onsdag den 13. august 2014
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
Illustreret navlebeskuelse
Om mig
- StineStregen
- StineStregen er en slags tegnet dagbog, den er fuld af mig. Du kan se flere af mine tegninger under links.
Blog-arkiv
-
▼
2014
(154)
-
▼
august
(17)
- Indre fred og nydelige grydelapper
- Flere steder på en gang
- August er en sommermåned
- Mit hoved er en si
- Narko for overspringshandlere
- Men skaaaaaaaa-aaaaaaat...
- Så slatten
- Livslang bangebuks
- To tudemarier mødes
- Le efterlysning
- Handymanden og hende, der bare hønser
- Alene hjemme
- Gaven til os, de kedelige
- Kartoffel/kartoffel
- Langsigtet investering
- På date med ...Jesus?
- Læseferie
-
▼
august
(17)
Månedens tophits
-
Jeg har aldrig haft en læge, der var rigtig for mig. Det er gået fra Damen, der smed mig grædende ud fordi alt det hyleri spildte h... -
Så… her sidder jeg og er lidt grå. Det er mig, der er grå. Jeg har en depression, ser du. Den har været der...
18 kommentarer:
Du har lige tegnet mit liv i en nøddeskal :D
Spot on! Men glem ikke NYTTEVÆRDIEN af angsten... Hvis man f.eks ikke er ved at dø af skræk (sorry, angst), når man flyver, så falder flyveren med stor sandsynlighed ned. Sådan er dét bare. Tag den, alle I, der sidder der og nyder jeres lille pakke peanuts og bloody Mary og slet ikke værdsætter det opslidende og nødvendige arbejde vi andre udfører for jer.
Marie: <3
Lokumsdøren: Arh ja, good old magisk tænkning. Det er jeg også stærk udøver af - og tadaaa, verden er ikke gået under endnu. It WORKS!
Genialt! :)
Jeg har udviklet den mega seje evne at jeg kan lave en usynlig lyskugle som skjold rundt om mit værelse, så kan jeg sove trygt og fri for alt skræmmende :)
Øj, hvor jeg kender det, men jeg synes stadig der er mange navne under navnet... Katastrofetanker, ængstelighed bla bla.
For at balancere har jeg giftet mig med meget ubekymret falder-i-søvn-når-jeg-ser-en-seng-mand.
Og jeg tror det er ret fint, at vi ikke alle er totalt ubekymrede og lalleglade. Vi er universets modvægt ;)
Det er præcis sådan det er.
Jeg må indrømme at jeg stadig sover med lys og at min mand har vænnet sig til det:) Og så er døren til vores soveværelse aldrig lukket når vi sover...
Du bør udgive den stribe et sted! Dem som har den her følelse ved 100 % hvad du mener og det er super rart at vide at selvom man er voksen og har hus, er man ikke alene om at have det sådan. Kh Louise
Åh, jeg troede først det var penishoveder på kjolen på næstsidste billede - hvad hjertet er fuldt af...?
åh. Det er jo mig, det der!
Det er ligesom mig, selvom jeg rent faktisk sover med lyset tændt...
Altså nu var det ikke spøgelse med store pantere der var ude efter mig, som barn. Og ham den uhyggelige fra Asger Jorn plakaten mine forældre havde placeret i gangen, uden for min dør. Det var dem der ville tage livet af mig. Så lå stille under dynen, uden at tækkevejret, og intet måtte stikke ud. Heller ikke mit hovede. Jeg udviklede en meget smart teknik hvor jeg kunne trække vejret gennem et meget lille hul jeg formede ud af dynen.
Jeg er holdt op. Aner ikke hvordan det skete. Måske da jeg flyttede hjemmefra. Der var meget mere trygt uden for barndomshjemmet.
Det er præcist mig som barn! Hvor var jeg dog bange :-( . Mine var monstre.
Den sidste lille snert af mørkeræd-hed forsvandt for et nogle år siden, da jeg lærte acceptere, at det er noget, min krop misforstået gør for at passe på mig
(bogen "Den ubundne sjæl" kan varmt anbefales).
Nå ja, og så at være mor for nogen. Så skal man jo selv være Betvingeren Af Det Ukendte, i min søns tilfælde løver.
I so hear ya' - selv om jeg klart synes, at mand i sengen hjælper ift. metafysiske farer <3
Det kan være storslemt når man sover et fremmede sted....
Ræv: DET er smart!
Scarlet: Jo, men i dag ved folk, hvad man mener, når man siger angst. Det var mere det...
Louise Jerup: Tak :)
Theresa: ... duuuuude! :D
Teresa og Anonym: <3
Fasterfis: Den plakat lyder rædsom!
Saga: Så er der håb :) Tak fordi du skrevet det.
Maria: Det troede jeg også, men så kom jeg til at tænke "men hvad kan han GØRE" og så smuldrede det :-/
Anonym: Ja, det er det VÆRSTE. Især når folk stolt fortæller, at de har spøgelse/hjemsøgt something. Så ved man ligesom, at der går nogle dage, før ens nerver er de samme igen.
Det kunne jo have været mig! Nu har jeg dog lært at sove uden lyset i gangen er tændt. Men skal helst have tv eller lydbog når jeg går i seng - så kan jeg ikke hører hvad det end er jeg er bange for... (Og jeg bruger stadig en STOR tøjhund når manden er på natarbejde - selvom jeg har en rigtig hund nu)
Og jeg siger det gerne - JEG ER MØRKERÆD!!! Måske fordi jeg er en smule natteblind - hader mørke!
Elsker, elsker, elsker at lægen savler lidt...
Åh, jeg bliver verdens dårligste psykolog på dét område! "Hvad er du angst for? - Det kan jeg sgu da godt forstå!!!"
Krammer fra en der kan ligge dødtræt med øjnene åbne i flere timer for at sikre sig, at f.eks. Bob fra Twin Peaks ikke sidder under skrivebordet. Gab!
Jeg bliver forhåbentligt en mega kickass psykolog på andre områder! :-)
Bare for en sikkerheds skyld vil jeg lige gøre opmærksom på at monstre KUN kan se bevægelser. Det er derfor man skal ligge stille...
Men det er vist bare en skrivefejl ;)
Havde i øvrigt en voldsom jaguar-fobi i årevis efter at have læst "Det Lille Hus i Skoven" - der er en MEGA uhyggelig tegning af en jaguar i den.
Faldt over bogen for et stykke tid siden og ville lige have en lille "haha - var det virkeligt DEN jeg var bange for"-oplevelse...not so. Den tegning er stadigvæk rædselsvækkende!
Send en kommentar