Det bliver aldrig kedeligt

Den sidste måned har jeg tegnet mere end det sidste halve år, tror jeg. Gid det bliver ved.

Keep It Simple - og hyggeligt

Ida spørger "Hvordan ville du illustrere en svær faglitterær bog? F.eks. et emne, du synes er svært at forstå?"


















(og så meget færre delte ord)

Barnemad

Jeg ville ELSKE at vise barndomstegninger, men jeg har ingen. Og jeg tror desværre ikke, mine forældre gemte nogen tegninger - jeg lavede sikkert også nok til, at de kunne isolere slotte med dem. Måske endte de mend at gøre det.

Men det, jeg kan se i mine gamle stilehæfter, er, at jeg lavede tegneserier helt fra starten. Den første stil jeg kan finde, handler om et egern. Den starter meget entusiastisk og slutter ret pludseligt. En af de andre handler om Batman og Dracula - jeg gætter på, at jeg lavede den til min søster, så hun ville grine og sige, at jeg var dygtig.

SuperStine!

Fra Anne

Jeg er virkelig uoriginal på det punkt. Jeg vil bare være badass, ligesom ham Wolverine. Desuden forestiller jeg mig, at hvis man havde fabelagtige evner til at hele i raketfart, så ville man være en lidt mindre pylret superhelt (for jo, man skal være helt, hvis man får superevner - with great power comes great responsibility!).

Ps: Ane - det er nemmere, hvis man bruger en model ;) 

Ikke så sårbar

Både ja og nej. Heldigvis tømmer mit hjerte sig kun på siden her, når jeg beder det om det - og de store ting kommer på lidt forsinket, så jeg liiiige kan mærke efter først. På den anden side, er det mange mennesker (knap 14.000 unikke besøgende i januar, hej præstationsangst), der ved enormt meget om mit liv. Men altså... det føles lidt, som noget vi leger. Alle er så søde, og det er garanteret 14 og ikke 14.000, der kigger med.

Verdens mindst festlige festivalgænger

(på tegningen står der "hvem skal du se på Northside?")

10 år klogere, helst også

Fra Anne




Og Kris.

Hvorfor er det så svært og uhyggeligt at indrømme, at jeg drømme om at tegne? Tegne og fortælle. Helst mine egne ting. Det er første gang, jeg skriver det højt på det store internet. Og jeg har lidt lyst til at pille det ned igen. Jeg håber, at man også kan blive 10 år modigere.

You da man!

Sanheden er nok, at jeg ville stå i et hjørne et sted og ikke turde tale med piger. Og kigge meget på egen skægvækst, mens jeg skælvende frygtede det uundgåelige øjeblik, hvor jeg skulle tisse.

Gennemtænkt - som resten af mit liv

Svaret er nævnt kort her på siden engang for lææænge siden. Det handlede om brede muligheder. Ved siden af er der også de grunde, jeg er mindre stolt af: Der var mindre risiko for at blive en gigantisk fiasko, end hvis jeg forsøgte at tegne mig frem i verden, og så forestillede jeg mig, at jeg sådan skulle sidde på en café og skrive klummer. For det er der jo smaddermange, der lever af.

Arve/rode-stykke

Vejen til hjertet

...går også gennem maven for visse damer. Det viser omfattende research gjort på 50 kvm i hjertet af Århus.

Vidste I godt...

...at der ikke er nogen, der rydder stierne i skoven for sne og is?

Forventningsafstemning schmormentningsafstemning

Et ikke-svar i yndig kjole

Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at jeg minder om Snehvide overhovedet. Men det er svært at svare på spørgsmålet, for jeg ser film efter humør. Jeg vender tilbage til Chihiro, Once Upon a Time in the West, The Graduate, Bernhard og Bianca - og mange mange mange andre film.

Penis-tv med svigermor

Jeg kan simpelthen ikke poste det her uden at nævne, at vi altså ikke plejer at udsætte gæster for vores frådende dårlige tv-smag. Medmindre de gerne vil, altså, så er de jo selv ude om det. Det var dog ikke helt tilfældet her.

Katteklemme

(Dysten om Kat Uden Pels vs Kat Med Alt Pels I Hele Verden har stået lidt i vejen for navnesnakken - men engang kiggede vi på en kat, der hed Etta Cameron. Den fik et andet hjem, før vi fandt en perfekt lejlighed med katteplads.)

Kære Trine. Gør alt.

Trine udviser en foruroligende stor tillid til mig som beslutningstager og sender dette spørgsmål...

Mit svar er muligvis kompliceret, men TÆNK på alt det, man kunne nå...

Once you go unicorn...

I dag et fint fint spørgsmål fra Nadia.

Og mit svar:
(bliver større, hvis du klikker på tegningen)

(Ind i mellem læser jeg også fancy stuff fra Samlerens og sådan, men det kan ikke hamle op med et mageløst eventyr)

Brændeknudekattedronning

Jeg prøvede at friste lidt på facebook - med at I kunne stille spørgsmål, og så ville jeg tegne svaret. På en frisk dag, kan man vel kalde tilslutningen beskeden, men altså, dem der gerne vil spørge noget, de skal være velkomne. ISÆR hvis spørgsmålet er tegnet.

Kuluk sendte det her spørgsmål på stinestregen(a)gmail.com:

Og jeg svarer hermed:

Det er nok kun skægt, hvis man har set Twin Peaks. Eller kan forestille sig en alvorligt slap dame kyle en god brændeknude mod en bette tønde.

"Det kræver bare vilje"

Hvem end der sagde det om freelanceliv, har åbenbart trukket det tilbage igen.

Aj, jeg har faktisk også opdateret LinkedIn OG Pinterest. Tror nok, der er nogen, der er på vej.

Det sker for tit

(og med tit mener jeg hver gang)

Arh, følelsen af at sende en faktura for tegnearbejde.

Arh, følelsen af at komme i tanke om, at jeg stadig bare er mig.

Tilbage fra projektland

Store tegneprojekter er lidt ligesom eksamen. Manisk slid og søvnløshed.

Yes-arm, når der er afleveret.

Trang til at gemme sig, så man slipper for ydmygende hånlatter fra dem, der skal bedømme.

 Og bagefter kan man overhovedet ikke huske, hvordan man egentlig plejede at gøre ting. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det er mig, der plejer at tegne StineStregen.