INGEN ønskede ræveunger og muffins

Det er sjovt, når ens job er at livetegne med børn. Det gider jeg godt igen. Og hvis børn ikke får mindre drabelige, sportslige og tekniske interesser, skal det helst være med Erik igen.

Hej sæson for smukke altanhaveplanter

Når man ikke har en fast indtægt, må man ikke bruge penge for sjov. Det prøver jeg, at lære mig selv ved at gentage og gentage og gentage, mens jeg stritter vildt imod.

Man fikser et problem...

...men så kommer der et nyt.

Nu har jeg varme hænder i grimme handsker og kolde fødder i revnede støvlesåler.

(Jeg håber, du skammer dig, Ilse Jacobsen Hornbæk. Støvler med såler, der flækker efter én sæson? Tsk tsk tsk)

Så må vi skiftes til at være ude

Der er intet værre tidspunkt at mangle varme vanter på end randen af foråret. Men ved I, hvad provokerende ekstrakolde præ-forår ikke havde regnet med? Kærestehandsker! Kæmpestore termohandsker på mandemåden. HA, Snevejr!

*puf*

Man bliver i meget god tid bedt om at holde et foredrag. Man får idéer. Man får mange idéer. Og når man i sidste øjeblik sætter sig for at skrive dem ned, forsvinder de.

Hvad vil folk ikke tænke

Det sku være ulovligt

...at udleje lejligheder med kæledyrsforbud. Folk bliver ikke mindre katteskrukke.

Svaret er sjældent kage

...det gælder åbenbart også under oplæg på Journalisthøjskolens karrieredag.

Eller er han for sød?

Gør man rent for sjældent, eller praler man for meget med det, når ens kæreste husker at rose begivenheden ved hjemkost fra bytur klokken 4 om morgenen?

En slags mærkedag

...og det var ikke engang mig, der huskede den. Selvom jeg er den eneste, der kan huske selve begivenheden.

Det omgiver et forhold med en vis portion mystik og en god del overraskelser, når nogen husker alvorligt dårligt efter et par øl.

Kritisk tilstand

Håndens ugerning

Borte med bjørnetrækkeren

Jeg er ikke speciel modig, så jeg har ikke så mange førster. Men i går var første gang, jeg var til afskedsfest for nogen, der stikker af med cirkus. For det gør man åbenbart stadig, løber væk med cirkus altså. Jeg glæder mig ret meget til at følge med i Anne-Mettes blog og få indsigt i, hvordan man træner katte, elefanter og popcornsmaskiner.

Koldt koldt kold

...var min første tanke, da jeg vågnede. Og da jeg stod op. Og da arriverede i nye kontorfællesskab på Ceres. Og da jeg handlede i Netto. Og da jeg kom hjem. Og nu.

Ung og vild og gammel og magelig

(Og det er altså ikke mig, der tolker Pipi-kaniner ind i historien. Han er her)

En alvorlig snak om stress

Om en måned er det to år siden, jeg fik bekræftet af lægen, at jeg havde det så populære stress . Fancy navn, ussel tilstand. Jeg gætter på, at det føles forskelligt for alle, men jeg prøver at svare så godt, som jeg kan - og det betyder nok en del tekst i forhold til sædvanligt.

Jeg prøvede at fortælle lidt om det i StineStreger, mens det stod på her.

Jeg har aldrig husket godt, men pludselig var det helt skidt med at huske. Min hukommelse er stadig meget langt fra sig selv, og 'sig selv' var i forvejen en temmelig skidt hukommelse.

har altid været ekstrovert, men pludselig blev mennesker noget, der krævede overskud, og alt der krævede overskud, skulle undviges. Samtidig mistede jeg ligesom evnen til at være til stede i 'nu'. Her to år efter elsker jeg at være blandt mennesker igen, men jeg er genertere end før - og bliver nemt overstimuleret, hvilket kun kan fikses med alene-tid.

Jeg blev nok først sådan rigtig bekymret for mig selv da jeg begyndte at blive svimmel i ret lang tid ad gangen. Sådan må-lukke-øjnene-og-holde-fast-svimmel. Det vidste jeg godt, at man ikke kan undskylde med "jeg har altid husket dårligt" eller "jeg er da også så pisse følsom". Stresstest på nettet viste da også, at jeg var forbi det røde felt og over i et sortere område.

Men hvad gør man, hvis man kender nogen, der har stress? For mig var det meget rigtigt, at Anne tog styring og gav mig ordre på, at nu gik vi til lægen. Det var en giga lettelse, at jeg ikke "bare var så skide sart". Den var faktisk ret gal.

Jeg blev sygemeldt og kunne pludselig mærke andet end tonsvis af tanker. I en hel måned var min krop så fuld af ængstelighed, at jeg var ved at brække mig. Det var ligesom følelsen af, at i morgen skal jeg til mit livs vigtigste eksamen nogensinde, og jeg VED, at jeg dumper den. Det er noget med adrenalin, læste jeg et sted. Ved siden af følte jeg mig lidt som en taber, og jeg tænkte meget på, om jeg overhovedet ville kunne blive glad igen, eller om jeg var forandret for altid.

Jeg har ingen tips overhovedet til, hvordan man kommer sig over det. Min læge var ingen hjælp - hun sendte mig i arbejde, da jeg kom for at snakke om, at det ikke var blevet bedre efter en måned. Hun hjalp mig ikke, sagde bare, at det ville gå over. Tid hjælper vist nok. Men for at være helt ærlig, er jeg stadig mærket af det. Hvis dine venner har det lige sådan, så håber jeg, du vil møde dem med en verden af overskud - man er virkelig ikke meget værd i den periode, så alt hvad folk kan hjælpe med, er guld værd (plus, hvis de ligesom mig glemmer ALT, så får de brug for din tålmodighed).

Nye tider

...og så blev vi BEDSTE venner

Lena Dunham! Jeg er rablende fan.

Sur ræv

Ok, lidt mere vred end bange, men altså, nu havde vi det lige så sjovt...

Nuttebasse

Spørgsmål fra Kris:

Et lidt usædvanligt svar - for jeg kan jo ikke bevise hverken det ene eller det andet med en tegning. Jeg var tyk og skaldet, nok mere charmerende end nuser, mens min søster var den yndige med slangekrøllerne. Her er jeg med min morfar i det sommerhus, som hans far byggede. Min morfar tegnede også, da han var ung. Mest ænder.

Lidt flere taberstriber

Taberstriber i pastel

Nå, men vi var jo nogle stykker, der deltog i Politikens stribekonkurrence. Og en, der vandt. Som ikke var mig. Og hvor lidt jeg end troede, det ville påvirke mig - for jeg regnede ikke med at vinde - så blev jeg sgu lidt trist alligevel. 

Så for at striberne ikke skal ligge og skamme sig i et hjørne, så viser jeg dem lige her. Nogle af dem, altså. Jeg kom til at lave ret mange, for det var så helt vildt skægt at fortælle om mine små kattedamer. Og jeg kan nu stadig godt li dem, selvom de altså ikke er Politikenmateriale.

(Psssst: Hvis du trykker på dem, bliver de store nok til, at du kan læse teksten)