søndag den 17. juni 2012

Ses, nye yndlingsfestival, møs møs

Det har været en stor weekend for mig. Jeg har været til Northside festival. Nej, vent, lad mig omformulere: Jeg har været TØR til Northside festival.








That's right. For første gang i mit liv, excellerede jeg i praktisk påklædning. Åh der var så meget uld, at I ikke ville tro mig. Og et mærkeregnslag (Fjällræven, I kender os outdoorsy typer, ræven er lige os). Og friskindkøbte gummistøvler med aftageligt for. Testet for vabler inden festivalen af et praktisk mennesker, jeg har svært ved at tro, er mig.








Desværre ændrede førstepræmie i tørre fødder ikke på, hvor træt og pylret jeg bliver af kulde og så utroligt mange indtryk. Altså træt på barn i Bilka, der skulle have været i seng for LÆNGE siden-måden. For festivalen blev man ikke sådan lige træt af på øøøøj-hvor-træls-måden. Den var vellykket, sympatisk og der var The XX. Så er det sgu svært ikke at være lidt lykkelig.

Ps. Jer, der er på instagram, kan med fordel finde mig derinde, hvis I gerne vil se tåbeligt fulde mennesker med regnslag på. Selv tak.

11 kommentarer:

Lene Mørk Blaabjerg sagde ...

Det lyder som om det har været en fantastisk festival! Jeg må vist se på noget med at komme forbi næste år;)
De der tænder er altså vildt gode;-D
God dag!
NB. Kan super godt lide dit møs møs;)

StineStregen sagde ...

Jamen så ses VI jo også næste år ^_^ møs møs ;)

Py sagde ...

Høhø.. min kollega Jeppe kom lige og kiggede mig over skulderen mens jeg sidder og læser Stinestregen..

-"kigger du på pikke?"

-"øhh, hvad?! nej nej - det er bare Stine, der har tegnet sig selv i et regnslag.. høhø.."

StineStregen sagde ...

Py: Jeg fik lige koldsved, da jeg læste din kommentar - men selvom jeg kigger efter igen grundigt, kan jeg simpelthen ikke få de tegninger til at ligne pikke :D

Johanne sagde ...

Som et friluftsmenneske, hvor det praktiske for det meste vinder over det æstetiske mht. påklædning, kan jeg kun glæde mig over, at du har oplevet glæden og lykken ved at være tør og varm i ordentlig påklædning, selvom det regner modbydeligt meget! Det er vejen frem i verden!

Py sagde ...

Stine: hm, nej det er i hvert fald en underlig pik.. Men jeg ville ikke bede ham om at uddybe hvad han mente.. (jeg kan dog fortælle at det var det nederste billede set fra en hvis afstand, han så..)

JL sagde ...

Py: er det ikke herligt at Stine dyrker sikker festival?

Stine: vi har tidligere fået slået fast at du er meget uskyldig :)

StineStregen sagde ...

Unknown: yes. Men pæn er man dælme ikke. Selv i den tegnede version - og der synes folk, man ligner en penis.

Py: Det var nok bedst bare at lade som ingenting.

JL: Jeg er det!

Ida sagde ...

Hej Stine :)
Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror jeg kom forbi dig på min cykeltur udenfor pladsen, og så tænkte jeg "hey.. er det? er det Stinestregen?? eller". Jeg blev i hvert fald glad, og det virkede til at det var en god festival inde på pladsen også :)

Venlig hilsen den rødhårede cykeltaxa-pige som også er lidt af en stalker og stor fan af din blog :)

StineStregen sagde ...

Hej Ida

Det kunne snildt have været mig, men jeg havde ikke knold nogen af dagene (kan ikke være under hætte på regnslag), så den del kan godt snyde ;)

Og TAK for de fine ord ^_^

JL sagde ...

Stine: og netop det er en stor del af din/Stregens uimodståelige charme :)