Nogle har en forestilling om, at tegnere elsker at tegne alt. Hvis man er sådan en, der tegner, kan man lige så lidt holde sig fra at skitse et fyrtårn på ferien, som man kan stoppe sig selv, før man har portrætteret alle man kender.
Sådan er det måske for nogen, men ikke for mig.
Gud har opfundet kameratelefonen, så vi kan tage billeder af de ting, vi ser. Det er de andre ting, der er sjove at tegne (for mig i hvert fald). Følelser, typer, tanker, historier, oplevelser, fantasier og sår'n.
Jeg tror, det var sådan, jeg tegnede som barn, og så blev det måske hængende. Derfor forvirrer det mig altid, når børn ikke vil være med til at finde på, når man tegner til dem. Det vil det fleste nu heldigvis, og det er sjovt at tegne til dem.
Nogle voksne tror muligvis, det er lige så sjovt at tegne dem, deres familier og diverse kæledyr som at tegne en flyvende pony eller putte sine kendte karakterer i helt nye situationer. Men det er det ikke.
(Det tog mig en måned at kunne tegne min kæreste, og et år før han var sjov at tegne. Med tidligere historie for at nægte at øve sig i ting, er det ikke utænkeligt, at jeg bare er en urimeligt doven tegner...)
4 kommentarer:
Jaaa! Vi vil ha' flyvende ponyer! Og regnbuesmølfer med kaninører! Og trylleslotte! Og! Og! Og! (Øhm... Er lidt træt efter aftenvagt. Bær over med mig, please...)
De der tegnede, der hele tiden må lave en lille skitse af det torv de sidder på cafe ved er blevet arkitekter.
True dat! Hader at tegne folks børn, folks børns yndlingstegneseriefigurer og hvorfor hulen tror folk, at man kan lave malerier? Når nu man er bedst til at tegne små kruseduller-dimser?
Haha! Jeg får altid lyst til at tegne andres skrevne blog-indlæg. Men tænker at det virker upassende sådan at sende en mail fyldt med tegninger til dem.
Jeg er iøvrigt med på den der med de flyvende ponyer. Dem vil jeg også gerne se.
Send en kommentar