Det er ikke mig, der har mistet Lene. Det er hendes lille dreng og hendes mand. Hendes bedste veninde. Men Lene fortjener at blive mindet, også af kujoner som mig, der blev ved med at tro, at der var tid nok. Hun skulle være blevet 42 i dag, men blev begravet i fredags, på en forbavsende klar og smuk dag. Engang besøgte jeg Lene sammen med fire andre bloggere og tegnede os. Den dag var både lige i går og for 100 år siden, og hvor er jeg ked af, at verden har mistet Lene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar