De gange, jeg prøver at forklare, ender det med, at vi tænker det samme:
Man vil jo helst ikke være til besvær - så vi mangler egentlig bare, at "at tage sig sammen" begynder at virke på flovhed og følsomhed.
torsdag den 29. august 2013
Flovhed i vejen
Man vil jo helst ikke være til besvær - så vi mangler egentlig bare, at "at tage sig sammen" begynder at virke på flovhed og følsomhed.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
27 kommentarer:
JA! Lige præcis. Sådan er det.
Og også fremmede toiletfaciliteter - glem ikke dem. Og nattøjssituationen.
Hå-hå-hå-hjemme-bedst.
Jeg føler med dig! Og der er altså ikke noget at være flov over, Stine. Det er ikke der kan lide at overnatte andre steder, være oppe længe og snakke og er hurtige til at starte dagen... Jeg er mega langsom med at starte dagen! Jeg er en sovetryne, og kan snildt sove 12 timer(!!). Men jeg hader altså at sove hos andre. Jeg vil have min egen seng... Og jeg kan sagtens bruge hele formiddagen på at vågne op, og ikke snakke med nogen! Det har altid undret mig. Men for nyligt fandt jeg ud af, at jeg er særlig sensitiv. Og så gav det hele ligesom mening :-) Man har et rigt indre liv, og er ikke bange for sit eget selskab :-)
Du rammer mine følelser så præcist, Stine! Og det er så pisse svært at forklare, fordi værterne som oftest tager det personligt og forsøger at "overtale" en med sætninger som: "Jamen, vi er altså også bare helt afslappede herhjemme" og "Du kan da bare være dig selv sammen med os!" Og så føler man sig bare forkert - ikke fordi, man ikke er god til at overnatte, men fordi man ikke bare kan overvinde det med fornuft og løfter. Æv!
Jeg tilslutter mig Louises kommentar: Det er en øjenåbner af kaliber, hvis man finder ud af, man hører til blandt den femtedel af befolkningen, der er særligt sensitiv: http://www.sensitiv.dk/om_sensitivitet
Jeg hader at overnatte hos andre. Min mor undtaget. Så det lader jeg være med, ret konsekvent.
Og hvis folk bliver fornærmede og tror jeg ikke kan lide dem - det synes jeg faktisk ikke er fair. Så har de ikke prøvet at forstå hvem jeg er, og så har jeg da endnu mindre lyst til at overnatte.
Det handler ikke om at være sart, og endnu mindre om at tage sig sammen. Hvem skulle have gavn og glæde af at man piner sig selv?
Ingen, blev der sagt.
Orv, hvor kan jeg relatere. Dertil kommer, når jeg ser mig nødsaget til at forklare, hvor angst jeg er for at skulle alene hjem om aftenen, og derfor egentlig helst vil tidligt hjem.
Eller at skulle forklare kæresten (som jeg har boet med i 5 år) at indtagelse af kaffe skal ske indenfor den første vågne, halve time af dagen.. Evt. i hysterisk toneleje efter der er gået en time.. Ak og ve! Jeg er dog glad for at vide, at man ikke er den eneste hypersensitive :)
Du er IKKE alene Stine, men det har du nok efterhånden fundet ud af ;) Heeelt enig ! Med alle kommentarerne også faktisk . . Årh mand ! Hvis bare man ikke var så følsom . . Men det bliver bare værre af at prøve at lave det om og presse sig selv ! SÅDAN ER JEG - BASTA ! :)
Det der med at "tage sig sammen" gælder ikke - og det holder ikke! Don't believe them!!
Man har lov til at ville være alene, sove hjemme og være skrøbelig - sådan er vi nogen, der har det :-o
Stine, du rammer SÅ PRÆCIST hvordan jeg har det - både det med at overnatte ude og det med at være voksen og mørkeræd! Jeg skal overnatte ude i weekenden efter en fest og jeg er ægte nervøs for det. Vil helst bare hjem i seng. Krydser fingre for, at der lige bliver lavet en natbuslinje fra Børkop til Aarhus inden lørdag...
Kan sagtens sove ude, men kender behovet for at kunne gå i seng, når jeg er træt, og tage det stille om morgenen.
Men jeg synes ikke, du skal "tage dig sammen". Det kan helt enkelt være sådan at man sover bedst i sin egen seng :-)
Du sætter ord på det, jeg selv føler men aldrig får sagt! VIRKELIG enig. Tak - tak for at jeg ikke er alene (der er tydeligvis mange flere ifølge kommentarerne) og tak for at du deler! :)
Jeg kender så godt den fornemmelse. Det er meget få mennesker, jeg har været tilpas med at overnatte hos. Det er jo vores personlige rum, det handler om, og det har man lov til at passe på. Det behøver man ikke være flov over, synes jeg.
Jeg er ikke bange for at overnatte hos andre, eller hygge til langt ud på natten selvom øjene er ved at falde helt sammen ... MEN ... dét at ligge i sin egen seng efter have været super selskabelig hele dagen er altså bedst. Man fungerer bedst hvis man har tid til være alene...
Hybel, 35 år som ikke (så ofte) sover ude men HELST og BEDST i sin egen seng.
Wauw hvor rammer du bare hovedet på sømmet. Udover at jeg ikke tænker på spøgelser, så er resten som taget ud af mit hoved, og jeg kan se at jeg ikke er den eneste. Jeg hader at sove ude, på nær hos mine forældre, og hvis jeg endelig er NØDT til det, hader jeg endnu mere morgenen. Min limit af selskabelighed nås forholdsvis hurtigt, specielt næste dag efter en overnatning. Jeg begynder at få knude i maven, ligesom hjemve, og jeg bliver indesluttethed og trist.
Det samme sker hvis vi får lavet for mange planer på en weekend. Mig-tiden er bare supervigtig for at jeg er i harmoni indeni. Og der ér bare nogen som aldrig vil forstå det. Endnu værre er dem som har svært ved at acceptere dem. Man føler sig nemlig superdum når man forklarer det.
TAK! Både til dig for at dele dine tanker, og for alle dem som skriver at de har det på samme måde...
Åh, tak for et super indlæg, og ligesom de andre skriver rammer det meget præcist! Havde slet ikke tænkt på alle de eksempler her, kun at jeg også er flov og føler, at jeg skal tage mig sammen:) Jeg tog en test forleden, hvor jeg fandt ud af at jeg var 'ekstra sensitiv' OG 'nyhedssøgende'. Anede ikke noget om det på forhånd, men jeg er så lettet over, at jeg åbenbart deler "diagnoser" med andre;) Se evt. her: http://www.sensitiv.dk/er_du_nyhedssgende
Åhh hvor er det rart at se det hele beskrevet på den fine måde! Jeg har det ligesom dig (spøgelserne undtaget), og har også tit fået at vide at jeg da bare kunne tage mig sammen. Det er bare svært at forklare hvorfor man ikke lige kan tage sig sammen, ikke? Der er ligesom ikke den helt store forståelse for behovet for alenetid...
CarryMyStyle det er jo lige det det ikke er, en diagnose :-) Sådan er vi bare :-) Jeg selv er også nyhedssøgende, og det kan altså til tider være ret drænende. For man bliver hurtigt mæt af indtryk og trænger hurtigt til ro. Men på samme tid trænger man også til at se andre mennesker, nye steder og opleve nye ting... Det er lidt modsatte følelser at have. Jeg bliver virkelig rastløs hvis jeg har været hjemme hele dagen, og ikke har set andre mennesker end kæresten. Men jeg får så hurtigt nok af at være i større forsamlinger...
Det beskriver så præcist min voksne datters følelser - hun er også særlig sensitiv, trænger absolut til egen-tid og kan sove meget længe, når hun er drænet for kræfter af at være sammen med andre mennesker. Den eneste hun bryder sig om at overnatte hos, er hendes storebror i København (vi bor på Fyn) for han giver hende plads (så godt som man nu kan på 50 m2) og tid :-)
Louise, jeg fortrød også min formulering, så snart det var trykt:) Du har ret, selvfølgelig er det ikke en diagnose:) Det er bare et resultat af en test, men er jo helt normalt. Ja, kender godt til rastløsheden, men samtidig søger jeg også meget alenetid. Hvis jeg har været sammen med folk i for lang tid ad gangen bliver jeg sur eller trist, og så ved jeg at jeg trænger til at lade op alene.
Du er ikke alene! JEG er ikke alene! Må jeg godt juble? YES.. fordi jeg ikke er den eneste, der har det præcis sådan der!
Jeg bliver også irritabel og kortluntet når jeg har været sammen med folk i længere tid ad gangen. Og det er selvom selskabet er dejligt. Så er jeg ved at lære, at jeg så trænger til at lade op, at være alene. Jeg sad her til aften og googlede løs. Her læste jeg, at hvert femte i verden er særligt sensitiv! Over en billion som er som os :-) Så føler man sig lidt mindre forkert og alene:-)
Og her er en lidt anden vinkel på "problemstillingen":
http://www.fastcompany.com/3016031/leadership-now/are-you-an-introvert-or-an-extrovert-and-what-it-means-for-your-career
For at undgå div forklaringer, så sig du har glemt noget derhjemme (medicin, tandbørste, vanding af planter mv.) eller har en anden aftale tidligt om morgenen næste dag. Du skal ikke sælge dig selv og din følsomhed for at være høflig. :-)
Sikke mange kloge og dejlige kommentarer! Tak for dem :) Jeg har tager sådan en net-test om jeg er særligt sensitiv, og kunne kun svare "nej" til et enkelt punkt. Så hvis det findes, så er jeg vist på holdet... Det var også en øjenåbner for mig, men det ændrer ikke på, at mange i verden opfatter det som "sart" og ikke synes, at det gælder. Gid det var dem, der fik den øjenåbner ;)
Men uanset - hvor er det dejligt, at der er andre, der har det på samme måde. Det kunne da måske betyde, at det en dag blev ok at sige, at nægter at overnatte andre steder...
Kære Stine, du er hverken mærkelig, over-følsom eller forkert: Du er INTROVERT! Tillykke med det - og velkommen i klubben!
Som "nyopdaget" introvert kan jeg også genkende meget i dit indlæg (minus spøgelserne..) Det er en fortsat udfordring at acceptere min introversion for ikke at snakke om at forsøge at formidle det til andre.. Men noget af det jeg har indset af, at jeg har brug for mange hjemme/aleneaftener og at gode oplevelser også kan være drænende. Samt at det er ok. Det er helt ok, selvom andre ikke forstår det :-)
Det er reelt blot et spørgsmål om hvorvidt man er introvert eller ekstrovert.
Det har ikke så meget gøre med om man kan lide andre menneskers selskab (som nogen tror). Men har alt at gøre med hvordan man lader op. Introverte lader op når de er alene, ekstroverte får energi fra andres selskab.
Så for introverte er det at sove hos andre - særligt hos ekstroverte - en kæmpe udfordring. :-)
Send en kommentar