Kære jer, der ind i mellem spørger, hvordan man bliver mere kreativ i sit arbejde. Der er selvfølgelig ikke nogen opskrift, men her er et par pointer, der virker for mig.
De originale tanker kommer tit, når man er forbi både de meste oplagte idéer og perioden med panik over, at man er håbløs som kreativ.
Ikke forstået sådan, at man altid kun kan få idéer når man tisser eller er i bad i sommerhuset. Idéer kræver for det meste, at man beslutter sig for at få dem, og så giver sig til at arbejde på at få dem. Men det er rart, hvis folk ikke forventer, at man "ligner en der arbejder" imens. Især hvis man ikke er vant til at få masser af idéer kan det være rart at gøre noget andet, end man plejer.
Hvilket IKKE skal forstås sådan, at man skal danse afrikansk trommedans med buggivuggi eller bruge en halv time på at finde på ord, der ikke findes. Det er efter min mening en misforstået måde at "åbne for det kreative center", der tit leder til en ret spøjs dag - men 100% ikke-brugbare idéer. Man kan godt være fokuseret og samtidig være kreativ.
Hvis jeg sidder fast og ikke kan finde den rigtige idé, så går jeg. Altså ikke hjem i seng, men jeg skifter omgivelserne ud og begynder at gå. Fx i en skov eller et andet sted med helt andre indtryk. Jeg lader alle noter blive hjemme og stoler på, at min hjerne kun husker de vigtigste pointer (men stoler ikke mere på min hukommelse, end at jeg har en lille blok med til at skrive nyopståede idéer på). De anderledes indtryk og min krops bevægelser gør, at jeg tænker helt anderledes. Er man flere er det endnu bedre, for man snakker på en helt anden god måde, når man går og går. Og man må godt få is imens.
At sove på sagen er i øvrigt fantastisk effektiv, når ens hjerne føles lidt kogt, men de fleste arbejdsgivere ville nok flække midt over, hvis man tog sig en skraber på kontoret.
8 kommentarer:
Det er det klogeste jeg længe har læst! Tak
Jeg er 100% enig. Det er sådan det sker.
Jamen, så er jeg slet ikke en (læs:den eneste) tosse, når jeg går rundt der uden mål og køler min hjerne, eller når de gode ideer popper op under hjelmen midt på cykelstien? Det må være dagens skønneste nyhed!
Ih, krea coaching, najs :o)
Kom med flere kloge og faglige ord.
Har haft skriveblokering i ugevis, fordi jeg har været, vred, ked, modvillig, ligeglad og en lille smule doven.
Skulle nok ha' gået mig en tur eller prøvet det der stammedans.
Så genkendeligt fra mit skrivelig og facebooksider og tak for stregen .... I just love it
Man kan få gode ideer i bogen "i bad med picasso". Den skulle være ret god.
Hvor er det dejligt at du er så ærlig :)
Ofte kræver det nye omgivelser at få de godt ideer. Det er sikkert derfor, at der på mange bureauer er indrettet et afslappet område. Det er bare sjovt at det er så sjældent jeg har set det i brug, selvom jeg kommer uanmeldt forbi.
Men du har ret. De fleste ideer kommer lige der hvor panikken bor.
Christina: Selv tak :)
Susling: *highfive* på det!
Line: Næææ nej, det er en herlig måde at få idéer på :)
Frk Dahl: ELLER læse det næste indlæg, der gerne skulle hjælpe mod skriveblokering...
Mette: Fedt!
UR: Den har jeg aldrig hørt om...
Sarah: Jeg har ventet med at skrive det her indlæg til nu, hvor en arbejdsgiver ikke kan føle sig truffet. Men det er min erfaring, at man indretter de kreative områder og så regner med, at folk kan sidder der i kort tid. For de er jo ikke rigtigt på arbejde, når de sidder der. Dem, der bliver tænkt på som hårdarbejdende, de sidder ved en skærm hele tiden. Stille og knoklende. Det er helt fallit.
Send en kommentar