torsdag den 4. september 2014

Datingtips


Jeg har set nok amerikanske datingprogrammer til at have udledt, hvad de succesfulde damer gør for at vinde kærlighed - ud over at stille op for the right reasons. Så hvis du er en lady, der dater, er her lidt gratis tips.






Først og fremmest skal du være i nærheden af single dude det meste af tiden med et skælmsk blik, uden rigtigt at være til rådighed. Du er totes hard-to-get, mens dine øjne siger, at han godt kan begynde at gætte hvor langt op, du barberer ben.





Senere skal du etablere en 'connection', og det gør du ved at tage en stram cocktailkjole på og tale med babystemme. Gerne på en strand. Det er vigtigt kun at stille spørgsmål. Hvis han spørger, kan du svare, men hold dig til at dine interesser er at have det sjovt og være udenfor, og vend så tilbage til at spørge mere til hans fascinerende væsen.




Min egen strategi i lægefiskning var godt nok lidt anderledes, men der havde jeg heller ikke set helt så mange af de der programmer. I dag ville jeg som minimum have nævnt, at jeg godt kan lide at være udenfor.

10 kommentarer:

Kat Boelskov sagde ...

Hvor er du skøn!

Konen sagde ...

Min strategi var mere eller mindre lyssky chat-site og en stædig insisteren på at jeg ikke ledte efter fast forhold men kun ville have sex.

6 måneder senere var vi gift.

Kan godt se jeg har gjort det fuldstændig forkert. Dammit.

Karina sagde ...

Åh, hvor du fanger esenssen af de der tåbelige amerikanske dating shows. Nogle gange tænker jeg på om alle amerikanske kvinder taler med den der babystemme hele tiden, men to ting taler alligevel imod den teori:
1. at alle amerikanske mænd ikke har skudt sig selv/de der babykvinder.
2. Hillary Clinton.

Men jeg kommer nok aldrig til at forstå hvorfor den der babystemme skulle være sexet. Eller det at være udendørs for den sags skyld ;-)

Anonym sagde ...

Sgida så heldigt, at din lægeven nok ikke har deltaget i amerikansk dating show :)

Carina sagde ...

Ja ja JA, det er så rigtig, og så sjovt :D
Og så ELSKER jeg simpelthen dine tegninger, hvor du tegner kæmpe tænder - det får mig altid til at grine! :D

Fru Forstad sagde ...

Jeg brugte samme teknik som din , da jeg skulle have Hr. Fostad i hus. Heldigvis var han mere fuld end mig.

Jeg følger i øvrigt Trista på Insta og jeg bliver sgu stadig lidt lun om hjertet, når hun lægger fotos op af Rya. Så tænker jeg på hans flotte digt, hvor han slut-rimede noget i stil med 'you, me and shamoo too.' - Det er så i øvrigt her, at jeg håber du også har set 'The bachelorette'

Karina sagde ...

Jeg var også temmelig direkte og fuld, da jeg fik min mand på krogen, og nu har vi været gift i s-y-t-t-e-n år…Måske foretrækker danske mænd valkyrier, eller også har de ikke noget valg rigtigt.

StineStregen sagde ...

Kat: DU er :)

Konen: Det er SÅ heldigt, I ikke var på en strand i Amerika, så ville du bliver interviewet, mens du græd over tabet af true love :D

Karina: HA HA HA HA, åååårgh du er sjov med de to punkter!

Anonym: Ja for hulan!

Carina: Tak ^_^

Fru Forstad: Jeg så ikke Tristas sæson, men ved selvfølgelig hvem hun er :D Håber, du ser Bachelors in Paradise, det er virkelig skægt!

Karina: Jeg tænker, vi var heldige og slog til i et svagt øjeblik? Ellers havde de måske mindst forventet en strand...

Christina Melchiors sagde ...

Nu ved jeg hvorfor min online-dating går så ualmindeligt dårligt!!!!!

Må straks omskrive min profil og fralægge mig ethvert tegn på, at jeg har en personlighed. Eller en mening!

StineStregen sagde ...

Christina: Ja STRAKS! Du må højst have en nuttet quirk, som at du elsker at tegne med børn. Men kun hvis han HAR sagt, at han elsker børn. Nu ændrer dit liv sig til det bedre.