tirsdag den 28. januar 2014

Vind en original

Dadadadaaammm...

Du kan vinde en af de her originaltegninger, hvis du involverer dig i temaet for årets Danmarks Indsamling, "når mor mangler".









I dag starter en konkurrence på Danmarks Indsamlings facebookside, hvor man kan hjælpe med at gøre opmærksom på årets tema "Når mor mangler" ved at uploade et billede af netop sådan en situation. Det kan være en knap der skal sys i, et svært regnestykke, en skulder at græde ud ved - det vigtigste er din tolkning. 

De tre bedste billeder vinder hver en originaltegning fra mig, som selvfølgelig er min tolkning på "når mor mangler". De er lavet med sort tusch på hvidt A4-papir, og er i øvrigt signerede.

Deltag og læs mere om konkurrencen HER.

Hashtags på sociale medier er: #DKindsamling og #Nårmormangler - du må meget gerne hjælpe med at sprede ordet.



***Tekst om årets tema fra Danmarks Indsamling***

Når mor mangler
151 millioner børn verden over har mistet en eller begge forældre. Antallet af børn, der vokser op på gaden, på institutioner eller på flugt uden deres mor og far er væsentlig højere.
I Afrika har aids alene efterladt over 17 millioner børn forældreløse, mens Centralasien og Østeuropa har verdensrekord i at sende børn på institution. På verdensplan er mødredødelighed den største årsag til, at børn bliver forældreløse. Hvert år dør op mod 287.000 kvinder af komplikationer forbundet med fødslen. 99 procent af dem kommer fra udviklingslandene.

Når mor mangler, er konsekvenserne ekstra store. Både for det lille spædbarns første møde med livet og for hele resten af barnets liv. I udviklingslandene – og særligt de ekstremt fattige lande i Sydasien og Afrika syd for Sahara – er det oftest moderen der sikrer, at børnene får mad, medicin og tager en uddannelse. Hendes omsorg og indsats er grundlaget for hele familiens basale levevilkår.
Derfor sætter Danmarks Indsamling 2014 fokus på, når mor mangler med 12 konkrete projekter i 12 lande fordelt på tre kontinenter, der blandt andet skal forebygge hiv og aids blandt kvinder, bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler og hjælpe forældreløse børn til en fremtid. Tilsammen vil de 12 projekter betyde en enorm indsats dér, hvor behovet er størst.


mandag den 27. januar 2014

Enter lektor Blomme




I februar skal jeg undervise to uger på uddannelsen for grafisk fortælling. Jeg har kun undervist halve dage ad gangen før, så jeg har sat mig selv i benhård bootcamp for at indøve ubøjelig lærerindeautoritet.

(Jeg skal undervise i webcomics og branding)

(Tror I, man SKAL kunne rappe, hvis man skal være den seje lærer, lissom på film?)

søndag den 26. januar 2014

Baseret på virkelige hændelser

Fest med alle dem, der er sejere end dig. Social angst? Akavet? Efter denne weekend har jeg løsningen.




Start festen med at føle, at du kommer alvorligt for sent, og så viser det sig, at du er en af de første, og du kender stort set ingen, men du sveder pænt meget af travlt. Indtag baren bagfra og lad som om, du hører til. 

På den måde får man hurtigt hilst på folk, alle samtaler giver sig selv (gin? I kop?) og det virker naturligt med svedplamager på tøj (her skal du være god til at se travl ud). Når du er fuld nok til at have en personlighed, er du klar til at forlade baren.


Er der et lotteri, er det her, du trækker dit eget navn. På den måde går scenariet, hvor alle kigger på dig og griner, i opfyldelse - og så er det overstået. Oftest overlevet. Medmindre du frygter, at folk kigger på dig og griner mere end én gang, i så fald er der kun dansegulv og lampeskærm tilbage. 

Glem ikke at stor-omfavne ALLE, der forsøger at give dig hånden. Held og lykke.

mandag den 20. januar 2014

Dælme så kloge




Frederikke er sej. Hun gider have mig med i bilen til Billund, når jeg skal mødes med Største Kunde. Hun er ikke bange for noget. Hun er skæg og klog. Og så deler hun min hobby med at ræsonnere sig frem til svar. På den måde har vi på-en-måde udredt benzin vs diesel, indholdet af dødsstrafsprøjten og menneskets natur vs arbejdstider. 

Det var awesome, uanset om det er rigtigt eller ej.

fredag den 17. januar 2014

Bruger StineStregen briller eller hvad?




Hver gang, jeg har været i tv (læg mærke til, hvordan jeg får det til at lyde som om, det sker tit), er der nogen, der spørger, hvorfor jeg ikke tegner mig selv med briller på. Efter besøg i Go' Aften Østjylland skete det igen - så nu får alle svaret.

Da jeg opfandt StineStregen havde jeg med stor fryd brugt kontaktlinser i 10 år og planlagde at gøre det for evigt. Ingen briller! Og sådan etablerede figuren sig over et års tid - dengang havde jeg også knold hver dag altid. Easy. Men så blev øjne sarte. Og store briller kom frem. Så brugte jeg briller ind i mellem. Nu hele tiden. Men mit tegnede jeg ændrer sig ikke - det er min essens mere end en tegning af mit ydre. Fx har jeg nu også kun knold hver anden dag, men hvis tegnede nyt hår hver anden dag, ville en del af genkendeligheden gå tabt.

torsdag den 16. januar 2014

Evigt efterår, bliver det til forår?



Det har nu regnet så længe, at min trang til sne er blevet afløst af en stræk trang til at så og spire altanting. Perfekt timing, nu de har meldt mega-sne til i morgen.

onsdag den 15. januar 2014

Krid-freaking-hvid januar





14 HELE dage uden sukker, alkohol, e-numre, stivelse og alt den slags gennemført for første gang nogensinde. Og vupti kan man passe sin gamle yndlingsnederdel igen. 

Mennesker med mådehold må have det for vildt.

tirsdag den 14. januar 2014

Heldigvis hypermobil




Med vintertøj kommer de store udfordringers tid, når det gælder nedfaldne bh-stropper.

mandag den 13. januar 2014

Den store mailtsunami i 2014




Åh autosvar. Jeg har elsket dig. Tre ugers sød sød ikke-forholde-sig-til-noget var næsten for lidt tid for os, men virkeligheden kalder nu. Du skal vide, at jeg vil tænke meget på dig. Jeg vil savne dit kølige skjold mod virkeligheden. Adjø.

søndag den 12. januar 2014

En krone sparet





Verden var millimeter fra at fejre Første udsalg, hvor Stine ikke har købt noget ubrugeligt. Helt præcist 200 millimeter for lidt gymball, hvilket teknisk set gør den mere til badebold end træningsdims og ergosmart "stol".

Mænd er fra Mars, kvinder er ok


















fredag den 10. januar 2014

ChokoWIN


Tak til alle, der har deltaget i Maraboukonkurrencen. Jeg troede, det ville blive engang blabla (altså blabla, der resulterede i choko), men jeg ELSKER alle de historier, der gemmer sig i de over 130 rigtigt gode bud. Hvordan finder man kun 3 vindere mellem så meget godt?






Jeg besluttede mig for at lave kategorier. Første kategori var Den med blod, sæd, lort, opkast, tarmluft, tis og tilskade, og den blev sorteret fra. Selvfølgelig er det altid de sjoveste, men sammen med choko? Arj.

Næste kategori var "ÅRH hvor er det bare sandt, gid alle var sådan". Og den vinder Anne LO.









Næste kategori var "Den, hvor jeg helst ville være der til chokoladeoverrækkelsen", og den vandt Sofie W.












Den sidste kategori er "Den chokotekst jeg selv ville vælge og forære væk", og den vinder Helene med sit bud nr 2.


 







Vil alle 3 vindere ikke skrive deres navne og adresser til mig? Der skulle gerne være et kontakt-felt i venstre side under arkiv. Så sender chokofolket choko til jer.


Og så inspireret af jer, skulle jeg finde min egen. Jeg så ret hurtigt, at der var mange med komplimenter - HAPS en god idé. Og så romantisk kærlighed, ja tak. Og selvfølgelig kan man kickstarte begge dele med chokolade! 



Hvis du synes, den skal vinde, må du meget gerne like på facebook eller instagram. Hvis du hader likefiskeri og konkurrencer, må du meget gerne ignorere.


torsdag den 9. januar 2014

Farewell to heldagspyjamas




Jeg har foræret mig selv den kæmpeluksus at holde kombineret sommer-jule-vinter-skrivebog-ferie helt indtil på mandag. 





Det bliver helt sært at komme rigtigt i gang igen. Jeg tror, at mine nye tætte venner (ok, jeg hader de fleste af dem) fra Game of Thrones kommer til at savne mig, men for mit Rigtige Tøj bliver det et længe ventet gensyn. Jeg glæder mig mest til at arbejde, og mindst til at tage hul på min absurd fortstoppede indbakke.




Men før alt bliver helt normalt, smutter jeg til Skejby og viser mit afslappede tv-fjæs til Go' Aften Østjylland. Det bliver vist nok sendt på mandag.

mandag den 6. januar 2014

Fastsidning og festrygning
























fredag den 3. januar 2014

Til fals for chokolade - kom og vind

(Jo jo, der ér en konkurrence - jeg skal bare lige snakke af først)








Det viste sig heldigvis, at det bare var min portion! Den I kan vinde er MEGET større.


Vinde hvad?
3 heldige læsere løber nemlig med 10 pakker Marabou-snammenam (ikke i mini, vi snakker the good stuff som i pladechoko og cookies i pakker).



Vinde hvordan? 

  • Du skal bede dine læsere om at bidrage med deres bedste bud på en anledning til at give Marabou væk. Sidste år handlede det om at finde på anledninger til selv at spise chokolade (Så-blev-det-endelig-weekend-chokolade” eller ”Vi-griner-af-det-om-10-år-chokolade” var med sidste år), men i år er fokus på glæden ved at give en god oplevelse til et menneske, man holder af. (citat: Den mail jeg fik)


Jeg har lavet to RET gode eksempler her:


Læg dit forslag i kommentarfeltet her, inden den 10. januar. Det behøver ikke være i den her ordlyd eller stil overhovedet (faktisk bør de nok være en del bedre). 

Jeg trækker vinderne og annoncerer her - og du må meget gerne holde øje med, om du har vundet. 

(Kommentarfunktionen på Blogger gør, at man ikke kan bede om mail på den usynlige måde, så jeg kan ikke kontakte dig på anden vis end gennem bloggen her. Reagerer du ikke, må jeg trække en anden ved udgangen af den 12.)



Og hvasså hva?

Jo, så hugger finder jeg inspiration i jeres forslag og laver et, jeg tror på som the one and only forslag. Så kommer der noget "få flest likes"-ræs mellem mig og tre andre bloggere, og til sidst kommer vinderbudskabet på pladerne og ud i butikken. Der er også noget med noget personlig chokolade, men det behøver vi ikke ævle om nu. 

Deltag, hvis din søde tand er til det. Resten tager vi, som det kommer. 



torsdag den 2. januar 2014

En tegners natur







Nogle har en forestilling om, at tegnere elsker at tegne alt. Hvis man er sådan en, der tegner, kan man lige så lidt holde sig fra at skitse et fyrtårn på ferien, som man kan stoppe sig selv, før man har portrætteret alle man kender. 

Sådan er det måske for nogen, men ikke for mig.




Gud har opfundet kameratelefonen, så vi kan tage billeder af de ting, vi ser. Det er de andre ting, der er sjove at tegne (for mig i hvert fald). Følelser, typer, tanker, historier, oplevelser, fantasier og sår'n.






Jeg tror, det var sådan, jeg tegnede som barn, og så blev det måske hængende. Derfor forvirrer det mig altid, når børn ikke vil være med til at finde på, når man tegner til dem. Det vil det fleste nu heldigvis, og det er sjovt at tegne til dem.







Nogle voksne tror muligvis, det er lige så sjovt at tegne dem, deres familier og diverse kæledyr som at tegne en flyvende pony eller putte sine kendte karakterer i helt nye situationer. Men det er det ikke.

(Det tog mig en måned at kunne tegne min kæreste, og et år før han var sjov at tegne. Med tidligere historie for at nægte at øve sig i ting, er det ikke utænkeligt, at jeg bare er en urimeligt doven tegner...)

$tine$tregen



Reklamer er grimme og dumme - og nu prøver jeg at putte dem på StineStregen. Forhåbentlig på steder, hvor de hverken generer eller kan blive forvekslet med indhold. Hvis vi allesammen hader dem, tøver jeg ikke med at pille dem ned igen. Men TÆNK hvis de gav en lille bitte penge, og for den penge kunne jeg købe mig tid til at tegne mere her til siden.