skip to main |
skip to sidebar
Yikes - jeg har GLEMT min egen tradition med at tegne med selv på min fødselsdag. Det var nemlig i søndags. En lidt dødssyg fødselsdag med tømmermænd og selvmedlidenhed - men også taknemmelighed, for 32 var det bedste år. 31 fik virkelig lagt mig ned, men 32... åh, 32. Sidste aften som 32 blev fejret helt vildt. Jeg kender de BEDSTE mennesker, mand!
Jeg ville også have tegnet en masse om, hvordan Christina og jeg har lavet en illustreret julekalender (det tog os kun 8 års tagen-sig-sammen), men jeg må hellere starte med at linke til den, før jeg også glemmer det:
Voila her er Julens faser - den forstår dig.
5 kommentarer:
Forsinket tillykke med fødselsdagen:) Det lyder som en dejlig aften, men jeg forstår ikke selvmedlidenheden.. Jeg troede, at det var sådan noget, der kun ramte (mig), når man fyldte rundt, fx 30.. - bliver det ved!?;) Jeg har jo bildt mig ind, at når man bliver 31 (som jeg bliver om 6 dage), takler alle andre det så fint, så det burde jeg også... Jeg skal faktisk minde mig om, at jeg faktisk stadig er ung og fx ikke gå stivbenet ned i hug, fordi jeg tror at alderen haler så hurtigt ind på mig;)
Den er sjov. Kom helt til at grine. Håber, det er ok!
Carry: Hi hi hi tak :) Jeg havde kun selvmedlidenhed, fordi jeg havde tømmermænd, og ingen gad lege Florence Nightinggale og passe mig. 29 var lidt trist at fylde, synes jeg, men 30 var A W E S O M E! Begyndelsen på noget helt nyt, hvilket jeg synes er sjovere, end når noget ender. Så 39 bliver nok ikke sjovt :D
Mette: Du SKAL grine ^_^ Eller skal er måske så meget sagt, men det er altid bedst at grine :)
Mit 31 år er heldigvis snart slut, for det er nok også det værste, jeg nogensinde har prøvet. Ser frem til 32 i februar... kom nu. Kom. Nu.
Ida: Hæng på! Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig, hvor awesome 32 kunne blive. Og når 31 har været skidt, er jeg sikker på, at man automatisk har fortjent det <3
Send en kommentar