Tillid til egne altanhave-evner

...opstår, når man har lagt (og tilsavet) træfliser på altanen helt selv. Åbenbart.

Håber i øvrigt, nye tomater fra Ikea kan leve op til sidste års Ikea-tomatbusk, der gav og gav og gav, uanset hvor ofte, den blev glemt.

Damn you, ødelagte hukommelse

(...ok, måske var der også tale om en lille bitte fuldskab)

Det eneste, jeg kom i tanke om i løbet af samtalen: At vi sad på en trappe, og at hun flashede en direktørtitel, som jeg var meget imponeret over. Resten forsvinder i tågeland.

Ungdomsfunky til morgenkaffen

(Ja, du ser rigtigt. Det er solbriller. INDENDØRE!)

Der åbner sig ligesom en sommerverden af alt-kan-ske, hvis man tilsætter sin morgen en skvæt af Daft Punks Get Lucky.

Naturlig fordel

Fri for voksentvivl

Ind i mellem er det fedt at lytte sig tilbage til tiden, hvor man ikke troede, man kunne tage fejl. Jovist betød teenagerliv massivt selvhad, usikkerhed, tristhed og ensomhed - men også en vis gejst overfor egne overbevisninger. Savner ikke at være teenager, men gad godt låne lidt ukuelighed af teenager-Stine ind i mellem.

Lærer det langsomt

Når man er ansat et sted og har for travlt, er det synd, og hvem klager vi til. Når man er selvstændig og har for travlt, så skal man være taknemmelig.
(Jeg ER taknemmelig, men jeg er dælme også glad for, at de to sidste uger er bag mig nu. Hu hej stresspøl.)

I det mindste ingen om kap-drikning

Fulde-Stine har en tendens til at dyrke dårlige sider som en hobby. Pludselig skal alle have deres liv fikset via bedrevidenhed (mindst to bare i weekenden), eller lægge skuldre til så meget usikkerhed, at de bliver klemt ud i at sige noget pænt (skete for mindst to andre). 
Pssst, et lille glimt af, hvordan det er at drikke med tegnedamer her. Ikke for folk, der frygter mandebrystet.

Da hjerne havde hattedag

Tilsyneladende et populært kursus i nabolaget

Oooooog en halv time efter den her tegning var postet, skete det her. ALDRIG mere messe med de fugle.

Børneforkølet

Sådan prøvede jeg at gøre turen hjem fra Milano vanskelig

Det tog kun en halv time at gå fra udstillingen til banegården med lufthavnsbussen. Eller, det ville det have gjort, hvis man ikke skulle gennem verdens største park først. Og hvis man havde drejet rigtigt der, hvor en begejstret rød firkant på kortet proklamerede, at design er alle tiders. Citatet i tankeboblen er fra en møbelbutik, der havde plantet træer i loftet. Ikke noget konstruktivt sted. Men en rask gåtur på over en time kan vi alle trænge til.

Sådan blev jeg så fotogen i Milano

Mine hænder kunne heldigvis godt holde til at brodere og tegne en hel dag. Det var værre med ryggen. Og koncentrationsevnen - jeg havde vist ikke regnet med at blive fotograferet så meget. Jeg var selv bedst til at fotografere mit næsten færdige arbejde. De skal på auktion for velgørenhed. Og så kommer der en limited edition på tryk med lille håndbroderi - når teknikken bag engang vil lykkes, altså.

Sådan reagerede de fleste i Milano

Jeg tror, det hed Milan design week 2013. Den danske udstilling hed Danish Chromatism. Jeg sad om torsdagen og tegnede og broderede fra morgen til aften på de der højtalere. Det er der blandt andet billeder af her. Jeg havde i øvrigt hverken cd-rommer, plastikposer eller pressekit, og det gjorde nogle damer ret så sure.

Sådan kom jeg til Milano

Den nemmeste måde at komme til Milano på er at følge i hælene af manden med billetterne. Som kan have benvarmere på. Det, jeg skulle dernede, var at lave en hånddekoreret special edition-serie af Libratones zip-højtaler. Jeg havde brodereskitser i flere farver og skitser med i tasken - og en farlig fin video med tegneri på internettet.

Før og efter det store spring

Fodboldkæreste

Sol i sind

Mens vinteren nyder sin anden ungdom, har jeg lidt mistet overblikket over... alt. Hvorfor kommer solen ikke og giver mig energi? Jeg var midt i en ret spændende portion selvmedlidenhed, da Doktor Von Flottesen tømte postkasse - og fandt sneglepost til mig! UDEN små ruder på. Og det viste sig faktisk at være frøpost fra søde søde Frk Kræsen. Der har sendt mig muligheden for at så jordbær. Aj, men hvor meget Den Menneskelige Solstråle kan man lige være?