mandag den 31. december 2012

Nytårstegning






Se, hvad jeg har tegnet til Per Vers' seje nytårsnummer "Fortsæt" - som du kan høre HER.

GODT NYTÅÅÅÅÅÅÅR.
Vær søde at passe på jer selv og hinanden.

søndag den 30. december 2012

2012 på første






 Jeg blev opereret for første gang i 2012. Jeg var indlagt på et hospital for første gang i 2012. Jeg var meget dårlig til at være indlagt på et hospital.










Jeg kom mig over en operation for første gang i 2012. Anne og min søster gjorde alt for at hjælpe. Jeg var bedre til at komme mig over operationen end den angst, der sad tilbage - også selvom jeg blev erklæret fri for kræft i 2012.







Jeg blev forelsket i en læge(studerende) for første gang i 2012. Jeg havde mødt ham allerede i 2011, men det gjorde mig ikke mere rolig den dag i februar, hvor jeg stødte ind i ham på en bar. Vi dansede sammen for første gang i 2012, også selvom jeg havde brændt ham af dagen inden.








 Jeg var ude og løbe for første gang i 2012. Jeg troede ikke, jeg kunne løbe. Jeg troede, jeg ville gå i stykker måske. Eller kaste op. Men jeg løb. Det vil jeg gerne igen, når lyset vender tilbage.









Jeg stillede et stort spørgsmål i 2012. Det var ikke første gang. Men det var første gang, jeg fik så godt et svar.









 Jeg legede med have for første gang i 2012. Det var ret fantastisk.









Jeg udkom på rigtigt papir for første gang i 2012. Min tegneserie var ikke den stærkeste i antologien, men jeg er stolt alligevel. Jeg blev anmeldt for første gang i 2012. Slagtet her, ikke forstået her og vist nok rost lidt her.
Jeg lavede i øvrigt også nogle illustrationer og nogle vægtegninger i 2012 - du kan se nogle af dem her, hvis du vil. 










StineStregen blev udstillet for første gang i 2012. På kunstmuseum. Du kan se en fotograferet rundtur her. I den forbindelse fik Politiken mig i knæ med nogle pæne ord. Det var jeg glad for, det er nemlig næsten for sårbart at udstille på kunstmuseum.
Jeg har iøvrigt lavet en slags scrapbog over StineStregen-begivenheder her.






Det ville være fjollet at påstå, at jeg blev glad for, at I læser med for første gang i 2012. For sådan er det altid. Men 2012 var hæsblæsende. Og I var søde. Ikke mindst efter operationen, hvor jeg mere end én gang fik en smuk kommentar eller en heppende mail, der krævede en lille saltvandsofring i øjenområdet.
Tak! Fordi du læser med. Fordi du er dig. Og fordi jeg allerhøjest ville være en tankestreg, hvis du ikke kiggede forbi ind i mellem.
Godt nytår.

mandag den 24. december 2012

GLÆDELIG JUL





Jeg håber, der er pakker og kærlighed nok til jer allesammen derude.

mandag den 17. december 2012

Decemberregn









Det grå med trommelyd får mig til at sove, når som helst jeg ikke holder øje med mig.

Tilføjet: Hvis du stadig er vågen, skulle du tjekke det her link og se, hvor stinet din jul faktisk kan blive...

søndag den 16. december 2012

Ned på jorden igen
























(Den sidste tegning er nok forvirrende, hvis man ikke ved, at vi sover på hems)

Vinderen er...

...Mette! Stofnet og tegning vil finde sin form særligt til dig inden længe.

Jeg har skrevet til dig direkte, så hvis du hedder Mette og ikke har fået en mail fra mig, har du enten sat forkert mailadresse på eller ikke vundet. Jeg er meget meget meget glad for ALLE jeres svar, især dem med begrundelser. Det var virkelig rørende. Tak fordi, I ville være med.

lørdag den 15. december 2012

Pynt og pæne ord 3

Samme princip som vol 1 





fredag den 14. december 2012

Pynt og pæne ord 2

Samme princip som vol 1 





torsdag den 13. december 2012

Pynt og pæne ord 1



NU ER DEN HER! Julehits volume 3! 

Denne gang uden hævnere og heste fra helvede. Jeg synes nemlig, at vi skulle bruge julen på at sige noget pænt til hinanden. Så her er en version lige til print, klip, farve, personligt kompliment og hæng op (fx i kontorlampe eller på grangren).







Og en version til dem, der kun magter print og hæng op.






God fornøjelse - som altid må I meget gerne poste billeder på facebook, hvis I ender med at hænge det op. Der kommer mere i morgen. OG dagen efter.

onsdag den 12. december 2012

Glat





tirsdag den 11. december 2012

Siden sidst





Jeg gav mig selv et ordentlig hak i fingeren med en kniv. Sådan et sår kan virkelig bløde meget. Sådan en voksen kan virkelig græde meget ved synet af sådan et sår og så meget blod.








Jeg glemte, at jeg skulle i Kulturnyt på P1. Og nu har P1 tilsyneladende glemt at lægge Kulturnyt fra fredag formiddag op som podcast. Synd, når man nu nåede det, trods alt.
Tilføjet: Nu har de lagt på lige HER.




Jeg bor pludselig sammen med verdens største fjernsyn. Og manden, der ser nødvendigheden af verdens største fjernsyn. Altså denne gang uden prøvetid og lejlighed i reserve.

onsdag den 5. december 2012

Dette er skrevet uden brug af pegefinger

I går bøffede jeg en kniv i hånden på mig selv. Det var selvsagt ret usmart, når man nu skulle bruge den hånd til at tegne med. 

I dag er hånd overhovedet ikke spor munter, så der kommer stadig ingen tegning. I stedet kan i HER se, hvad der sker, når en flok raske teenagere besøger et museum og samtidig stiller spørgsmål til den udstillende tegner (jeres truly) via Twitter. Virkelig godt tænk af Kristina, som er læreren.

Vi skal lige huske, at den slags går stærkt, og når det går stærkt, er det altid stakkels lille grammatik, der taber...





Jeg forsøgte faktisk at tegne en lille hilsen som tak for de spændende spørgsmål. Men den blev lidt spag, og knivsåret straffede forsøget hårdt - jeg har nemlig skåret mig lige der på pegefingeren, hvor man åbenbart støtter og holder på ALT. Skide fikst.





mandag den 3. december 2012

Posedamepræmie




Aj, men hør nu lige... Min post om min fødselsdag var post nummer 1.000! TUSIND! Og jeg var for sprutdårlig til at opdage det. Jøsses. Men helt ærligt... julen nærmer sig, jeg har fødseldag og nu jubilæm... I fortjener en gave! Jo, I gør så. Allesammen. Men det har jeg ikke råd til (jeg betaler selv denne gang). Så there can be only one - der vinder et indkøbsnet med en StineStreg på. En unik en.

Du skal bare lægge en kommentar med titel/link til/på dine tre yndlingsstreger her på siden og din mailadresse inden den 15/12, så er du med i puljen, når jeg trækker vinderen den 16/12.

Jeg vurderer ud fra vinderens tre valgte streger og posens format, hvad der ville være sjovt at lave til personen - der også får originaltegningen med posten.

Jeg ved ikke, om jeg kan nå at få den frem inden jul, så tænk egoistisk og ikke "YES! En billig gave til min mor!"

SNE - det var her!




søndag den 2. december 2012

Hip hurra og himmel og helvede

Det er meget blandet, det her med at være 32... Her følger en foreløbig rapport.


DAG 1 SOM 32-ÅRIG
Startede på P4, der bad mig tegne dem et postkort. Senere blev de nogen-og-tyve bedste mennesker i hele verden stablet op på mine få møbler, hvorefter de drak mig fra hus og hjem og gjorde mig lykkere, end jeg nogensinde havde forestillet mig, man kunne fortjene at være på sin fødselsdag.









DAG 2 SOM 32-ÅRIG
Døden nær. Ikke engang pomfritter og cola hjalp helt nok. Tør ikke tjekke egen ånde. Blev først frisk til at samle Lego Batman-gave efter mørkets frembrud. Svært at forestille sig at skulle være vågen og påklædt nogensinde igen.