tirsdag den 28. januar 2014

Vind en original

Dadadadaaammm...

Du kan vinde en af de her originaltegninger, hvis du involverer dig i temaet for årets Danmarks Indsamling, "når mor mangler".









I dag starter en konkurrence på Danmarks Indsamlings facebookside, hvor man kan hjælpe med at gøre opmærksom på årets tema "Når mor mangler" ved at uploade et billede af netop sådan en situation. Det kan være en knap der skal sys i, et svært regnestykke, en skulder at græde ud ved - det vigtigste er din tolkning. 

De tre bedste billeder vinder hver en originaltegning fra mig, som selvfølgelig er min tolkning på "når mor mangler". De er lavet med sort tusch på hvidt A4-papir, og er i øvrigt signerede.

Deltag og læs mere om konkurrencen HER.

Hashtags på sociale medier er: #DKindsamling og #Nårmormangler - du må meget gerne hjælpe med at sprede ordet.



***Tekst om årets tema fra Danmarks Indsamling***

Når mor mangler
151 millioner børn verden over har mistet en eller begge forældre. Antallet af børn, der vokser op på gaden, på institutioner eller på flugt uden deres mor og far er væsentlig højere.
I Afrika har aids alene efterladt over 17 millioner børn forældreløse, mens Centralasien og Østeuropa har verdensrekord i at sende børn på institution. På verdensplan er mødredødelighed den største årsag til, at børn bliver forældreløse. Hvert år dør op mod 287.000 kvinder af komplikationer forbundet med fødslen. 99 procent af dem kommer fra udviklingslandene.

Når mor mangler, er konsekvenserne ekstra store. Både for det lille spædbarns første møde med livet og for hele resten af barnets liv. I udviklingslandene – og særligt de ekstremt fattige lande i Sydasien og Afrika syd for Sahara – er det oftest moderen der sikrer, at børnene får mad, medicin og tager en uddannelse. Hendes omsorg og indsats er grundlaget for hele familiens basale levevilkår.
Derfor sætter Danmarks Indsamling 2014 fokus på, når mor mangler med 12 konkrete projekter i 12 lande fordelt på tre kontinenter, der blandt andet skal forebygge hiv og aids blandt kvinder, bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler og hjælpe forældreløse børn til en fremtid. Tilsammen vil de 12 projekter betyde en enorm indsats dér, hvor behovet er størst.


8 kommentarer:

Miss Overballe sagde ...

Hvor er det fantastisk du er en del af det her - Stor respekt herfra!

Camilla sagde ...

Åh gud, den med edderkoppen er totalt mig! Da jeg lige var flyttet hjemmefra - hele vejen fra Sjælland til Aarhus - endte jeg med at ringe til min mor, da jeg havde fanget en edderkop under mit tandkrus, men ikke turde løfte det igen, så jeg kunne få den væk :D

Dan Raeder Knudsen sagde ...

Kvadratroden af 7/4 er 1,322875655532295. Er jeg så såen lidt mor-agtig?

StineStregen sagde ...

Miss Overballe : Tak ^_^ Jeg håber, du vil deltage!

Camilla: Ha ha ha, jeg havde gjort det samme! Det bedste ER at pacificere under dims, indtil stærkere kræfter melder sig.

Dan: ...vil du da gerne være det? :D

Anonym sagde ...

^Hvad gør du så når krybet slæber koppen med rundt når det bevæger sig? ;-)

Jeg synes også de 3 tegninger er fede, og vil gøre en indsats for at vinde nummer 2. Jeg ved lige hvem der skal have den:-D

StineStregen sagde ...

Anonym: Dør. På. Stedet. Af. Skræk! Held og lykke :)

Lykkes sagde ...

Det tog mig lidt tid at finde det rigtige billede.. Men nu r det uploadet..
Edderkoppe billedet er lige mig, min far er overbevist om at jeg har en en elelr anden 6-sans hvad angår edderkopper. hvis de er der ser jeg dem, også skal de væk.. mooooar!

Kristina sagde ...

Edderkoppen. Et af de bedste minder om min afdøde mor: at gøre sig stærkere end man egentlig er. For sine børn. Fordi man skal. Fordi det ligger i ens rollebeskrivelse at man er er en trygheds- og kærlighedsgiver. Sådan! Noget at leve op til!