Åh, vi har rent glemt at snakke om, hvordan det gik anden gang til yoga. Første gang var jo ikke sådan... super.
Tal lige om at være en spade til ALLE dele af yoga.
søndag den 15. juli 2012
Glemte selvironien i omklæderen
Tal lige om at være en spade til ALLE dele af yoga.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
17 kommentarer:
Jeg kan desværre ikke sige det på andre måder, end at det bliver bedre. Gik engang nede hos den der yoga dame på Vestergade i Århus - og hun sagde, at det var ret normalt, at blive meget følelsesladet under afspænding (eller også var det til noget andet, hvor vi lavede det samme - det er i hvert fald ret normalt)
Og halvanden time er laaaaaang tid. Går sjældent mere end 50 min ad gangen - ellers tror jeg også jeg ville tude af bare smerter.
Håber du får det bedre med det!
Hej ærligt, jeg har sådan en yogastilling der altid får mig til at hyle (den der hvor man læææææner sig langt forover og kan mærke alle de små muskler mellem ribbenen). Sidst jeg fik tudeanfald af den, sagde min sidemand, at hun bare synes det var så smukt, at jeg kunne blive så forløst af yoga. Så det komplimnet er hermed givet videre til dig. Det er smukt Stine, smukt!
En del af yoga er jo også at mærke sig selv og sine egne grænser. At være lydhør over for disse.
Så du har ikke fejlet. Tværtom.
Jeg græder tit til Yoga. Mest når jeg ikke få mine stillinger til at fungerer, men også til afspænding. Har valgt at se det som et tegn på et jeg er et menneske i kontakt med mine følelser.
Ronja: Jamen det skal det også blive. Jeg købte et klippekort på 9 gange, og jeg må ikke kvitte før, de er knoklet/tudet igennem. Jeg satser på, at jeg er bomstærk og kun normalt følsom snart...
FruForstad & Astrid: Jeg har svært ved at sætte ord på, HVOR lettet jeg er over at høre, at jeg ikke er den eneste. Det føltes sådan i onsdags... Tak for jeres kommentarer.
Hustru: Jeg håber, at jeg snart bliver i stand til at møde yoga med den indstilling. Tak for dine ord,
Uha, jeg kan godt huske det! Men giv ikke op! Det bliver lidt bedre gang for gang, og pludselig kan du alle 1½ time!
Jeg er helt holdt op med at kigge på de andre og nøjes med at glæde mig over de små fremskridt jeg selv mærker.
Held og lykke og godt mod!
Jeg kan huske dengang jeg til yoga fik at vide, at nu skulle vi til den "afslappende" stilling. Jeg ved ikke, hvor min yogalærer havde fået den opfattelse, for hvis ikke man er både stærk og spinkel, så er "hunden" bare helvede på jord. Jeg gik ikke til yoga ret længe.
Karen S: Så er det dig, jeg vil være, når jeg bliver stor :)
Nat: I so KNOW!!! Det værste er at skulle ned i armbøjning, sær skubbefrembevægelse og så lave den der. H A D E R den øvelse, og jeg spænder så meget i nakken af den, at min yogalærer blev bekymret :^/
Kære Stine
Du gør det rigtigt. Nyd nu bare en god tuder og så giv slip. Det er sikkert det, du har allermest brug for.
Stine for dælan. Det er jo bekymringen over den sorten muld, der strømmer ud af dig. Don't worry. Jeg sender dig bare nogen nye frø, hvis det ikke lykkes!
Thilde: Men når nu ingen af de andre gør det, så føler jeg mig endnu mere dum :-/ Men hvis du siger det, så er det nok rigtigt. Tager en stille tuder i morgen igen, garanteret...
Mette: Du har garanteret ret!!!
Det er meget meget normalt at græde under afspændingen:) Det skal du ikke være ked af.
Krokodillen er svær (der hvor man går fra planke og ned i kobra, altså sænkeskubbebevægelsen) men hold albuerne ind til siden, skulderne på plads (sammen og langt væk fra ørerne - tænk på at åbne brystet). Pas rigtigt meget på din nakke, hvis det er fordi øvelsen er for hård, er der en variation på knæ (http://netspirit.dk/new/?page=123 nr.6 her på - den ser fjollet ud men den er langt bedre for nybegyndere)
Hilsen Yogainstruktøren:)
Signe: Hvor er du sej, at du gider skrive det! Og mange tak for billederne. Mit største problem er vist, at jeg ikke har armkræfter nok til at sænke mig og komme op igen, og slet ikke det tempo, så det bliver enten sprællen rundt eller en snyder med strakte arme :-/
Jeg har både grædt og snorket under afspænding. (dog ikke den samme omgang afspænding) Har tit fniset af mig selv over, HVOR dårlig jeg var til at ligge og rode rundt i en knude på gulvet.
Cecilie: hvorfor er det, vi ikke går til yoga sammen?
Du skal ikke være ked af det. Er sikker på at du "udvikler" dig helt vildt meget fra gang til gang :-)
Der hvor jeg går må man meget gerne græde, og der er masser af krammer(hvis man gider) og en kop te bagefter, og man må også gerne lige pause og ligge stille på måtten hvis ens krop ikke lige magter flere fisk eller strække ud eller roden rundt.
Tag bare en pause undervejs. De andre har garanteret lukkede øjne alligevel:-)
Det har jeg også gjort - flere gange ...
Den ene gang kom Fantastiske Yogalærer hen og tog mig i hånden og blev siddende indtil lige inden alle de andre åbnede øjnene. Hun hedder Stine. Folk der hedder Stine er tydeligvis nice
Send en kommentar