner+printer, I havde stående. Og på opfordring hente manualen. Og efterfølgende installere den, så vi sammen kunne se, hvordan den fungerede - de tre kvarter gik skam hurtigt for os allesammen.

Problemet var, at ingen af os blev klogere ud over

"...den kan måske nok vist ikke det, du vil have den til."

"Altså scanne tegninger i høj opløsning?"

"Møh..."

"Men kan I skaffe sådan en scanner så?"

Det troede den tålmodige medarbejder måske nok vist. Han fandt en i systemet og så tog vi en tur på Google igen. Jeg var efterhånden lidt træt i bentøjet og besluttede mig gå hjem og google den der scanner selv, og så vende tilbage, hvis den var noget. Så nu tilspørger jeg jer, Eplehuset - synes I egentlig, det er "tilgængelighed, kendskab og atmosfære"?

Tilføjet: Jeg har et gavekort til Eplehuset, så jeg vil virkelig forsøge at købe en scanner gennem dem. Men tak for de mange forslag til, hvor man ellers kan smide penge for sådan en.

Fik jeg sagt...

...at det vist nok gik rigtig fint med Maise Njor? Jeg formåede både at hygge mig undervejs, og der var hverken pinlig tavshed eller overmoden frugt. I øvrigt Maises tip, hvis du er træt af nogen online: Ind i mellem er det bare Lorte-Arne. Let it go.

...at jeg var med til generalforsamling i Dansk Tegneserieråd via Skype (eller ok, facetime)? Lyden var dårlig, så jeg fangede kun "mumle mumle mumle Stine mumle mumle mumle valgt ind i bestyrelsen". Så skal vi så ikke lige få gjort noget ved sagerne, så der bliver plads til og mere opmærksomhed om tegneserier som den her, hva? Tegneserien er verdens sejeste medie, den skal bare lige støves af og præsenteres for de rigtige. Det er jeg sikker på.

...eller nærmere pralet med min lørdag formiddag? Jeg var ved at dø af tømmermænd og lykke på én gang, fordi Anders og Jamal lavede verdens bedste brunch, mens jeg kiggede på fjernsyn.