mandag den 26. august 2013

Det hedder stadig VORES rod




6 timer. Så lang tid brugte jeg på at rydde op i lejligheden. 5 ting. Så stor en del af ansvaret for vores mayhem af rod havde ham lægegutten. 
Jeg undrede mig mere end 4 gange over, at han egentlig gider bo sammen med mig.

6 kommentarer:

Astrid sagde ...

Jeg har samme problem. Hver gang jeg bliver irriteret over rod opdager jeg at 90 % af rodet tilhører mig selv... Det er ret irriterende at jeg ikke bare kan skyde skylden på en anden.

StineStregen sagde ...

Astrid: Det er jo brutalt! Skal man så rette alt den irritation mod sig selv - nej vel?

Sine Smed sagde ...

Har det på præcist samme måde herhjemme. Når jeg først lukker mig ind i mit krea-humør. Så ligner stuen et sted hvor der er har været voldsomt jordskælv, efterfuldt af en en stor bombe.
Tror det må være hårdt at bo med sådan et rodehoved ;-)

Rikke sagde ...

Åh ja, det er så forfærdeligt.. Min kæreste roder slet ikke, hvorimod jeg altid har strikketøj, hækletøj, mere strikketøj, symaskine og alt mulig andet stående fremme. Gerne kombineret med opslåede bøger, lektier og andet. Jeg roder! Og han gider ikke rydde op :( Dårlig kæreste ;)

Unknown sagde ...

Åh, kom i mine arme, Stine - min mand går tålmodigt og rydder op herhjemme... efter mig :-o
Og ja - jeg bliver frustreret over rodet og endda irriteret, når han spørger, hvor den og den ting har sin 'plads'. Det er sjovt nok ikke alting i mit liv, der bare har en rette plads.

Astrid Meyer sagde ...

Velkommen i klubben af rodehoveder.. ;) Den anden dag havde jeg fri, og så ser jeg det altid som en luksus at glemme at sætte ting væk igen, når jeg har brugt dem.. Så bruger jeg store armbevægelser og skal åbenbart sprede mine ting i hele lejligheden for rigtigt at kunne slappe af. Må da snart indse, at det ikke er en luksus - det er bare rod:)